Kolik – Hvorfor får heste kolik?

Symptomer på kolik

Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger.

Hvornår skal jeg tilkalde dyrlægen?

Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne. Hvis hestens tilstand skulle forværres, har dyrlægen i så fald et godt overblik over det indledende forløb. 

Hvad stiller du op med en kolikramt hest?

Det første, du skal gøre ved mistanke om kolik, er at danne dig et indtryk af symptomerne. Iagttag hesten et stykke tid, sådan at du kan få overblik over dens opførsel. Vil hesten ikke spise? Står den bare og skraber med hovene – eller lægger den sig ned, så snart du slipper den? Rejser den sig igen? Og i så fald hvor hurtigt? Kigger den mod bugen? Kaster den sig hvileløst om i boksen? Har den skadet sig selv eller sparket noget i stykker i boksen?

• Tag hestens puls og temperatur. Det er gode oplysninger at have parat til dyrlægen.
• Lyt efter tarmlyde. Læg øret mod bugvæggen ved hestens flanke og lyt efter, om der er rumlen eller andre lyde, der kan tyde på aktivitet i tarmsystemet. Det tyder på, at der stadig foregår en fordøjelse, og det er positivt.
• Kontrollér slimhinderne. Har slimhinder i øjne og mund deres normale farve? Sammenlign om muligt med en rask hest.
• Undersøg gødningen. Find ud af, om hesten overhovedet har afsat gødning, og om den i så fald afviger fra det normale i mængde, farve, konsistens og lugt.

Det er vigtigt, at du undersøger hesten grundigt efter ovenstående punkter, og at du ikke udelader nogen af dem. Det giver dyrlægen et godt grundlag for at bedømme symptomerne – og dermed afgøre, om og hvor hurtigt der skal sættes ind med behandling. Ofte kan dyrlægen efter en tydelig beskrivelse af symptomerne give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.

Fjern foderet

Hvis hesten udviser symptomer på kolik, skal alt foder fjernes. Hvis hesten ikke er alt for voldsom, kan du tage den ud af boksen og lade den røre sig i skridt. Det kan lindre smerterne lidt, og hesten får færre muligheder for at skade sig selv.

Hvis hesten er nødt til at blive i boksen, bør du sørge for, at den er godt polstret med strøelse. Forbered en eventuel transport til dyrehospitalet, så du er klar, hvis det bliver nødvendigt. I nogle tilfælde skal heste med kolik opereres, hvis man skal redde hestens liv.

Behandling

Dyrlægen gennemfører bl.a. en undersøgelse af bughulen gennem endetarmen. Derefter føres en slange ned i mavesækken via næsehulen, svælget og spiserøret, sådan at mavesækken kan tømmes. Skulle mavesækken blive overfyldt f.eks. på grund af forstoppelse i tyndtarmen, kan mavesækken revne, hvis den ikke tømmes i tide, fordi heste ikke kan kaste op.

Som indledende behandling giver dyrlægen som regel et smertestillende og krampehæmmende middel. Afhængigt af, hvilken diagnose hesten får på baggrund af undersøgelsen, kan den fortsatte behandling foregå i stalden. Behandlingen består af laksativer og motion for at opløse forstoppelsen. I alvorligere tilfælde består behandlingen af indlæggelse og operation på dyrehospital, hvis der f.eks. er mistanke om tarmslyng.

Årsager til kolik

Der findes mange årsager til kolik. Som regel skal problemet findes i mave-tarm-kanalen, men livmoderdrejning hos en drægtig hoppe eller bristet urinblære hos det nyfødte føl kan også være årsag til koliksymptomer. 

Selve opbygningen af hestens fordøjelsessystem med en lang, let bevægelig tarm – helt op til 30 meter – giver nemt anledning til tarmslyng og andre fejlplaceringer. Tyndtarmen kan også sætte sig fast i forskellige revner og hulrum i bughulen, f.eks. i åbningen til pungen. Det resulterer i en indeklemt pungbrok.

Der kan opstå kolikproblemer som vindkolik, forstoppelse i stortarmen og endda diarré. Daglig motion på fold eller andre former for motion, er ikke kun vigtigt for at undgå forstoppelse, men også nødvendigt for at opfylde hestens behov for at bevæge sig, som den er skabt til.

Heste bør spise døgnet rundt

Hestens fordøjelsessystem er skabt til at udnytte grovfoder. Foderplanen skal derfor hovedsageligt bestå af græs, hø, kraftfoder og halm. I naturen er hesten vant til at spise en stor del af døgnet. Hvis man laver meget unaturlige fodringsrutiner med få måltider, og giver foder, der afviger væsentligt fra hestens naturlige kost, opstår der meget nemt forstyrrelser i stortarmens bakterieflora. 

For eksempel er det en god idé at fordele høhækkene rundt omkring på folden, så hestene skal arbejde lidt for føden. Daglig motion er i det hele taget vigtig, også for hestens fordøjelse.

Ligeledes skal man huske at skrue ned for det øvrige foder, når hesten kommer på græs eller sættes ned i arbejde. Det er ikke ualmindeligt, at en hest tager adskillige kilo på i løbet af sådan en sommer fyldt med dejligt saftigt græs. Og overvægt hos heste kan medføre forskellige lidelser.

Sørg for ormetjek

En anden almindelig grund til kolik er indvoldsorm. Føl kan have så voldsom en invasion af spoleorm, at der opstår forstoppelse i tyndtarmen. Bændelorm kan ligeledes forårsage blokering af åbningen mellem tyndtarm og blindtarm. Så sørg for at få indlagt ormetjek hos dyrlægen, der også kan ordinere en evt. ormekur.

Stress kan give maveproblemer

Desværre er stress en hyppig årsag til maveproblemer hos heste. Stress kan udløses af mange forskellige faktorer: Hvis hesten for eksempel sættes i boks lige efter en anstrengende præstation og samtidig både er ophidset og sulten, så vil mundens slimhinder være tørre, og tørt foder kan sætte sig fast i spiserøret, hvis hesten spiser det for hurtigt. Heste skal i det hele taget ikke fodres lige efter en kraftpræstation – pulsen skal ned, og den skal have vand. Først derefter mad, allerhelst i mindre portioner.

Sult er i sig selv en stressfaktor, så også af den grund er det vigtigt, at fordele hestens måltider ud over hele døgnet, så den ikke kommer til at spise for hurtigt. Dens mavesæk er ikke ret stor i forhold til dens samlede størrelse, så den kan ikke rumme ret meget ad gangen.

Hestens opstaldningssted

Når I flytter rundt i stalden, eller hesten flyttes til nyt opstaldningssted, så vær opmærksom på, hvordan den reagerer. Der kan være flere årsager til, at en hest ikke er glad for sin nye placering. Det kan både have med de andre heste at gøre, med træk eller (manglende) udsyn.

Sørg for adgang til frisk vand

Det kan ikke siges for tit, at heste altid skal have adgang til frisk vand. Vandet skal være indbydende, så hesten drikker nok af det, og ved vandkopper er det vigtigt at tjekke om vandtrykket og mængden er tilstrækkelig.

Huskeliste til forebyggelse af kolik og diarre

• Hesten skal have den rette blanding af foder. Aftal blandingen med din dyrlæge, som kan hjælpe med at justere den til ift. hestens skiftende dagligdag.
• Udfør altid foderændringer gradvist, så hesten bliver vænnet til det.
• Sørg for at hesten har adgang til stråfoder døgnet rundt.
• Planlæg regelmæssig kontrol af orm hos dyrlægen.
• Undersøg om der er noget, der stresser hesten, hvis den har problemer med fordøjelsen. F.eks. hvis den spiser lige efter at have anstrengt sig, eller hvis den lige er blevet flyttet, og udbedr så årsagen til stressen.
• Sørg altid for, at hesten har adgang til frisk vand.