Få op til 35 % rabat

Få op til 35 % rabat på din hundeforsikring.

Gravhund med legetøj i munden hopper frem udendørs.

Hvorfor vælge Agrias hundeforsikring?

  • Anbefalet af Forbrugerrådet Tænk

    De bedste dækninger ifølge Forbrugerrådet Tænks test i juli 2024.

  • Masser kundefordele

    Vi har særlige kundefordele, og der kommer flere til.

  • Ekstragod dækning til hvalpe

    Forsikrer du, inden hvalpen fylder 4. mdr., får du ekstragod dækning hele livet.

  • Digital dyrlægerådgivning med i forsikringen

    Åbent alle dage fra 7-24 og gratis for Agria-kunder.

Hund kigger ned på sin ejer, som hygger sig i sengen.

Vores sygeforsikringer til hunde

  • Cavapoo sidder i græsset og kigger op.

    Agria Altid Hunderaceforsikring

    Hundeforsikring til hunde under 4 mdr.

  • Golden retriever sidder udenfor os kigger

    Agria Sygeforsikring

    Hundeforsikring til hunde over 4 mdr.

Ofte stillede spørgsmål om hundeforsikring

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om vores forsikringer.

Hvilke sygeforsikringer tilbyder I?

Agria Altid Hunderaceforsikring

Hundeforsikring til hunde under 4 mdr.

Vores bedste og mest omfattende hundeforsikring. Kan kun købes før hunden er fyldt 4 måneder. Vælg mellem 30.290 eller 54.523 kroner i erstatning pr. forsikringsår.

  • Inkl. genoptræning og receptpligtig medicin
  • Samme erstatningsbeløb hele hundens liv
  • Udvidet selvrisikoperiode - 135 dage
  • Inkl. lovpligtig ansvarsforsikring
  • Inkl. digital dyrlægerådgivning - Hjælp fra dyrlæger direkte på mobilen! Ingen begrænsning i antallet af video- eller telefonsamtaler gennem Agrias app.

Agria Sygeforsikring

Hundeforsikring til hunde over 4 måneder 

Agria Sygeforsikring kan købes til hunde over fire måneder. Vælg mellem 27.643 eller 48.375 kroner i erstatningsbeløb pr. forsikringsår. 

  • Inkl. receptpligtig medicin
  • Samme erstatningsbeløb hele hundens liv
  • Kan købes uanset hundens alder
  • Køb tillæg for bedre dækning
  • Inkl. digital dyrlægerådgivning - Hjælp fra dyrlæger direkte på mobilen! Ingen begrænsning i antallet af video- eller telefonsamtaler gennem Agrias app.

Hvad er forskellen på jeres hundeforsikringer?

Forskellen mellem vores hundeforsikringer

Det kan være svært at finde rundt i hvordan du er bedst dækket, når du tegner sygeforsikring til din hund. Her får du en kort oversigt, så du lettere kan se forskellen mellem vores mest omfattende forsikring Agria Altid Hunderaceforsikring og Agria Sygeforsikring.

* 12 mdrs. karenstid på Agria Sygeforsikring

** Den tilkøbte erstatningssum kan kun bruges til nye sygdomme og skader. Altid muligt at forhøje dækningssummen ved forfald på begge forsikringer. Dækningssummen kan kun hæves, hvis det er den lave sum, der er udgangspunktet.

Hvad koster en hundeforsikring?

Exempel

Blandingshvalpen Buster bor i Middelfart. Hans mennesker betaler 268 kr. om måneden for en hundeforsikring. Så har Buster en god dækning, hvis han skal til dyrlægen, og hans mennesker kan få dækket op til 54.523 kr. for dyrlægeudgifter.

Eksemplet er Agria Altid Hunderaceforsikring med 54.523 i dækningsbeløb, 135 dages selvrisikoperiode, en fast selvrisiko på 1.507 kr. og en variabel selvrisiko på 10%.

Påvirk din pris

Du kan selv påvirke, hvor meget din hundeforsikring kommer til at koste, når du vælger forsikring. Vi har flere typer forsikringer at vælge imellem, og du kan også vælge erstatningsbeløb og selvrisiko, som ligeledes påvirker din pris.

Prisen på din forsikring afhænger af:

  • Hundens race
  • Hvor du bor
  • De valg, du træffer i forsikringen
  • Rabatter

Hvilken forsikring skal jeg vælge til min hvalp?

En god start for din hvalp er en sygeforsikring – den dækker udgifter ved sygdom eller ulykke som for eksempel undersøgelser, behandlinger og operationer. Du får den bedste dækning, hvis du forsikrer hvalpen tidligt. Du kan tegne forsikring, fra hvalpen er seks uger, og du får den mest omfattende dækning, hvis din hund bliver forsikret inden den er fire måneder gammel.

Hvis du ønsker ekstra tryghed, kan du tilføje livsforsikring og tillægsforsikringer.

Skal jeg beholde forsikringen på min gamle hund?

Selvom du måske ikke ønsker at udsætte din hund for en større operation på grund af dens alder, kan en mindre skade eller sygdom stadig blive dyr. Jo ældre en hund bliver, desto oftere har den typisk brug for at besøge dyrlægen.

Vidste du, at hos Agria har din hund samme erstatningsbeløb uanset alder, og du kan også tegne forsikringen hele hundens liv.

Hvorfor skal jeg forsikre min hund?

Spar penge med en forsikring

Uanset hvilken forsikring du vælger, kan du spare penge, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade. Med en forsikring undgår du at stå med hele udgiften selv, og dit besøg hos dyrlægen bliver ikke så dyrt for dig.

Her er et eksempel på en hund, der bliver indlagt, da den har slugt et fremmedlegeme:

Omkostning27.650 kr.
Du betaler (selvrisiko)4.121 kr.
Agria erstatter23.529 kr.

Er der selvrisiko på en sygeforsikring?

Ja, det er der. Du kan dog selv sammensætte, hvor høj eller lav, den skal være. Vi har både en fast selvrisiko og en variabel.

Selvrisiko er den del af dyrlægeudgifterne, som du selv skal betale. Dit valg af selvrisko påvirker prisen på din sygeforsikring, men også den erstatning du får hvis du får brug for forsikringen.

Den faste selvrisiko betaler du kun én gang i løbet af din selvrisikoperiode (125 ved Agria Sygeforsikring eller 135 dage ved Agria Altid Hunderaceforsikring) - uanset hvor mange gange du må til dyrlægen, og også selvom der er forskellige skader eller sygdomme.

Den variable selvrisiko betaler du derimod ved hvert besøg og trækkes fra de dyrlægeomkostninger som overstiger den faste selvrisiko.

Fast selvrisiko:

915, 1.507 eller 2.622 kr.

Variabel selvrisiko:

10 % eller 20 %

Kan jeg få rabat på min hundeforsikring?

Vi tilbyder forskellige muligheder for at få rabat på vores hundeforsikringer. Køber du en forsikring hos os, kan du blandt andet få:

  • Hvalpetilbud (ansvarsforsikringen er en del af prisen hele hundens liv)
  • Opdrætterrabat (du har kennelnavn under DKK)
  • Mængderabat (hvis du har 2 eller flere hunde)
  • Medlemsrabat (fx. Dansk Kennel Klub, DCH, Dyreværnet eller specialklubber)
  • Selvrisikobonus

Godt at vide om hundeforsikring

Alt det, der kan virke svært ved hundeforsikring – vilkår, betalinger og svære begreber – forklaret på en enkel måde.

Vilkår & andre vigtige dokumenter

Hvilken hundeforsikring skal jeg vælge?

Vi har hundeforsikringer til det hele – familiehunde, avlshunde, brugshunde, jagthunde osv. Det kommer helt an på, hvordan og for hvad du ønsker at dække din hund. 

En ansvarsforsikring dækker dine udgifter, hvis din hund gør skade på andre eller andres ejdendele. Den dækker altså ikke dig og din hund, hvis I også lider skade.

En sygeforsikring dækker din hund ved sygdom og skade. Det er altså en hjælp til dyrlægeudgifterne. Vi har en sygeforsikring til hvalpe under fire måneder og en sygeforsikring til hunde over.

En livsforsikring dækker, hvis din hund dør på grund af sygdom, ulykke, forsvinder eller bliver stjålet.

En avlsforsikring dækker din hund, hvis den får et avlsrelateret problem. Du kan også tegne en forsikring, der dækker dine hvalpe for skjulte fejl.

Har du en brugshund, så kan du også tegne en udvidet ansvarsforsikring, der dækker, selvom din hund bruges til f.eks. bidearbejde. 

Hvornår behøver jeg en dyrlægeattest?

Nogle gange kræves der en dyrlægeattest for at tegne eller ændre sygeforsikringen. Dyrlægeattesten må ikke være ældre end 30 dage fra den dag forsikringen eller ændringen træder i kraft.

Der kræves dyrlægeattest:

  • Hvis hunden er fyldt 6 år når du tegner forsikringen
  • Hvis livsforsikringssummen overstiger 20.000 kr
  • Hvis hunden er importeret fra et land uden for Norden inden for de sidste 4 måneder.

Dyrlægeattesten er en attest udarbejdet af Agria, hvor dyrlægen svarer på hvordan hundens helbred er i dag, samt hvad den har fejlet tidligere.

For alle der ønsker at tegne forsikring eller forhøje en eksisterende dækning, hvor vi ikke behøver en dyrlægeattest, udbeder vi en sundhedserklæring i stedet for. Sundhedserklæringen består af spørgsmål om hundens tidligere eller nuværende eventuelle skader eller sygdomme. En sundhedserklæring kan afgives mundtligt eller skriftligt.

 

Gælder forsikringen, hvis min hund forårsager en ulykke?

Hundens ansvarsforsikring dækker for skade, som hunden forårsager på andre hunde, mennesker eller genstande.

Er en hundeforsikring lovpligtig?

Ja, ifølge dansk lovgivning skal du have en ansvarsforsikring på din hund. Denne vil dække, hvis din hund gør skade på andre eller andres ting (herunder også deres dyr). Din hund vil dog ikke være dækket, hvis den selv kommer til skade eller bliver syg. Så skal du tegne en sygeforsikring, og en sådan forsikring er ikke lovpligtig.

Dækker hundeforsikringen i udlandet?

Din hundeforsikringen gælder i Danmark og under ophold i højst et år fra afrejsedagen i Grønland og Færøerne samt i øvrige EU-lande, England, Liechtenstein, Norge eller Schweiz. Perioden regnes fra afrejsedagen fra Danmark medmindre andet fremgår af vilkårene, og kun så længe du har folkeregisteradresse i Danmark.

Hvad er forskellen på en lovpligtig hundeforsikring og en sygeforsikring?

Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker kun, hvis din hund gør skade på andre eller andres ting (herunder også andres hunde). Den dækker ikke dig selv, din familie, dine ting eller din egen hund.

En sygeforsikring dækker, hvis din hund bliver syg eller skadet. Så du kan få hjælp til de uforudsete dyrlægeregninger.

Hvornår kan jeg forhøje livsforsikringen?

Livsforsikringsbeløbet og brugshundeforsikringen bestemmes af hundens købspris. Livsforsikringen kan forhøjes, hvis din hund for eksempel har stambogsførte udstillings- eller brugsmeritter. Du kan ansøge om en forhøjning af livsforsikringen inden din hund er fyldt 6 år (for visse racer 3 år). Kontakt os for at ansøge om en forhøjning af livsforsikringen, så hjælper vi dig.

Jeg skal snart købe en hvalp. Hvornår kan den forsikres, og hvilken sygeforsikring er bedst?

Du kan forsikre din hvalp allerede fra den er 6 uger gammel og den får den bedste dækning, hvis du tegner sygeforsikring, før den fylder 4 måneder.

Agria Altid hunderaceforsikring er et unikt tilbud til dig, der sygeforsikrer din hvalp fra den er helt lille. Du kan sikre fremtiden for din hund, uanset om hunden påfører andre en skade eller selv får brug for operation eller anden dyrlægebehandling. Tegner du sygeforsikring før din hvalp fylder fire måneder, får du den lovpligtige hundeansvars-forsikring med i købet, svarende til en værdi på 509 kr. om året.

Allerede fra hvalpen er 6 uger og frem til den fylder 4 måneder, kan du tegne Agria Altid Hunderaceforsikring - en racetilpasset sygeforsikring, der tilbyder dig og din hvalp livslang tryghed gennem en kombineret syge- og ansvarsforsikring. 

Tilbuddet gælder resten af hundens liv - så længe den er sygeforsikret hos Agria Dyreforsikring.

Du får en masse fordele, hvis du sygeforsikrer din hvalp før den fylder 4 måneder. Du får dækning til:

  • Receptpligtig medicin
  • Genoptræning
  • Albueleds- og hofteledssygdomme (AD & HD) samt ledmus (OCD).
  • Patellaluksation, short ulna og Calvé-Legg-Perthes.
  • Korsbånd & meniskskader (ellers skal de have været sygeforsikret og symptomfri i mindst et år hos Agria).
  • Cherry eye, entropion og ektropion (shar-pei er dog undtaget).
  • Tilbageholdte mælketænder, fraktur på mælketand og fejlbid.

Ud over Agria Altid, anbefaler vi også at du tegner en livsforsikring. Så vil du kunne få erstatning, hvis hunden dør eller skal aflives i for tidlig en alder. Skal hunden bruges i avl, anbefaler vi, at du udover syge- og livsforsikring, tegner en avlsforsikring. Skal du bruge hunden i konkurrencer eller som jagthund, anbefaler vi en brugshundeforsikring.

Jeg skal købe en hvalp, som ikke har forsikring for skjulte fejl. Kan jeg selv tegne en skjulte fejl-forsikring?

Nej, Agria Skjulte Fejl skal tegnes af din opdrætter og fungerer som en forsikring i tilfælde af, at hvalpen har en skjult fejl, som opdrætteren er ansvarlig for. Har tæven Agria Avl, behøver opdrætteren ikke tegne en separat Skjulte Fejl forsikring, da den indgår i Agria Avl.

Du skal altid bede om at få en købsaftale. Hvalpen skal være kontrolleret
af en dyrlæge før levering til ny ejer og inden for 7. til 12.
leveuge.

Skal jeg have udvidet ansvarsforsikring?

Du skal have en udvidet ansvarsforsikring for at være dækket, når du deltager i:
  • IGP-træning, rondering eller andet bidearbejde.
  • Hyrdning til konkurrencer.
  • Træning hvor hunden skal fange eller fastholde en person.
  • Tjenestehund i hjemmeværnet, forsvaret eller lignende.

Ud over det får du desuden dækning til:

  • Personskade på hundepasser (person der passer hunden for forsikringstager i en periode på maksimum 30 dage).

Er du medlem af DCH er der særlige regler. Agria Dyreforsikring er hovedsponsor for Danmarks civile Hundeførerforening (DcH). Vi har derfor lavet en undtagelse i vores vilkår for Udvidet Ansvarsforsikring. Er du medlem af DcH, vil du under træning og deltagelse i konkurrencer i DcH-regi, være omfattet af Agrias almindelige ansvarsforsikring og har derfor ikke brug for en udvidet ansvarsforsikring.

Har du adopteret en hund fra Dyreværnet eller Dyrenes Beskyttelse?

Agria Basis

En speciel forsikring til dig der har adopteret en hund fra Dyreværnet eller Dyrenes Beskyttelse. Disse forsikringer kan ikke tegnes her på siden, men kun via internatet, hvor du har hentet den.

Flere forsikringer til din hund

  • Schæfer bliver krammet af sin ejer.

    Livsforsikring

    Få erstatning, hvis din hund dør, skal aflives, løber væk eller bliver stjålet.

  • Ejer og hund hygger sig i sofaen.

    Genoptræningstillæg

    Få økonomisk hjælp, hvis din hund får brug for genoptræning.

  • Gravhundehvalpe hviler i skødet på deres ejer.

    Avlsforsikring

    Forsikringer til dig der opdrætter hunde.

  • Kvinde er ude og gå tur i skoven med sin hund

    Ansvarsforsikring

    Dækker, hvis din hund gør skade på andre eller deres ting.

  • Op til 30 %medlemsrabat

    Hvis du er medlem hos de klubber og foreninger, som vi har en aftale med, kan du få 10 % pr. medlemskab. Dog maks. tre medlemskaber.

  • Op til 15 % samlingsrabat

    Har du mere end 2 hunde forsikret hos os, kan du få samlingsrabat på op til 15%. Din samlede rabat kan dog maks. nå 35 % i alt.

Mand krammer sin gravhund.

Hvad koster det at forsikre min hund?

Beregn din pris, sammenlign forsikringer og køb forsikring her.

Beregn din pris

Hvor mange procent rabat du kan opnå afhænger af antallet af medlemskaber og evt. samlingsrabat. Maks. rabat er 35 %.