Vaccinen mod katteinfluenza beskytter mod sygdomme der forårsages af katteherpes- og calicivirus. Sygdom forårsaget af calicivirus er mere almindelig end sygdom forårsaget af herpesvirus.
Herpesvirus
Herpesvirus overlever ikke mere end et døgn i miljøet. Smittespredning sker derfor hovedsagligt ved kattes nærkontakt med hinanden. Virusset kan også transporteres på for eksempel fugtige hænder og smitte den vej, men det er ikke så almindeligt som ved direkte kontakt.
Herpesvirus kan forårsage forskelige typer sygdomme. Mest almindeligt er en alvorlig luftvejsinfektion hos kattekillinger. De bliver ofte kraftigt alment påvirkede: de får feber, bliver nedstemte og vil ikke spise. De nyser, får kraftig snue og ofte også øjenbetændelse som gør at de kniber øjnene sammen.
De kan have kraftigt flåd fra næse, øjne og mund (savler). I alvorlige tilfælde kan de også få åndedrætsbesvær. Hos små kattekillinger og hos voksne katte med dårligt immunforsvar kan dødeligheden være høj, men for øvrige katte er den lav. Den kraftige, akutte infektion kan dog give så alvorlige skader at kattene får kronisk inflammation i næsehule, bihuler og øjne.
Calicivirus
Calicivirus er lidt mere hårdfør end herpesvirus og kan overleve i miljøet i op til en uge, og nogen gange længere hvis miljøet er fugtigt. Den mest almindelige smittevej er dog stadig direkte kontakt. Calicivirus forårsager oftest en mildere sygdom end herpesvirus. Det mest typiske er feber, sår i mundhulen (især på tungen) og mild snue. Sårene i mundhulen kan gøre at kattene savler mere end normalt.
Typisk for en del calicivirus er at de forårsager feber og halthed hos kattekillinger. Haltheden kan skifte mellem forskellige ben og går som regel over på et par døgn. Langvarig infektion med calicivirus er blevet forbundet med mundhuleinflammation.
I princippet bliver alle katte smittet med herpesvirus, bærere af virusset som ligger hvilende i kroppen resten af livet. Katte som bærer herpesvirus kan fra tid til anden udgøre en smitterisiko for andre katte.
En sådan kat er en smitterisiko for eventuelle killinger
Katte som smittet med calicivirus kan også blive kroniske bærere af virus, men de fleste bliver det ikke og stopper efter et stykke tid med at udskille virus.
I en svensk undersøgelse havde 14 procent af alle katteopdrætterne med helt symptomfrie katte, nogen katte som udskillede calicivirus. En sådan kat er en smitterisiko for eventuelle killinger. De fleste vacciner er udviklede for at beskytte dyret mod sygdom, ikke mod det at blive smittede. Dette gælder også for vaccinen mod katteinfluenza. Det indebærer at vaccinerede katte kan være bærere af virus og smitte andre katte.
Kattekillinger får beskyttelse mod sygdom via modermælken når de dier. Denne beskyttelse gør at ungerne kan blive smittet af sin moder hvis hun udskiller herpes- eller calicivirus, uden at de viser nogen eller kun meget milde symptomer. Disse killinger kan sidenhen smitte andre katte. Dette er forklaringen på at trods det at sygdommen katteinfluenza er sjældnere nu hvor mange katte vaccineres, så er virusset ikke blevet mindre almindeligt. I flere lande har man taget virusprøver fra katte og konstateret at vaccinationerne til trods så er antallet af raske smittebærere ikke mindsket.
Vaccinationer
Alle kattekillinger skal vaccineres mod herpes-og calicivirus (katteinfluenza). Grundanbefalingen er at killinger vaccineres to gange, den første ved told ugers alderen. Hvis smitterisikoen er meget høj kan man give en ekstra vaccination tidligere, fra seks ugers alderen. Til grundvaccinationen hører også en vaccination et år senere.
For voksne katte der lever i høj smitterisiko kræves herefter årlige vaccinationer. Hvis smitterisikoen bedømmes som lav er det nok at vaccinere hvert tredje år. Eftersom katteinfluenza smitter via kontakt, er det kontakten med andre katte der udgør smitterisikoen. Jo flere katte desto større er smitterisikoen, især hvis kattene tidligere har haft symptomer på katteinfluenza.
