Fjern flåter

Flåter bør fjernes, så snart man opdager dem, helst inden for første døgn efter at de har bidt sig fast. På apoteket kan du i håndkøb få midler, der effektivt beskytter mod flåtangreb. Kontakt evt. din dyrlæge for at høre mere om mulighederne. Hvis din hund alligevel skulle blive angrebet, fjerner du flåten med en tægetang eller pincet. Du skal ikke bruge nogen andre midler, og du behøver ikke ’vride’ flåten ud, bare hiv den lige ud.

Bilen kan være en dødsfælde

Hedeslag kan forekomme, hvis hunden bliver lukket inde i et lille, varmt rum f.eks. i en bil. Fladnæsede hunde er særligt følsomme over for varme og rammes hurtigere af hedeslag end andre hunde. Til at begynde med puster hunden voldsomt, og efterhånden får den meget svært ved at få luft og orker ikke at stå oprejst, men falder om og kan besvime. Hundens kropstemperatur kan nu være helt oppe på 42°.

  • Tag hunden ud af bilen/rummet – køl den straks ned med køligt vand.
  • Bad, brus eller hæld vand over hunden. Pak hunden ind i våde håndklæder.
  • Kontroller kropstemperaturen så tit du kan.
  • Kontakt derefter dyrlægen, også selv om hunden virker normal.

Rejse med hunden?

Hunden kan få køresyge, især ved bilkørsel. Hunden skal vænnes til at køre i bil fra den er hvalp.

  • Kør korte stræk til at begynde med og øg langsomt rejsens længde.
  • Lad være med at give hunden mad før afrejse.

Rejs med hunden uden bil

Hvis du vænner hunden til at rejse fra den er hvalp, kan du også tage den med i tog, på færger og med fly, men husk, at flyrejser er særligt stressende for hunde, og man bør derfor kun tage hunden med på kortere flyveture.
Book aldrig rejser og billetter på nettet, før du har kontaktet selskabet og fortalt, at du skal have din hund med. I værste fald kan du risikere at få nej, og samtidig hæfte for billetter, der ikke kan refunderes. 

Tog

Det er som regel ikke noget problem at rejse med toget, og i nogle lande kører hunde oven i købet gratis med tog, mens de i visse lande, f.eks. Danmark, skal have en børnebillet. På lange togture kan man aftale med togpersonalet, at man får lov at lufte hunden på stationer, hvor toget holder i lidt længere tid end normalt. Vent med at fodre hunden, til I er kommet frem, men sørg for, at den får tilbudt frisk vand med jævne mellemrum.

Færge

De fleste færgeruter tager hunde med om bord, men det er ikke alle, der tillader hunde, hvis man går om bord (og altså ikke har nogen bil). Derfor er det vigtigt at spørge i forvejen. Hvis man kan gå om bord med sin hund, er der som regel et bur eller en aflåst kennelafdeling med flere bure på færgen, hvor hunden skal opholde sig under overfarten. Man kan få lov at se til hunden undervejs og give den frisk vand. Når man har set, at hunden har det fint i sit bur, bør man overveje, om den ikke har det bedst med at falde til ro under overfarten i stedet for at få besøg alt for tit.

I sjældne tilfælde kan man få lov at have hunden hos sig om bord på færgen. Det gælder som regel kun på korte sejlture.

Fly

Hvis man har en lille hund, der højst vejer 8 kg inkl. transportbur, kan man i mange tilfælde få lov til at tage hunden med i kabinen.

Hvis man har en større hund, skal den som regel sidde i lastrummet i et flygodkendt transportbur, der skal have ganske bestemte mål. Se på flyselskabets hjemmeside. Dette bur skal du selv anskaffe og medbringe. Sørg for, at der ikke er noget i buret, som hunden kan komme til skade på, hvis den skulle gå i panik under flyvningen.

Husk at undersøge, om der er særlige regler for check in – om man skal møde i ekstra god tid eller checke ind ved en særlig skranke.

Hvis du har en stor hund, er det ikke alle selskaber, der flyver med maskiner med plads til et stort flybur, og det kan betale sig at prøve forskellige selskaber og undersøge dette, før man køber buret.

Bemærk, at der gælder særlige regler for rejser til Storbritannien og Irland.

Når du rejser med offentlige transportmidler med din hund, skal du huske at:

  • Planlægge rejsen i meget god tid.
  • Undersøge om der er specielle betingelser, der skal være opfyldt for at få hunden med.
  • Sørge for at hunden har de nødvendige vaccinationer m.v., chipmærkning samt hundepas.
  • Ved flyrejser – checke hunden ind så sent, du må, og lufte den helt frem til indcheckning.
  • Tage hensyn til dine medpassagerer.
  • Gøre hvad du kan, for at hunden får en tryg og behagelig rejse.

Insektbid

Enkelte hvepse- og bistik giver som regel aldrig alvorlige reaktioner, selv om mange hunde brokker sig højlydt, når de bliver stukket. Det går som regel over af sig selv. Visse hunde er meget allergiske over for hvepse- eller bistik og de kan få en allergisk reaktion, men det er heldigvis meget usædvanligt.

  • Undersøg hunden.
  • Drejer det sig om et enkelt eller mange stik?
  • Er hundens almene tilstand dårlig? Er den træt og sløj?
  • Hold godt øje med hunden i den næste time.
  • Kontakt dyrlægen, hvis hunden får det dårligt.

Hugormebid

Mange hundeejere tror fejlagtigt, at hugormebid er ufarlige for hunde. I de mildeste tilfælde får hunden bare en hævelse omkring biddet.

I svære tilfælde kan giften forårsage blodmangel samt lever- og nyreskader, men hvis hunden kommer under behandling inden for relativt kort tid, er der gode chancer for, at den kommer sig, og kun et fåtal af hunde dør af hugormebid.

Det har stor betydning, hvor biddet sidder. Det mest almindelige er, at hunde bliver bidt i næsen og læberne. Andre gange sidder biddet i en eller flere poter. Man ved aldrig på forhånd, hvilke hunde der bliver dårlige og må derfor gå ud fra, at enhver hund kan reagere voldsomt.

En slange hugger ud efter sit bytte og sprøjter derefter gift ind i såret. Men slanger doserer åbenbart meget forskelligt, for nogle gange kommer der næsten ingen gift og i andre tilfælde kommer der større doser.

Slangegift er en blanding af flere giftstoffer eller enzymer. De påvirker blodet sådan, at blodlegemerne sprænges og der dannes blodpropper. Et af enzymerne nedbryder cellemembranerne, sådan at blodvæske siver ud i vævet og øger spredning af giften.

Kort tid efter biddet mærker man måske ikke så meget på hunden, men efter et stykke tid bliver den træt og vil helst ligge ned. Efter nogle timer hæver bidstedet op. Hvis biddet har ramt næse eller læber, kan ansigtet svulme voldsomt op. Hævelsen når sit højeste efter et eller to døgn. Læberne kan blive et par centimeter tykke og hævelsen kan brede sig ned over halsen.

Hvis biddet sidder i poten svulmer den op og hævelsen kan brede sig op ad benet.

De fleste tror, at de bid, der rammer læbe og næse, er de farligste i en misforstået opfattelse af, at hævelserne kan ramme luftvejene. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Selv om de fleste hunde bliver bidt i næsen, er det som regel dem, som bliver bidt i poterne, der dør. Hvad skyldes det?

Blodet pumpes rundt af hjertet. Men i kroppen er der også en anden væskecirkulation, som vi ikke omtaler så tit, nemlig lymfevæsken. Lymfen pumpes rundt ved sammentrækninger i muskulaturen. Slangegift i en pote nedbryder cellemembranerne, sådan at giften lettere siver ud. Derefter spredes giften med lymfevæsken.

Hvis en hund oven i købet går forsigtigt på poten og skiftevis bøjer og strækker den, spredes giften endnu mere.

Hvis man færdes i områder med mange hugorme (i Danmark er det Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland, og fortrinsvis hede, lyngplantager og tørre klitområder), bør man have binyrebarkhormon ved hånden, sådan at behandling kan indledes kort tid efter et bid. Bed din dyrlæge om en recept.

  • Undersøg hunden og prøv at finde biddet.
  • Giv hunden binyrebarkhormon.
  • Hvis du kan få fat i noget is, så læg et kølende omslag.
  • Hold hunden i ro, især hvis den er blevet bidt i pote eller ben.
  • Tag straks til dyrlæge.

Snitsår

Mindre snitsår, der ikke går igennem alle hudlag behøver man som regel ikke gøre noget ved.

  • Sørg for, at hunden ikke slikker i såret.
  • Rens såret med vand og sæbe.
  • Brug en skærm for at forhindre hunden i at slikke.

Skærme fås i dyrebutikker eller (ofte gratis) hos din dyrlæge.

Dybere sår skal sys, sådan at såret læger hurtigere. Hvis du er usikker på, om såret skal sys eller ej, skal du kontakte dyrlægen eller dyrehospitalet. Sår som skal sys, skal helst behandles af dyrlægen inden for seks timer.

Hold godt øje med din hund

Om sommeren sker der flere trafikulykker, hvor hunde er indblandet. Det skyldes blandt andet, at flere hunde går løs om sommeren. En stor del af ulykkerne kunne forebygges. Mange hundeejere tror, at de har godt styr på deres hund og at den sagtens kan gå uden snor i trafikerede områder. Men desværre er det ikke usædvanligt, at selv en temmelig lydig hund pludselig kan finde på at løbe efter en tæve i løbetid, en hare, kat eller en rival og fuldkommen ignorere ejerens indkald.

Vær opmærksom på grillpladser

Går man tur med hunden i et parkområde og kommer forbi efterladte madrester fra en picnic, så vil hunden meget vel søge mod de velduftende rester. Det kan virke uskyldigt, at hunden stikker snuden i den efterladte mad, men det kan være farligt. Ben fra fx kylling eller fisk kan splintres til meget skarpe stykker i mavesækken eller sætte sig fast i spiserøret. Det samme gælder grillspyd i træ, som kan stikke hul på mavesæk og tarme, hvis hunden sluger dem. Majskolber er dejlige at grille for mennesker, men de er ikke gode for hunden. De kan sætte sig fast i tarmen, og hunden skal da opereres.

Symptomer på, at hunden har spist noget den ikke kan tåle, er ofte, at den begynder at kaste op, drikke og spise dårligt og har svært ved at komme af med afføringen. Nogle hunde ændrer også adfærd og bliver mere stille end normalt.

Pas på ispinden

Ispinde kan splintres og forårsage alvorlig skade på hundens mavesæk, tarm og svælg på samme måde som grillspyd og ben kan. Vær derfor opmærksom på, at det kun er isen, som hunden får i munden, hvis I deler en ispind.

Algefor kan være giftige for hunden

En forfriskende dukkert i havet er herligt for de fleste hunde en varm sommerdag. Har det været varmt i længere tid, så skal man dog undersøge, om vandet indeholder alger. Det er især de blå-grønne alger, man skal være opmærksom på. Hvis en hund bader i vand med høj koncentration af blå-grønne alger, så kan den blive forgiftet og komme i livsfare. Jo større koncentration af farlige alger, jo større er risikoen for alvorlig forgiftning. Man kan orientere sig hos kommunen, DMI eller miljøstyrelsen, hvis man er i tvivl om algekoncentrationen ved den lokale strand eller badesø.

Symptomerne på algeforgiftning er typisk, at hunden er urolig, ryster, kaster op eller går slingrende. Kontakt dyrlæge med det samme, hvis du har mistanke om algeforgiftning.

Tudseforgiftning

Tudser kommer frem om sommeren, og de er ganske almindelige i den danske natur. Danske tudser er ikke giftige på samme måde som tudser og frøer i troperne kan være det, men de udskiller en gift, som hunde er følsomme overfor. Hunde kan blive ramt af “tudseforgiftning”, hvis de får en tudse i munden. Denne type forgiftning er som regel ikke farlig, så man behøver ikke kontakte sin dyrlæge, hvis hunden kommer med en tudse i munden. Det skal man dog gøre, hvis hunden viser tegn på voldsomt ubehag.

Typiske symptomer på tudseforgiftning er, at hunden savler meget og gnider snuden mod diverse flader på grund af hævelse i gummerne og irritation i munden. Nogle hunde får også små pupiller.

Vær desuden opmærksom på, at hunden ikke spiser sommerens dræbersnegle, da de kan overføre hjerte-lungeorm.