På fold i kulden – lig med øget energibehov

Motion og ophold udendørs er vigtigt året rundt – ikke mindst i den kolde årstid. Det gælder om at give hesten mulighed for at udnytte de lyse timer i det fri. Tænk også på, at hestene har brug for mere energi end i sommerhalvåret. Tjek energidelen af foderet og søg hjælp hos en foderkonsulent eller dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Det kan også være en god idé at undersøge hestens foderstand med fingrene, fordi den tykke vinterpels nemt kan skjule mangel på huld. Lang vinterpels betyder ofte, at hesten har svært ved at tørre, når den sveder. Mange foretrækker at klippe hesten. Gør man det skal den have dækken på.

Hvis man vælger at give hesten dækken på, er det meget vigtigt at det kommer af hver dag og hesten bliver striglet grundigt. Mange tænker måske at der skal strigles mindre når hesten ikke er så langhåret, men når den går med dækken de fleste af døgnets timer, kan den ikke klø sig og man lukker af så huden ikke får frisk luft. Det er også vigtigt at kontrollere at dækkenet ligger korrekt og at hesten ikke har slidte pletter, svampeinfektioner eller skrammer under dækkenet. Hvis muligt vil hesten nyde at få lov at rulle sig uden dækkenet på, enten på folden, på en ridebane eller i ridehus.

Adgang til vand

Husk, at selv om de vrme sommerdage er forbi, har hesten stadig brug for fri adgang til friskt vand. Når kulden sætter ind, kommer der let is på vandet og det kan også bundfryse. Hvis hesten ikke får vand nok, er der risiko for at den får kolik. Kontroller vandingskarret i folden dagligt, og helst flere gange om dagen i ekstra kolde perioder.

På tide med ormekur

Når hestene er på græs om sommeren, lægger stikfluen æg i hestens pels, især ved bringen og på forbenene eller skuldrene. Når larverne udvikler sig, får hesten stærk kløe. Hesten kommer til at bide og slikke æggene i sig. Efter 3-5 uger har larverne bidt sig fast i mavesækkens slimhinde, hvor de skaber lokal betændelse og kan indvirke på næringsoptagelsen. Traditionelt set plejer man at give ormekur når hestene kommer ind fra sommerfold. Der skal tages gødningsprøver for at dyrlægen kan udskrive recept på det rette ormemiddel.

Betændelse i kodeledet kan være alvorligt

Muk er den mest almindelige samlebetegnelse for hudbetændelse i kodeområdet, og lidelsen kan have en lang række forskellige årsager. Mange gange skyldes det sår på koderne, der er opstået ved mekanisk påvirkning – gummiklokker, der gnaver, bandager, der glider ned, skarpe iskanter, der skærer hul på huden osv. Disse små sår kan senere blive inficeret. I alvorlige tilfælde opstår der hævelser i hele benet. Denne tilstand kaldes lymfangitis. Kontakt altid dyrlægen!

Svampeinfektioner og bakterier (stafylokokker) kan forårsage langvarige betændelser i koderne. De skal behandles med receptpligtige midler. Hvis øget hygiejne ikke er nok til at bekæmpe infektionen, må du tilkalde dyrlægen.

Muk kan mange gange behandles med ret enkle midler fra hestejerens side. Afvaskning med en fed babysæbe, indsmøring med blødgørende salve og god hygiejne i boksen kan ofte være nok til at få gang i helingsprocessen. Det er altid vigtigt at holde fast i den behandling, man har påbegyndt, indtil man kan se, om den virker. Mange hesteejere springer rundt mellem forskellige metoder og midler, uden at give dem tid til at virke. 

Vitaminer – stadig aktuelt

Vitaminer forekommer i vækstceller, og de er uundværlige for vigtige funktioner i kroppen. Vitaminmangel giver altid sygdomssymptomer. Man inddeler normalt vitaminer i vandopløselige og fedtopløselige. Når man får overskud af fedtopløselige vitaminer oplagres overskuddet i kroppen, mens et overskud af vandopløselige vitaminer udskilles med urinen.

Vandopløselige vitaminer: C og B

Fedtopløselige vitaminer: A, D, E og K

Heste med adgang til førsteklasses græsning har normalt ikke brug for vitamintilskud i løbet af græsningssæsonen. Hestens stortarm fungerer til en vis grad som ”vitaminfabrik”. Hudcellerne producerer D-vitamin, når de udsættes for sollys, og i leveren sker der en vis produktion af C-vitamin. Vitamintilskud til heste, der er på stald i vinterhalvåret, skal ske i samråd med dyrlægen eller en foderekspert.

Kastration – et enkelt indgreb

Nogle hesteejere har en romantisk forestilling om hingste, og undlader at kastrere deres unghingste. Det skaber imidlertid en lang række problemer. Hingste skal normalt holdes adskilt fra andre heste. De spreder uro og støj i stalden og udvikler nemt en adfærd, der kan være til skade for dem selv. Mange hingste bliver svære at håndtere. I dag er kastration et enkelt og relativt risikofrit indgreb, og det kan anbefales at kastrere hingste tidligt.