Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger ned på bugen. Ofte vil den lægge sig ned og vælte rundt. Når den rejser sig ryster den sig ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke sig selv og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger.

Fjern foderet

Hvis hesten udviser symptomer på kolik, skal alt foder fjernes. Hvis hesten ikke er alt for voldsom, kan man tage den ud af boksen og lade den røre sig i skridt. Det lindrer tilsyneladende smerterne lidt, og hesten får færre muligheder for at skade sig selv.

Hvis hesten er nødt til at blive i boksen, kan du sørge for, at den er godt polstret med halm. Kontakt omgående dyrlægen, så hesten kan blive undersøgt og komme i behandling. Forbered en eventuel transport til dyrehospital. I mange tilfælde skal heste med kolik opereres, hvis man skal redde hestens liv. Derfor er det også vigtigt, at hesten er forsikret.

Behandling

Dyrlægen gennemfører bl.a. en undersøgelse af bughulen gennem endetarmen. Derefter føres en slange ned i mavesækken via næsehulen, svælget og spiserøret, sådan at mavesækken kan tømmes. Skulle mavesækken blive overfyldt f.eks. på grund af forstoppelse i tyndtarmen, kan mavesækken revne, hvis den ikke tømmes i tide, fordi heste ikke kan kaste op.

Som indledende behandling giver dyrlægen som regel et smertestillende og krampehæmmende middel. Afhængigt af, hvilken diagnose hesten får på baggrund af undersøgelsen, kan den fortsatte behandling foregå i stalden. Behandlingen består af laksativer og motion for at opløse forstoppelsen. I alvorligere tilfælde består behandlingen af indlæggelse og operation på dyrehospital, hvis der f.eks. er mistanke om tarmslyng.

Årsager til kolik

Der findes mange årsager til kolik. Som regel skal problemet findes i mave-tarmkanalen, men livmoderdrejning hos en drægtig hoppe eller bristet urinblære hos det nyfødte føl kan også være årsag til koliksymptomer. 

Selve opbygningen af hestens fordøjelsessystem med en lang, let bevægelig tarm – helt op til 30 meter – giver nemt anledning til tarmslyng og andre fejlplaceringer. Tyndtarmen kan også sætte sig fast i forskellige revner og hulrum i bughulen, f.eks. i åbningen til pungsækken. Det resulterer i en indeklemt pungbrok.

Hestens fordøjelsessystem er skabt til at udnytte grovfoder. Foderplanen skal derfor hovedsageligt bestå af græs, hø, kraftfoder og halm. I naturen er hesten vant til at spise en stor del af døgnet. Hvis man laver meget unaturlige fodringsrutiner med få måltider, og giver foder, der afviger væsentligt fra hestens naturlige kost, opstår der meget nemt forstyrrelser i stortarmens bakterieflora. 

Forebyg kolik: Læg en ormestatusplan, sørg for korrekt fodring og giv hesten motion

Der kan opstå kolikproblemer som vindkolik, forstoppelse i stortarmen og endda diaré. Daglig motion på fold eller andre former for motion, er ikke kun vigtigt for at undgå forstoppelse, men også nødvendigt for at opfylde hesten behov for at bevæge sig, som den er skabt til.

En anden almindelig grund til kolik er indvoldsorm. Føl kan have så voldsom en invasion af spoleorm, at der opstår forstoppelse i tyndtarmen. Bændelorm kan forårsage blokering af åbningen mellem tyndtarm og blindtarm. 

Blodormens larver giver anledning til blodpropper i tarmens blodkar, som igen forstyrrer de normale tarmbevægelser.

For at minimere risikoen for, at din hest får kolik, skal du især være omhyggelig med fodring, motion og ormebehandling. Læg en plan for regelmæssig ormestatus og evt. ormekur sammen med din dyrlæge.