Det er kun alt for almindeligt, at den kommende dyreejer overhovedet ikke får information nok om fodring og pasning ved køb af leguanen. Der kan gå mange måneder, nogle gange år, før de negative virkninger af forkert pasning viser sig. Nedenstående information er kun en lille oversigt over leguaner og deres behov. Man kan læse mere i The general care and maintenance of the green iguana af Philippe de Vosjoli. Denne fremragende lille bog er desværre ikke oversat til dansk, men kan købes på internettet.

Kommer fra Syd- og Mellemamerika

Leguaner er tropiske, dagaktive øgler, der lever i træerne og først og fremmest er aktive ved morgengry og i skumringen. De kommer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika og lever som regel i nærheden af floder og vandområder. De lever hovedsageligt af planter – palmeblade, blomster og frugter. Gæring af komplekse kulhydrater foregår i colon (tyktarmen) og udgør 30-40% af kostens omsætning til energi. Ungerne får de bakterier, tyktarmen har brug for til denne proces, ved at spise de voksne leguaners afføring. For at fremme fordøjelsen og regulere kropstemperaturen tager leguanerne solbad og opsøger derfor steder med temperaturer over 30°. Dyrenes sociale rangorden kan ses af, hvor fremtrædende (= solrig) deres solbadeplads er.

Størrelse og udseende

Voksne leguaner kan blive næsten 2 meter lange og veje op til 7,5 kilo – noget man bør tænke på, når man køber den søde, lille øgle! De voksne dyr kræver et stort bur og kan være farlige at håndtere for en ikke-kyndig. De har sylespidse tænder, der kan forårsage alvorlige skader. Man skal også passe på den lange, stive, hårde hale og de spidse kløer.

De voksne dyr kræver et stort bur og kan være farlige at håndtere for en ikke-kyndig

Hannerne er som regel større end hunnerne og har klarere farver. Hannens farver er mest fremtrædende i parringstiden. Hannerne har også større hoved end hunnerne. Begge køn har en række på 12-13 tydelige porer på undersiden af låret. Disse kirtler afsondrer en voksagtig masse, som leguanerne bruger til at markere deres territorium og identificere hinanden med. Når hannen bliver ældre, udvikler disse femoralporer sig og bliver en smule udstående.

Adfærd hvis den føler sig bange eller truet

I naturen befinder leguanen sig gerne i skyggen og gemmer sig eller flygter ved mindste tegn på fare. Leguanerne holder af at klatre i træer, og om dagen tager de solbad i grenene, ofte over vandløb. Hvis leguanen bliver bange eller føler sig truet, lader den sig falde (ofte fra stor højde) ned i vandet. De er udmærkede svømmere og kommer hurtigt frem ved at holde forbenene ind til kroppen og slå halen fra side til side. Leguanen kan også lade sig falde ned på jorden fra stor højde. Hvis en leguan føler sig truet, forsvarer den sig med hurtige, piskelignende slag med halen og med sine kløer og kæber.

Reproduktion

Leguaner parrer sig normalt i januar eller februar. Efter ca. 2 måneders drægtighed graver hunnen en rede i det fugtige ler eller sand, ofte for foden af et træ, og lægger 25-40 æg. En nyudklækket leguan er ca. 25-30 cm lang. Den vokser med 15-24 cm på et år, og bliver kønsmoden når den er ca. 3 år. Det er desværre ret almindeligt, at en tidligere venlig og nemt håndterbar leguanhan pludselig i 3-5-årsalderen bliver meget aggressiv over for mennesker, sandsynligvis på grund af sin territoriale adfærd. For at nedsætte risikoen for dette kan man kastrere hannen, men det skal i så fald ske, før den bliver alt for dominant.
Læggenød er ret almindeligt hos leguaner. Det kan opstå, når en drægtig hun (en hun med æg, uanset om æggene er befrugtet eller ej) har svært ved at lægge et eller flere æg. Læggenød kan skyldes forkert fodring (f.eks. forkert mineralbalance) dårlige omgivelser (f.eks. mangel på et passende æglægningssted), forskellige sygdomme, mumificerede æg og store, misdannede æg. For at diagnosticere problemet må dyret undersøges og røntgenfotograferes. Afhængigt af omstændighederne behandler man enten medicinsk eller kirurgisk.

Terrarium

Det er meget vigtigt at sørge for, at leguanen har tilstrækkeligt høj temperatur, luftfugtighed og lys, hvis den skal kunne overleve i fangenskab. Leguaner skal holdes i store glas-, plexiglas- eller træbure. Et 100 liters eller større akvarium er godt til at begynde med. Men pladsen skal hurtigt udvides i takt med, at leguanen vokser, og den vokser meget hurtigt i sit første leveår. Gulvet i buret kan dækkes med avispapir, kunstgræs (astroturf) eller en tæpperest – det vigtigste er, at det er nemt at gøre rent eller skifte ud. Lad være med at bruge grus, sand, ler eller kattesand. Leguanen kan finde på at spise det, og det kan give alvorlig forstoppelse. Disse materialer kan også være hudirriterende og give anledning til hudsygdomme, hvis underlaget bliver snavset eller konstant fugtigt.
Leguanen skal have en vandskål med frisk vand, der skiftes hver dag, til at drikke og bade i. Badekarret kan også bruges til en daglig svømmetur.

Vandtemperaturen er passende, hvis det føles varmt og behageligt for mennesker. Hæld vand i karret, sådan at dyrets krop dækkes 2/3 af vand på det laveste sted. Mange dyr har kun afføring, når de er i vandet, og det letter rengøring af buret.

Fugtighed er vigtig

Fugtigheden i buret kan opretholdes ved at spraye forsigtigt med en blomsterforstøver, installere en luftfugter i rummet eller lave en fugtboks i terrariet. En fugtboks er en god måde at tilføre den nødvendige fugtighed på, uden at hele terrariet behøver at være fugtigt. Den kan også anvendes som gemmested. Fugtboksen laves af en passende stor plastbakke med låg. Bakken skal være så stor, at dyret kan gå ind og vende sig inde i hulen, men ellers må den gerne være lidt trang. Hvis hulen er for stor, risikerer man, at dyret bruger et hjørne som toilet.

Tag en vaskesvamp, der er stor nok til at dække hulens bund. Skær et hul enten i bakkens låg eller på en af de korte sider. Hullet skal være stort nok til, at øglen kan komme ind og ud af hulen. Der må ikke være andre huller i bakken.

Gør svampen våd og vrid den, så den er fugtig uden at dryppe, og læg den ind i hulen. Vælg en svamp i en mat farve, f.eks. beige eller brun, så dyret ikke forveksler den med noget spiseligt. Hvis dyret alligevel prøver at spise svampen, må du prøve at finde et andet fugtbevarende materiale.

Sæt den fugtige hule ind i terrariet nær en varmekilde, sådan at højst halvdelen af bakken står på varmen, ellers tørrer den for hurtigt ud. Hvis hulen ikke er tilpas varm, vil øglen ikke bruge den. Første gang skal du selv sætte leguanen ind i hulen, men siden kan den selv gå ud og ind efter behag. Mange leguaner tilbringer flere timer i den fugtige hule for derefter at holde sig væk i lange perioder.

Hold øje med, at hulen er tilpas fugtig og ren, hver eller hver anden dag. Hvis dyret ikke bruger hulen som toilet eller spiser mad derinde, kan bunden holde sig ren i op til 2 uger. Så snart du mærker tegn på dårlig lugt, afføring eller noget anden slemt, skal bundmaterialet skiftes ud med noget rent.

Bakken skal desinficeres med jævne mellemrum. Hæld en svag opløsning af rengøringsmiddel i og lad den stå i en halv time. Skyl bakken grundigt. Det er vigtigt for leguanens mentale helbred at have et gemmested. Fugtboksen er glimrende til dette formål. Man kan bruge en hvilken som helst papkasse (kraftig), trækasse eller plastbeholder, så længe den er tilstrækkelig stor til, at leguanen kan gå ind og vende sig.

Hygiejne

Sammen med fodring er hygiejne det vigtigste emne, krybdyrejere bør sætte sig ind i. Krybdyr i fangenskab risikerer at blive ramt af mange bakterie- og svampeinfektioner, fordi de dagligt er udsat for forurening fra afføring og fugtigt, snavset bundmateriale. I naturen har krybdyrene store vand- og landområder at færdes i, hvor afføring og madrester er spredt, sådan at dyrene så godt som aldrig kommer i kontakt med disse stoffer. For krybdyr i fangenskab forholder det sig ganske anderledes. Det er en stadig kamp for dyreejeren at sørge for at forhindre ophobning af bakterier på grund af den konstante tilførsel af afføring og madrester.

Buret skal hele tiden holdes rent og tørt. Alle genstande, der bliver snavset til af afføring eller urin, skal hurtigst muligt fjernes og vaskes eller skiftes ud. Buret skal indrettes, sådan at det er nemt at gøre rent. De fleste mennesker er dovne af natur, så jo nemmere det er at gøre rent i buret, jo oftere bliver det gjort. Derfor er det vigtigere, at buret er praktisk indrettet, end at det er smukt!

Temperatur og belysning

Leguaner er tropiske dyr, og det er derfor nødvendigt at sørge for ekstra varme i deres omgivelser. Varmesten er ikke så godt, da de ofte giver alvorlige brandsår på undersiden af små leguaner, fordi varmen i stenen er ujævn og for høj. I uheldige tilfælde kan stenene forårsage livsfarlige brandsår. I stedet kan man bruge et varmetæppe eller en varmeslange, som anbringes under buret, sådan at dyret ikke kan komme i direkte kontakt med varmekilden. Der findes også forskellige varmemåtter i varierende størrelse, nogle af dem med termostat, specialfremstillet til krybdyr .

Der skal være en temperaturgradient i buret, dvs. at der ikke må være lige varmt i hele terrariet, men at varmegraden skal variere forskellige steder. En passende dagtemperatur ligger mellem 29° og 35°. Leguaner skal desuden have adgang til en ’solbadeplads’ med en ovenfrakommende lys- og varmekilde. Her bør temperaturen ligge omkring 38°. Lyset skal være tændt 10-14 timer per dag og slukkes helt om natten. Nattemperaturen i buret kan falde til 24-26°. Hvis man lader leguanen leve ved almindelig stuetemperatur hele tiden uden mulighed for selv at regulere sin kropstemperatur, vil det med tiden medføre alvorlige helbredsproblemer – og det kan tage flere år, før de opstår. Det er meget vigtigt, at leguanen ikke kan komme i kontakt med varme- og lyskilder, da de som nævnt kan forårsage alvorlige brandsår.

Anvend lys med UV-stråler

Man diskuterer meget, hvor vigtigt UV-lys er for leguaner i fangenskab. Indtil videre mener man, at visse typer UV-lys er vigtige for dannelse af D-vitamin i dyrets hud. Dette er igen væsentligt for optagelsen af calcium i kroppen. Men spørgsmålet er, om de forskellige lyskilder, man kan købe, og som efter fabrikanternes oplysninger efterligner sollys, også fungerer i praksis. Svaret er, at der ikke findes nogen egentlig erstatning for naturligt sollys, og at ingen af de lyskilder, der findes på markedet, fuldstændigt kan efterligne solskin. Men eftersom vi lever i et klima, hvor det ikke er muligt at holde leguaner udendørs, bortset fra meget korte perioder om sommeren (og UV-lys fra solen ikke kan trænge igennem vinduesruder), anbefaler vi, at man anvender en eller anden form for lyskilde, der afgiver UV-stråler.

Et såkaldt fuldspektrum-lysrør afgiver både en lille mængde UVA- og en lille mængde UVB-stråling. UVA er vigtigt for krybdyrs almene velbefindende og for deres reproduktionsadfærd. UVB er nødvendigt for dannelse af aktivt D-vitamin. Lysrøret bør være tændt hele dagen, og det bør sidde i en afstand på 45-60 cm fra dyret. Producenter af fuldspektrum-lysrør angiver, at røret holder mellem 2 og 3 år, men det har vist sig, at de mister deres lysspektrum, længe inden røret går i stykker, og man bør derfor skifte det ud efter 6-12 måneder.

Leguanen bør komme ud om sommeren

Om sommeren, når temperaturen når op over 26° eller mere, bør du give din leguan mulighed for at komme ud i solen og lade den opholde sig udendørs så meget som muligt. Du kan bygge et udendørs terrarium, der står i solen (men med adgang til skygge), og du kan også lade din leguan gå rundt udenfor i sele og snor.

Trives bedst alene

Det kan ikke anbefales at anskaffe en burkammerat, for leguaner er ikke sociale dyr. Faktisk kan tilstedeværelsen af en anden leguan give anledning til alvorlige skader og tilmed dødsfald. I nogle tilfælde kan man også opleve, at den mindst dominante leguan ikke vokser ordentligt og bliver mere sygelig end det dominante dyr. Dette ses også, selv om der findes rigeligt med mad og gode, rene omgivelser.