Hunnen føder ungerne
Når fostrene er fuldt udviklede, fødes ungerne, der ligner små kopier af de voksne slanger. Denne måde at forplante sig på (viviparitet) gælder for eksempel boa constrictor. En boaslange føder kuld på op til 20-30 unger efter en drægtighedsperiode på ca. 130 dage afhængig af hunnens størrelse. Kongeboaunger er ca. 35-50 cm lange ved fødslen og er forplantningsdygtige, når de er mellem 1,2 og 1,5 meter.
Hunnen lægger æg
Ved den anden forplantningsmåde lægger hunnen aflange æg med en læderagtig skal i omgivelserne. Her ligger æggene og ’modner’. Når fostrene er færdigudviklede klækkes æggene, og små kopier af de voksne slanger kommer ud. Denne måde at forplante sig på (oviparitet) gælder for eksempel for pytonslanger. Pytonslanger lægger lige fra nogle ganske få æg til næsten 100 æg afhængig af størrelse og art. Visse pytonhunner ruller sig rundt om æggene og bliver liggende, indtil de klækkes.
Ungerne kan klare sig selv med det samme
I begge tilfælde kan den nyfødte eller nyudklækkede slange klare sig selv, og kræver ingen pasning fra forældrene. Ungerne skal først fodres, når de skifter ham første gang i 1-2 ugers alderen.
Parring i fangeskab
Mange slangearter parrer sig villigt i fangenskab. Det kræver ofte en periode på omkring 2 måneder med en lavere temperatur (20-22°) at stimulere boa og pyton til parring. Hunnen og hannen bør køles ned hver for sig og senere sættes i samme bur forud for parringen. Sæden kan lagres i hunnens kønsorganer efter parringen, sådan at én parring kan resultere i tre forskellige kuld æg eller unger.
