Huskat

Hvilken katterace eller blanding skal du vælge?
Der er så mange skønne katte derude, og det kan være svært at vide, hvilken en der passer til dig. Vi har samlet en liste med de mest populære katteracer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker og udfordringer og kan finde din bedste katteven!
Hvilken kat skal jeg vælge?
Almindelige spørgsmål om katteracer
Overvejer du, hvilken kat du skal vælge? Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål!
Hvor mange katteracer findes der?
Der findes omkring 40-50 anerkendte katteracer, afhængigt af organisation.
Hvilke er de mest almindelige katteracer i Danmark?
Huskatten er den mest udbredte kat i Danmark, men hvis vi taler reelle katteracer, så er det disse, der topper listen:
- Maine coon
- Norsk skovkat
- Ragdoll
- British shorthair
Hvor længe lever katte?
Katte lever typisk 12-16 år, men det varierer meget fra kat til kat.
Hvilke allergivenlige katteracer findes der?
Visse racer, såsom for eksempel sibirisk kat, siameser og rex-racer, siges at være mindre allergifremkaldende end andre katteracer, blandt andet fordi de producerer mindre af det allergifremkaldende protein eller fælder mindre skæl. Men ingen race er helt allergifri, og generelt kan man ikke anbefale en specifik race til personer med allergi. Allergenniveauerne kan også variere meget inden for samme race, hvilket betyder, at forskellige individer fra samme race kan være mere eller mindre allergifremkaldende.
Hvilke små katteracer findes der?
Rex'erne er små racer, men også abyssinieren og burmesere er i den lave ende.
Hvilke store katteracer findes der?
Maine coon, norsk skovkat og ragdolls er nogle af de største katteracer.
Hvilke katteracer egner sig som indekatte?
Der er flere af de orientalske katte, der ikke kan holde varmen udenfor, og derfor skal være indekatte, men ift. et energiniveau der passer til indendørs hold, så er british shorthair, ragdolls og hellig birmaer gode valg.





















