Den tyrkiske van er en fascinerende, smuk og aktiv katterace med en helt særlig kærlighed til vand. Med sin silkebløde pels, kraftige krop og legesyge sind er den både en fornøjelse at se på og en sjov værelseskammerat. Her kan du læse om racens oprindelse, temperament, udseende og meget mere.
Den tyrkiske van stammer fra området omkring Van-søen i det østlige Tyrkiet. Her har racen levet naturligt i århundreder, tilpasset det barske klima med varme somre og kolde vintre.
Kattene blev kendt i Vesten i 1950'erne, da britiske opdrættere bragte nogle eksemplarer hjem efter en rejse i området. Racens særlige kærlighed til vand blev hurtigt berømt, og den tyrkiske van fik kælenavnet "den svømmende kat". Måske har de udviklet denne adfærd for at kunne køle sig ned i de varme sommermåneder.
Racen blev officielt anerkendt i Europa og USA i 1960'erne og 70'erne og er i dag elsket for sin skønhed, intelligens og store personlighed.
Den tyrkiske van er intelligent, aktiv og selvstændig – men også meget hengiven over for sine egne mennesker. Det er en kat, der elsker at lege, og den er kendt for sin store nysgerrighed og eventyrlyst. Den tyrkiske van vil gerne være midt i alt, hvad du laver, men på sine egne præmisser.
Racen knytter sig ofte meget stærkt til enkelte personer i husstanden og kan være noget reserveret over for fremmede. Den er livlig og legesyg langt op i alderen og har et stort behov for stimulering både fysisk og mentalt.
Af natur kan en tyrkisk van godt være lidt nervøst anlagt, og derfor foretrækker den at slappe af indendørs i rolige omgivelser. Så det er en mere sensitiv kat, når det kommer til forandringer og aktivitet i dens hjem.
Katte foretrækker generelt, at alting er, som det plejer at være, men hvis du indfører nødvendige ændringer i din kats miljø og rutiner langsomt og gradvist, er det nemmere for dem at håndtere. Hvis du f.eks. skal skifte mærke af kattegrus, kan du gøre det ved at blande mere og mere af det nye op i det gamle – og tilsvarende ved foderskift.
Ændringer i møblementet kan gøres ét møbel ad gangen osv. På den måde kan din kat tilpasse sig forandringerne stille og roligt uden at blive overvældet og f.eks. begynde at markere territoriet ved at kradse i møblerne eller strinte med urin.
Tyrkisk van er kendt for sin kærlighed til vand – mange individer vil pjaske i vandskålen, forsøge at hoppe i badekarret eller på anden måde opsøge vandoplevelser. De er også kendte for at være stærke svømmere. Racen trives bedst i et hjem, hvor der er god plads til at bevæge sig og blive aktiveret dagligt.
Den tyrkiske van er en meget aktiv og legesyg kat, som elsker at klatre, springe og jage. Den kræver daglig motion og mental stimulering for at trives – men det er også god stimulering og underholdning for dig at holde den aktiv og glad.
Store kradsetræer, klatremiljøer, hylder til at springe mellem, bolde, jagtlegetøj og aktiveringsfodring er fantastiske måder at stimulere den på. Racen sætter også stor pris på at lære tricks gennem klikkertræning – den elsker udfordringer og belønninger for sit engagement.
Træning er ikke bare for sjov – det kan også lære din kat at have det godt med de forskellige oplevelser, den vil komme til at få gennem sit liv hos dig, f.eks. at blive børstet over hele kroppen, at få børstet tænder og at gå frivilligt ind i transportkassen.
Det kan også være en god idé at stille en lav bakke med vand frem på et gulv, der er nemt at rengøre og tørre af – ikke på de ægte tæpper eller det fine, sarte trægulv. Mange tyrkiske van'er elsker at pjatte og lege i vandet, og det kan give ekstra berigelse i deres hverdag.
En drikkefontæne er typisk også noget, en tyrkisk van vil sætte pris på – men stil den evt. på badeværelset, som nemmere tåler vandpjaskeriet end resten af hjemmet gør. Om sommeren kan du måske give din tyrkiske van mulighed for at lege i vand i en indhegnet have.
Den tyrkiske van er en mellemstor til stor kat med en kraftig, muskuløs bygning og en lang, busket hale. Øjnene er store og kan være ravfarvede, blå eller odd-eyed (to forskellige farver).
Pelsen er semilang, silkeblød og vandafvisende, hvilket er usædvanligt for langhårede katte. Om sommeren er pelsen kortere og tyndere, mens den om vinteren bliver tykkere og mere ulden.
Den mest klassiske farvetegning er "van-mønsteret": en hvid krop med farve på hovedet og halen – typisk i rød, creme, sort eller blå, og der kan være tabby-varianter.
På trods af sin længde er den tyrkiske vans pels forholdsvis nem at holde. En grundig kæmning eller børstning en gang om ugen er som regel tilstrækkelig, men i fældningsperioder er hyppigere børstning nødvendig for at fjerne løse hår, undgå filter og forebygge, at katten slikker mange løse hår i sig og danner hårboller.
Som mange andre racekatte, kan en british longhair have en særlig risiko for at blive ramt af forskellige arvelige sygdomme. Det skyldes bl.a. at racerene katte generelt har en mindre pulje af gener at føre videre, end huskattene, som formerer sig meget mere tilfældigt og derfor sjældnere får ført uheldige gener videre til næste generation.
Blandt de sygdomme, som den tyrkiske van risikerer at få, er:
Vælg en opdrætter, som er opmærksom på både racens fysiske sundhed og adfærdsmæssige trivsel, og som kan give dig råd og støtte til, hvordan du skal passe din tyrkiske van.
Hvis du ønsker en mere uvildig rådgivning før købet, er du altid velkommen til at kontakte din dyreklinik eller en uddannet katteadfærdsrådgiver, f.eks. en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske med efteruddannelse i katteadfærd.
Før du køber killingen, kan du bede opdrætteren om at se kuldet, så du kan danne dig et indtryk af, hvordan de ser ud. Er de rene og pæne, har de klare øjne, rene ører, og viser de ingen tegn på diarré eller lignende?
Bed gerne om at se morkatten og helst også faren, hvis det er muligt, for at se, hvordan de ser ud, og hvordan deres temperament er.
Lige så vigtigt er det at spørge, hvordan katten er trænet – har den f.eks. lært at have det godt med at få pelsen børstet overalt på kroppen? Har den lært at få børstet tænderne? Har den lært at gå frivilligt ind i transportkassen osv.?
At vedligeholde træningen resten af kattens liv bliver nemmere for dig, når opdrætteren har lagt et godt fundament i killingens mest sensitive læringsperiode.
Vi har samlet en liste med de mest populære katteracer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!
Du kan normalt få en tyrkisk van-killing til mellem 8.000-9.000 kr. og opad. Det afhænger dog selvfølgelig også meget af opdrætteren, stamtavlen, evt. udstillingspræmier og efterspørgslen.
En tyrkisk van bliver normalt mellem 12 og 17 år, afhængigt af faktorer som fodring, forebyggende dyrlægebehandling, levevis, motion, eventuelle skader osv.
De fleste gør, men der er individuelle forskelle. Nogle nøjes med at lege i vandskålen, mens andre gladeligt hopper i badekarret.
Moderate fældninger, især i foråret og efteråret. Regelmæssig kæmning eller børstning anbefales.
Ja, faktisk er det bedst at holde den som indekat, evt. med adgang til en sikret voliere eller indhegnet, aflåst have. Langt de fleste katte kan trives som indekatte, især når de er vokset op under lignende forhold, og når de får masser af plads, miljøberigelse og aktivering.
Ja, de er meget intelligente og elsker klikkertræning og problemløsningsopgaver.
Ja, det kan den godt være, hvis den er vokset op med børn, og hvis børnene har lært at læse kattens signaler og respektere dens grænser. Men fordi den er lidt nervøst anlagt og ikke bryder sig om pludselige forandringer, er det ikke sikkert, den vil sætte pris på at få børn, der ikke er vant til katte, som gæster i hjemmet.
Ja, det kan den. Den vil gerne være tæt på sine mennesker, men fordi katte ikke er flokdyr, er det ikke nødvendigvis synd for den ikke at have selskab af en anden kat. Hvis du gerne vil have to tyrkiske van'er, kan det anbefales, at du fra begyndelsen køber to killinger fra samme kuld, som har været nært knyttede til hinanden og f.eks. har leget meget sammen, sovet i tæt fysisk kontakt med hinanden osv. Opdrætteren kan hjælpe dig med at vælge det rigtige par.
