Hvor kommer hellig birma fra?
Den hellige birmas oprindelse er omgærdet af mystik og legender. En populær legende fortæller, at den stammer fra en tempelkat i Burma, som var ejet af en præst. Da præsten døde, havde katten sine poter på hans bryst, og poterne blev hvide som et tegn på renhed.
De blå øjne fik katten fra en gudinde, som vogtede præsternes sjæle. Legenden siger også, at præstens sjæl blev genfødt i kattens krop og transporteret til paradis, da katten døde. Herefter blev alle præsterne genfødt som hellige katte – og derfor blev katten kaldt den hellige kat fra Burma.
Racen blev første gang udstillet i Frankrig i 1920'erne. Desværre stoppede avlsarbejdet under 2. verdenskrig, og der var tilsyneladende kun to overlevende katte. Derfor blandede man formodentlig andre racer, bl.a. persere, ind i racen for at redde den. Racens historier kan kun med sikkerhed spores tilbage til 1940'erne. England godkendte den i 1966, og den blev udstillet i USA i 1967. I dag er den anerkendt og elsket over hele verden.
Hvordan er en hellig birmas temperament og adfærd?
Hellig birma er en social race, der knytter sig meget til sin familie og som godt kan lide at følge med dig rundt i huset og være med til dine gøremål. Det er ikke sjældent, du vil opleve, at den ligefrem smider sig foran dine fødder, hvis den ikke synes, den har fået opmærksomhed nok.
Den er legesyg og godmodig, hvilket gør den til en udmærket familiekat. Ofte kan den også fungere godt med andre kæledyr i huset. Men selvom hellig birma er en af de racer, man ikke udelukkende avler på baggrund af udseendet, men også på dens sociale adfærd, er den ligesom alle vores andre tamkatte ikke et flokdyr.
Der kan altså være individuelle birmaer, der har det svært med at leve tæt sammen med andre katte, som den ikke er nært knyttet til, selvom dette problem nok opstår sjældnere hos birmaen end hos så mange andre racer. Hvis du gerne vil have mere end én birma, kan det anbefales at købe to killinger fra samme kuld, som har været særligt glade for hinanden, dvs. at de har leget meget sammen, sovet i tæt fysisk kontakt osv.
Racen kan godt være ”snakkende”, så du er ikke i tvivl, når din birma er tæt på dig – hvilket den sandsynligvis er. Hvis du ikke ønsker, at din birma miaver meget efter dig, kan du øve dig i ikke at snakke tilbage til den og ikke give den opmærksomhed hver gang, den miaver.
De fleste hellige birmaer lever som indekatte – evt. med mulighed for at komme ud og få frisk luft og positive sanseoplevelser i en voliere. Det er ikke en race, der umiddelbart lægger op til at skulle være udekat. Dens pels samler nemt småkviste og visne blade op, og det kan få pelsen til at filtre.
Med dens smukke udseende er det også meget tydeligt, at birmaen er en fin racekat, hvilket desværre kan føre til tyveri, da skruppelløse mennesker tror, de kan tjene store penge på at sælge den. Derfor er det ekstra vigtigt, at du har din racekat mærket og registreret i katteregistret, så du kan bevise ejerskabet af den.