En femtedel af alle hunde bringes til dyrlægen pga. en eller anden form for hudproblem

– Når hunden har et problem med huden, behøver det ikke betyde, at hunden er allergisk. Klør den sig kan det dog være et tegn. Kløe reducerer hundens livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at problemet behandles, siger Kerstin.

Øreproblemer er et almindeligt tegn

Kerstin starter altid med at spørge hundens ejer, om hunden klør sig.

– Jeg spørger, om hunden river, slikker, bider eller tygger sig nogen steder, da kløe ikke bare betyder at rive sig med poterne.

Tilbagevendende øreproblemer er næsten altid det symptom, som allergi starter med.

– 80-86 procent af allergiske hunde har øreproblemer, hvilket skyldes, at det bl.a. er huden i ørerne, som har flest allergiceller, siger Kerstin.

Andre årsager skal først udelukkes

Andre steder på kroppen som ofte rammes er poterne (mellem trædepuderne), hovedet (rundt om næse og øjne), lysken, armhulerne og bagdelen.

Før man kan fastlægge, om det er allergi, skal andre problemer, som kan se ud som allergi, udelukkes. Eksempler på sådanne problemer er:

  • Ræveskab
  • Andre ektoparasitter (lopper, lus og skælmider)
  • Hudinfektioner forårsaget af bakterier eller gærsvamp

Ingen hurtigtest

– Infektioner i huden klør ofte og kan have mange anledninger. Det er ikke unormalt, at hunden har en hudinfektion en enkelt gang, men hvis infektionen kommer igen, bør man kontakte sin dyrlæge, så den grundliggende årsag kan undersøges. De hunde, som stadig klør sig, når infektionen er væk, kan være allergiske, siger Kerstin.

Når alle andre mulige årsager er udelukket, forsøger man at finde ud af, hvad hunden er allergisk over for.

Foderundersøgelse udføres først

– Jeg starter altid med en undersøgelse af foderet, som betyder, at hunden skal på en streng diæt i otte uger. Desværre er det ikke let, men der findes ingen hurtigtest, som virker, siger Kerstin.

Proteinkilden i foderet skal være noget, som hunden ikke har fået før. Hvis den tidligere spiste det meste, kan man vælge et specialfoder, som indeholder såkaldte hydrolyserede (splittede) proteiner, som hunden ikke kan reagere på.

Man får som regel intet svar de første otte uger. Det sker først, hvis man provokerer ved at give hunden noget, den tidligere har spist. Hvis hunden får det værre under provokationen, betyder det, at den er allergisk over for (bestemte) fødevarer.

– Hvis hunden er foderallergisk, betyder det naturligvis, at det eller de emner, som hunden ikke kan tåle, skal udelukkes fra foderet.

Allergi over for luftbårne emner

– Hvis hunden ikke får det værre af provokationen, er der stor sandsynlighed for, at den er atopiker – allergisk over for emner i omgivelserne. Derefter kan man gå videre og lave en såkaldt priktest.

Ved en priktest indsprøjtes forskellige allergener (emner) i hundens hud og så undersøger dyrlægen om der er reaktioner på de forskellige emner. Blodprøver kan også bidrage til at identificere de emner, som den allergiske hund ikke kan tåle.

– I Sverige er det mest almindeligt, at hunde er allergiske over for støvmider. Derudover kan en atopiker reagere på f.eks. pollen og andre husdyr.

Vaccine mod allergi

En atopiker optager emnerne, som den reagerer på, gennem huden. Det betyder, at en del af behandlingen består i at bade hunden med specialshampoo og balsam.

– Balsam blødgør huden, men bidrager også til at forbedre den naturlige beskyttende barriere, siger Kerstin.

I dag er det også muligt at fremstille vaccine mod det emne, som hunden ikke kan tåle, såkaldt hyposensibilisering eller allergenspecifik immunterapi.

– Det virker ved, at hunden udsættes for små mængder allergener. Hunden vender sig gradvist til disse emner. Omkring 60 – 70% af hundene bliver helbredte og mindst 50% får det bedre med vaccinen.

Allergi er arveligt

Der er altså meget, du kan gøre for din hund, hvis den bliver diagnosticeret med allergi. Du bør aldrig bruge din allergiske hund til avl, fordi risikoen for at hvalpene udvikler allergi er stor.

– Hvis begge forældre er allergiske, har offentliggjorte undersøgelser vist, at chancen for, at afkommet bliver allergisk er 65 %. Hvis en forælder er allergisk er chancen 21 – 56%, fortæller Kerstin.

Nogle tal:

  • 80% af alle skandinaviske hunde med atopi er allergiske over for støvmider.
  • 44% af alle atopiske hunde har også fødevarereaktioner. Atopi viser sig normalt, når hunden er mellem et halvt og tre år gammel.
  • Fødevarereaktioner kan starte når som helst, men mest almindeligt før et års alderen.

Liste over de fødevarer, som ifølge svensk atopisk klinikmateriale især har vist sig at kunne forårsage hudproblemer:

  1. Æg
  2. Kylling
  3. Nødder
  4. Svinekød
  5. Hvede
  6. Melprodukter (ikke gluten – glutenintolerans er en diarrésygdom)