Musen stammer fra Asien
Musen (Mus musculus) stammer formentligt fra Asien. Dens utrolige tilpasningsevne og lange samvær med menneskene samt dens store reproduktionsevne har bevirket, at musen nu er udbredt i hele verden.
Mus er forsigtige, sociale og samtidig territoriale dyr, som i naturen bruger meget tid på at søge efter føde. Musen er omnivor, dvs. altædende. Den spiser som regel om natten, men har ellers meget varierende vaner med skiftevis søvn og aktivitet både nat og dag.
I naturen kan mus være aggressive over for hinanden, men som regel etableres der et hierarki i flokken, som nedsætter risikoen for slagsmål. Hunner, der har unger, kan dog være aggressive, når de forsvarer deres hule.
Rotten stammer sandsynligvis fra central Asien
Rotten (Rattus norvegicus) stammer sandsynligvis også fra det centrale Asien. Den blev tæmmet i 1700-tallet, og den kontinuerlige avl har frembragt tamrotten, der som regel er et meget roligt og nemt dyr, som elsker kontakt med andre rotter og sin ejer. Rotten er et meget renligt dyr, selv om den indimellem kan tisse, hvis den bliver stresset af at blive taget op.
Rotter er sociale dyr, som knytter stærke bånd til deres ejer
Rotter er sociale dyr, som knytter stærke bånd til deres ejer. De er meget intelligente og kan lære at komme, når der bliver kaldt, og at udføre forskellige tricks.
I naturen findes rotter i alle mulige omgivelser og klimaer over hele verden. Ligesom mus er de altædende, og de er som regel mest aktive om natten.
Begge lever kort
Både mus og rotter har desværre en meget kort levetid. Som regel regner man med, at de bliver 2-2 ½ år gamle, men enkelte individer kan blive op til 4 år. Gennem avl er der opstået forskellige ’racer’ af både mus og rotter, men i virkeligheden er de forskellige varianter stadig meget ens både fysiologisk og med hensyn til sygdomsproblemer.
En mus vejer som regel mellem 25 og 50 gram, en rotte mellem 300 og 450 gram. Nogle gange kan man støde på anbefalinger af, at rotter skal veje op til 700 gram. Desværre er disse store rotter som regel stærkt overvægtige.
Fodring - Rotte
Rotter bør altid have adgang til frisk mad og vand. Da de som nævnt er altædende, har de brug for både kød og grøntsager. Der findes efterhånden udmærkede færdigfremstillede foderpiller, der kan bruges som basiskost. Men man bør ikke forveksle denne type foderpiller med de såkaldte gnaverblandinger, som indeholder alt for mange fedtholdige frø og nødder. Det er desværre meget udbredt, at disse gnaverblandinger sælges som fuldfoder, men det er helt misvisende, da de ikke indeholder de næringsstoffer, rotten har brug for, men derimod ofte fører til overvægt.
Proteinindholdet i tørfoder skal ligge på 16%, og foderpiller bør udgøre ca. 80% af kosten. Resten skal bestå af friske grøntsager, frugt og lidt forskellig almindelig, sund menneskemad. Undgå fed, sød, salt og alt for krydret mad. Jo mere man varierer kosten, jo bedre er det ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel, og jo sjovere er det for dyret. Husk, at rotter nemt bliver overvægtige, og sørg for, at de kun får fedtfattig mad.
Hvis man fodrer varieret som beskrevet ovenfor, er det ikke nødvendigt at give vitamin- eller mineraltilskud. Rotter skal ikke have saltsten, der tværtimod kan være direkte skadelige for dyret.
Rotter er meget aktive dyr og kan svine en del, og derfor er det bedst at sætte mad og vandskåle lidt hævet over bunden i buret. Rotten skal selvfølgelig nemt kunne nå dem. Det kan også være en god idé med en vandflaske, hvor vandet ikke så let svines til. Men husk, at vandet alligevel skal skiftes hver dag, og at flasken skal renses, ikke mindst tuden.
Fodring - Mus
Som nævnt er mus ligesom rotter altædende. Der findes flere typer tørfoder til mus. De mest almindelige er de såkaldte gnaverblandinger, der hovedsageligt består af forskellige frøsorter. Mus elsker disse blandinger, men de opfylder ikke musens behov for næring, og fedtindholdet er alt for højt. Værre er det, hvis musen får lov at plukke de lækreste frø ud, og resten bliver smidt væk. Selv om mus har et meget højt stofskifte og spiser meget i forhold til deres størrelse, kan de blive overvægtige, hvis kosten er for fed. Mus skal dog altid have adgang til mad.
I stedet for gnaverblanding kan man med fordel vælge foderpiller, der tilgodeser musens næringsbehov. Gode foderpiller er fuldfoder, og man behøver egentlig ikke give andet, hvis ikke det var, fordi det er alt for kedeligt for musen kun at spise foderpiller. Derfor bør man variere kosten med grøntsager, frugt og lidt mager, sund almindelig menneskemad. Madrester, salt, sukker, fedtholdig mad, slik, kager og andre usunde ting bør man helt undgå at give musen.
Mus kan være meget kræsne og stædige
Mus kan være meget kræsne og stædige. Det er derfor godt at vænne dem til en sund og alsidig kost så tidligt som muligt. En mus, der får en sund kost, behøver ikke vitamin- eller mineraltilskud.
Mus er koprofager, og du skal derfor ikke blive bekymret, hvis din mus spiser sin egen afføring. Det er helt normal adfærd og en vigtig måde for musen at udnytte næring og bakterier fra tarmen på.
Det er vigtigt, at musen får frisk vand hver dag. Mus er livlige og aktive dyr, og det kan være svært at holde vandskålen fri for snavs. Derfor vælger de fleste museejere at bruge en vandflaske i stedet. Selv om vandet holder sig rent i flasken, skal det skiftes hver dag, og flasken skal vaskes grundigt, også tuden.
Håndtering
Mus og rotter er som regel venlige dyr, der er lette at håndtere. Hvis de er stressede, bange eller føler sig truet, kan de selvfølgelig bide, præcis som andre dyr. Risikoen for bid er som regel større med mus end med rotter.
Mus løfter man som regel op ved at holde i halen lige over haleroden og derefter holde forsigtigt om dem med hånden. Hvis man skal give dyret medicin og har brug for at holde det i et lidt fastere greb, tager man som regel fat i nakkeskindet. Man kan samtidig holde fast i halen med et par fingre, sådan at musen ikke kan vende sig rundt i nakkeskindet og komme til at bide.
Man må derimod aldrig løfte rotter op ved at holde dem i halen eller nakkeskindet. Huden på halen er meget tynd og ømfindtlig og kan let revne. I stedet løfter man rotten ved at holde den rundt om brystkassen og støtte bagenden med den anden hånd.
Aggressive rotter – der altså hører til sjældenhederne – fanges lettest ved hjælp af et håndklæde. Man bør først få dyret til selv at komme ud af buret, fordi de er mest aggressive, når de skal forsvare deres territorium. Hvis en rotte bider, kan det være tegn på, at den har smerter eller er meget bange.
