Agria Dyreforsikring ny hovedsponsor for Bulldog-Klubben

Agria Dyreforsikring og Bulldog-klubben har indgået en femårig strategisk samarbejdsaftale. 

Formålet med samarbejdet er at skabe fokus på sundhed, øge kundskab om de to bulldog-racer samt øge bevidstheden om sikkerhed, hundesundhed og videreudvikle godt hundeejerskab.

"Bulldog-klubben er samlingspunktet for engelske- og franske bulldogs i Danmark og da Agria er nordens største udbyder af sygeforsikringer til dyr, var det oplagt at indlede et samarbejde, der støtter op om sund hundeavl og samtidig være med til at øge forsikringsgraden af de mange bulldogs i Danmark. Vi ser frem til at udvide vores allerede gode samarbejde, til gavn for klubbens medlemmer og bulldog racerne" siger Sonja Karaoglan, direktør for Agria Dyreforsikring.

Agria Dyreforsikring slog dørene op i Danmark den 1. januar 2011, og er vokset eksplosivt lige siden. Takket være en målrettet indsats, er det lykkedes at højne sygeforsikringsgraden på hunde i Danmark fra under 20% til nu 39%*. Selskabet har enorm viden og ekspertise fra det svenske marked hvor man har forsikret hunde i over 126 år, og den viden kommer de danske hundeejere til gode.

"Bulldog-Klubben Danmarks ældste specialklub under DKK har nu valgt at få Agria Dyreforsikring som hovedsponsor. Vi har igennem mange år haft et godt samarbejde med Agria – et samarbejde der har fungeret særdeles godt. Vi er derfor glade for, at kunne fortsætte dette samarbejde de næste 5 år med Agria som hovedsponsor. Vi ser det som en stor fordel for Bulldog-Klubbens medlemmer, de vil gennem Agria få masse af fordele,” siger Søren Juul Nielsen, formand for Bulldog-Klubben.

Fordele til medlemmer af Bulldog-klubben

  • Alle medlemmer af Bulldog-klubben får 10% rabat på hundeforsikringer hos Agria. Rabatten kan kombineres med andre rabatter (Dansk Kennel Klub, Dyrenes Beskyttelse, DcH, DJF, samlingsrabatter m.m.) - der er dog maksimum rabat på 35%. Rabatten gives også til eksisterende Agria-kunder som er medlem af klubben.
  • Agria præmier til klubudstillinger/officielle prøver.
  • Omfattende sundhedsstatistikker på klubbens racer:
    Agria Breed Updates (racestatistik) til klubbens opdrættere.
    Agria Breed Profiles (udvidet racestatistik) til bestyrelsen/sundhedsudvalget.
  • Mulighed for at give input til fremtidig produktudvikling med fokus på bulldog-racerne.

 

 

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund, kat eller hest, i perioden den 18. – 21. marts 2016.

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg