Norsk skovkat er en imponerende og majestætisk katterace. Den er kendt for sin store, tykke pels og kraftige bygning. Racen er populær for sin venlige og sociale natur, hvilket gør den velegnet som familiekat. Her kan du læse om racens oprindelse, temperament, udseende og meget mere.
Norsk skovkats oprindelse kan spores langt tilbage i tiden. Den danskfødte præst, Peter Clausson Friis, levede en stor del af sit liv i Norge, og sideløbende med sin præstegerning var han meget optaget af naturen. Han gav sig derfor til at beskrive de dyr, han mødte, og i 1559 var han nået til at beskrive lossen.
Han inddelte de losser, han så, i tre kategorier: ulvelosser, rævelosser og kattelosser. Måske var kattelosserne i virkeligheden de norske skovkatte? Det er meget sandsynligt, da der er mange ligheder mellem skovkatte og den norske los. De mest iøjnefaldende af disse er, at begge er højbenede, store katte med stor krave og tufser på ørespidserne.
Der er mange myter og historier om, hvordan racen opstod, men den mest accepterede teori er, at den udviklede sig gennem naturlig udvælgelse. Man begyndte på et avlsarbejde for at sikre racens fremtid i 1930’erne. Anden Verdenskrig satte dette arbejde på pause, men den norske skovkat blev officielt anerkendt som en race i 1977 og har siden da vundet stor popularitet, særligt i Skandinavien.
Tilpasning har været nøgleordet for den norske skovkat, og derfor tager de typisk ændringer med ophøjet ro. De er ofte modige og kaster sig gerne ud i noget, de ikke har prøvet før, for nysgerrigheden er ikke at fornægte hos denne race. Derfor kan du også være sikker på, at du får en ”hjælper” til alt, hvad du laver, når din skovkat er sammen med dig.
Racen er social og kan godt lide at holde sig i nærheden af sine mennesker. Nogle nyder også at have selskab af andre katte, men som alle vores tamkatte er de ikke flokdyr. Der kan altså være individuelle norske skovkatte, der har det svært med at leve tæt sammen med andre katte, som de ikke er nært knyttet til. Hvis du gerne vil have mere end én norsk skovkat, kan det anbefales at få to killinger fra samme kuld, som har været særligt glade for hinanden, leget meget sammen, sovet i tæt fysisk kontakt med hinanden osv.
Den norske skovkat er en mellemaktiv kat – ikke helt så magelig som f.eks. ragdoll og British shorthair, men heller ikke så aktiv som en siameser. Den kan også godt underholde sig selv i kortere perioder, men den skal stimuleres ligesom alle andre katte, især når den holdes som indekat.
Racen er kendt for at være god til at klatre. Derfor er det vigtigt, at du sørger for nogle klatre- og kradsemuligheder, hvis du holder den i lejlighed.
En norsk skovkat er også en fabelagtig jæger. Den kan snildt fange en fugl i flugt, og den holder sig sjældent tilbage, hvis der opstår en jagtmulighed. Er den indekat, kan det være fluer og andre insekter, den jager. Jagtinstinktet kan du udnytte til din fordel med fiskestangslegetøj og anden jagtleg.
Med træning kan du lære din skovkat små tricks, som f.eks. at give ”high five”. Du kan lære den at apportere et stykke legetøj. Eller måske ønsker du at lære den at gå i sele og snor, så du kan tage den med ud i sikre omgivelser, f.eks. i haven, hvor den kan få andre sanseoplevelser, end den får inde i hjemmet.
Motion, sansestimulering og opgaveløsning er også vigtigt, når du skal aktivere din norske skovkat. Aktiveringsfodring er godt til at give den mulighed for at udføre en stor del af sin naturlige jagt- og ædeadfærd.
I det hele taget er variation godt, når du skal finde på, hvordan du vil aktivere din kat i dag. Når du laver noget nyt med din kat hver dag, bliver aktiveringen ved med at være interessant for den, og det motiverer den til at deltage.
Klikkertræning i korte træningspas er en god træningsteknik til katte. Husk, at træning ikke kun kan bruges til at lære katten sjove tricks, men også til at lære den praktiske færdigheder, som f.eks. at gå frivilligt ind i transportkassen.
Det er aldrig rart at være nødt til at tvinge sin kat ind i kassen, når I f.eks. skal til dyrlægen, og med en stærk kat som skovkatten kan det betyde, at du bliver kradset eller bidt alvorligt. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være, når du træner din kat langsomt og gradvist og giver den positive oplevelser med både transportkassen og selve transporten.
Endnu en vigtig færdighed at bruge træning til er at lære din norske skovkat – med den flotte, store pels – at det er rart at blive børstet, også på de mere ømtålelige og mindre tilgængelige steder som under ”armene” og på indersiden af lårene. Børstning skal også være en positiv oplevelse og ikke en kamp.
Norsk skovkats krop er stor, muskuløs og kraftig, hvilket giver den et robust og kraftfuldt udseende. Den har en bred brystkasse, kraftige ben og en lang, busket hale. Norsk skovkats pels er halvlang til lang (den er en semilanghårsrace), tyk og vandafvisende, hvilket gør den velegnet til koldere klimaer. Norsk skovkats ører er store og ofte pyntet med tufter af hår på spidserne, hvilket giver den et vildt og naturligt udseende.
Den norske skovkat gennemgår en helt utrolig forvandling, når årstiden skifter fra kold til varm og retur igen. Skovkatten sætter i løbet af efteråret en tyk underpels. Jo koldere og længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte "bukser", krave og skjortebryst. Kraven og skjortebrystet kan næsten ligne en løves manke.
Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen, og når temperaturen når 15–20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen, der indikerer, at det drejer sig om en (semi)langhåret kat.
Yderpelsen, der også kaldes racens regnfrakke, er vandskyende, så katten kan klare sig bedre i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammensætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels er også årsagen til, at skovkatten kan leve udenfor i selv de barske, norske vintermåneder.
På nær maskefarver, chokolade, lilla, cinnamon og fawn er alle farver tilladt i standarden – med og uden hvidt.
Øjnene er enten grønne, guld eller kobber. Nogle hvidfarvede norske skovkatte kan have blå øjne eller have to forskelligt farvede øjne – ét blåt og ét i en anden farve. Dette kaldes også ”odd-eyed”.
Den norske skovkats pels kræver regelmæssig pleje, altså kæmning eller børstning en gang eller to om ugen – og mere i fældningsperioderne – så du kan fjerne de fleste løse hår og undgå, at pelsen filtrer, og at katten danner hårboller. Det er vigtigt at holde øje med, at katten ikke får filtrede knuder, som kan genere den og forhindre, at den kan bevæge sig frit. Hvis din norske skovkat kommer ud, kan den nemt samle småkviste, blade og ukrudtsfrø op i pelsen, og det kan få den til at filtre mere. Skovflåter kan også nemt gemme sig i den store pels, så det er en god idé at børste eller mærke pelsen igennem, når den kommer ind.
Nogle ejere vælger at få deres skovkat klippet om sommeren, for at den ikke skal få det for varmt.
Norsk skovkat er generelt en sund race, men som mange andre racekatte kan den have en særlig risiko for at blive ramt af forskellige arvelige sygdomme. Det skyldes bl.a., at racerene katte generelt har en mindre pulje af gener at føre videre end huskattene, som formerer sig meget mere tilfældigt og derfor sjældnere får ført uheldige gener videre til næste generation.
Blandt de sygdomme, som en norsk skovkat risikerer at få, er:
Vælg en opdrætter, som er opmærksom på både racens fysiske sundhed og adfærdsmæssige trivsel, og som kan give dig råd og støtte til, hvordan du skal passe din norske skovkat. Hvis du ønsker en mere uvildig rådgivning før købet, kan du kontakte din dyreklinik eller en uddannet katteadfærdsrådgiver.
Før du køber killingen, kan du bede opdrætteren om at se kuldet, så du kan danne dig et indtryk af, hvordan de ser ud. Er de rene og pæne, har de klare øjne, rene ører, og viser de ingen tegn på diarré eller lignende? Bed gerne om at se morkatten – og helst også faren, hvis det er muligt – for at se, hvordan de ser ud, og hvordan deres temperament er.
Spørg gerne, om forældredyrene er screenet for arvelige sygdomme som f.eks. hypertrofisk kardiomyopati og hofteledsdysplasi.
Spørg også, om opdrætteren er begyndt at træne din kommende bedste ven til at have det godt med f.eks. at blive børstet, at få børstet tænderne og at komme ind i sin transportkasse. Når opdrætteren har lagt et godt træningsfundament, bliver det meget lettere for dig at overtage og vedligeholde træningen resten af din kats liv.
Vi har samlet en liste med de mest populære katteracer, så du kan blive klogere på racens behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!
En norsk skovkat bliver normalt mellem 10-13 år, afhængigt af faktorer som fodring, forebyggende dyrlægebehandling, levevis, motion, eventuelle skader osv.
Norsk skovkat opnår sin fulde størrelse ved 3-4-års alderen. Hunnerne vejer ca. 4-6 kg. Hannerne vejer 6-9 kg., men der kan være stor individuel variation. Norsk skovkat er altså en stor og kraftig kat.
Du kan normalt få en norsk skovkat-killing til mellem 8-9.000 kr. og opad. Det afhænger dog selvfølgelig også meget af opdrætteren, stamtavlen og efterspørgslen. Husk: En kat uden stamtavle er ikke en racekat! Hvis opdrætteren ikke er registreret og killingen ikke har en stamtavle, risikerer du at købe ”katten i sækken, altså en meget dyr blandingskat.
Maine coon og norsk skovkat er to forskellige racer. Den letteste måde at skelne dem fra hinanden er ved at kigge på ørerne. En maine coon har små totter (også kaldet tufser) på ørerne, og det har en norsk skovkat ikke. Desuen har maine coonens næseryg i profil et knæk, mens en norsk skovkat har en meget lige næseryg.
Det er social og loyal katterace, der gerne følger dig i tykt og tyndt. Den kan godt lide dit selskab og vil gerne kæles. Det er dog også en viljestærk sjæl, så det bliver, når den har lyst.
Ja, en norsk skovkat kan sagtens fungere som indekat, men det er vigtigt, at den bliver aktiveret og stimuleret, hvis den holdes indendørs.
Den kan godt være alene hjemme, men da den er social, vil den helst ikke være det alt for længe. Det er en kat, der er god til omstilling og ændringer, så den kan sagtens trives i en omskiftelig hverdag.
Ja, maine coons er rigtig glade for vand.
Nej, det er ikke en allergivenlig kat. Generelt er det svært at finde en allergivenlig kat, da det kommer helt an på, hvad du er allergisk overfor.
