Forvoksede tænder hos marsvin

Man kan som regel se på et marsvin, at det har tandproblemer, ved at pelsen under hagen er våd, fordi marsvinet konstant savler. Fortænderne vil også være slidt skæve og marsvinet spiser som regel ikke så godt og har svært ved at spise visse typer foder, som regel hø, der er sejt og svært at tygge.

Nogle gange får marsvinet løs mave pga. mangel på fibre. Årsagen til problemet er, at marsvinets kindtænder er forvoksede. Det ses som regel hos ældre (2-3 år og derover) marsvin.

Den mest almindelige årsag til forvoksede tænder er, at marsvinet får for lidt hø og græs. Rigelige mængder hø og græs er helt afgørende, for at marsvinet kan tygge nok og på den rette måde, så den slider sine tænder tilstrækkeligt, og så den bevarer den rette tandstilling. En anden årsag (som dog er mere sjælden) er medfødt bidfejl, for eksempel underbid.

Forvoksede tænder forårsager skader på marsvinets tunge og/eller kinder, og det fører igen til manglende evne til at tygge og synke maden, savlen langs hage og hals samt at marsvinet taber sig. I alvorlige tilfælde kan mangel på mad og fibre give mave-tarm-lidelser som trommesyge og dårlig eller helt ophørt mave-tarm-motorik.

Så snart man får mistanke om, at marsvinet har dette problem, må man gå til dyrlægen

Så snart man får mistanke om, at marsvinet har dette problem, må man gå til dyrlægen. Diagnosen bekræftes ved undersøgelse af munden eller ved røntgen. Problemet kan løses ved at få klippet eller filet de forvoksede tænder ned. Det gøres som regel under narkose.

Det er meget svært at arbejde med tænderne inde i munden på et marsvin, på grund af den ekstremt lille mundåbning. Når problemet er løst, skal marsvinet normalt tvangsmades, indtil det kommer i gang med at spise selv.

Der findes ingen permanente løsninger på dette problem, og det vil som regel være nødvendigt med gentagne tandtjek og tandfilinger. Marsvin med bidfejl skal ikke anvendes i avl, da denne fejl ofte er arvelig.

Skørbug (C-vitaminmangel)

Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin i kroppen, men er afhængige af at få vitaminet i kosten. Mangel på C-vitamin i kosten giver skørbug. Symptomerne er dårlig appetit, hævede, ømme led og ribben, modvilje mod at røre sig, dårlig udvikling af ben og tænder, spontane blødninger især fra tandkødet, men også i led og muskulatur.

Hvis sygdommen får lov at udvikle sig uden behandling, kan den være dødelig, især for hurtigt voksende unger samt drægtige hunner. Tilstødende mangelsygdomme kan desuden give øget modtagelighed over for andre sygdomme.

Færdiglavet marsvinefoder er tilsat en passende mængde C-vitamin. Man skal bare være opmærksom på, at forkert opbevaring og håndtering af marsvinepiller kan betyde, at C-vitaminet hurtigt forsvinder. Selv ved korrekt opbevaring i kølige, tørre omgivelser mister foderet halvdelen af C-vitaminindholdet i løbet af 6 uger! Det er altså vigtigt, at du altid giver et C-vitamintilskud.

Kontakt dyrlægen ved første tegn på skørbug, sådan at dyrlægen kan stille en tidlig diagnose og sætte ind med behandling. Dyret skal behandles hurtigst muligt med vitamintilskud (i maden, vandet eller som indsprøjtning) for at få symptomerne til at forsvinde.

Bare pletter

Bare pletter i pelsen er meget almindeligt hos marsvin. En af årsagerne kan være, at pelsen gnaves af. Nogle gange får marsvin den uvane at tygge i andre, underlegne marsvins pels. Det dominante marsvin kan genkendes på, at han har normal pels, mens de andre marsvin i flokken går rundt med bare pletter.
Der findes ikke nogen anden behandling end at skille marsvinene ad, selv om det kan være et problem for ejeren og for marsvinene. Hvis et enligt marsvin tygger i sin egen pels, kan det være tegn med, at der er for få fibre i kosten, eller at den er ensom og keder sig.

Hårtab eller tynd pels ses også, og kan have mange forskellige årsager. Det er ganske normalt hos hunner, der gentagne gange anvendes i avl, eller hos svage unger, der lige er vænnet fra. Visse hormonforstyrrelser, svampesygdomme og parasitinfektioner kan også give anledning til hårtab.

Hedeslag

Marsvin er meget følsomme over for hedeslag, især marsvin der er overvægtige eller har kraftig pels. Temperaturer over 30°, høj luftfugtighed (over 70%), mangel på skygge og ventilation, trængsel og andre ydre stressfaktorer kan være medvirkende til at udløse hedeslag.

Marsvin er meget følsomme over for hedeslag

De mest almindelige tegn på hedeslag er, at marsvinet trækker vejret med besvær, savler, er svagt og har modvilje mod at røre sig, får kramper og i værste fald besvimer og dør. Hvis man genkender symptomerne i tide, kan tilstanden behandles. Marsvinet skal oversprøjtes med koldt vand eller bades i koldt vand. Så snart man har givet førstehjælp, skal man tage til dyrlæge.
Man kan forebygge hedeslag ved at sørge for godt med skygge og god ventilation. Sprøjt buret med koldt vand og/eller lad en ventilator blæse hen over en beholder med is i retning mod buret.

Lungebetændelse

Lungebetændelse er en af de mest almindelige bakterielle sygdomme hos marsvin. Luftvejsinfektioner forårsages af mange forskellige vira og bakterier. Mange af disse bakterier findes i luftvejene hos helt raske marsvin.
I tilfælde af stress, forkert fodring og dårlig pasning kan dyret pludselig blive modtagelig for nogle af disse bakterier. Symptomerne på lungebetændelse er vejrtrækningsbesvær, flåd fra næse og øjne, sløvhed, manglende appetit. I nogle tilfælde ses pludselige dødsfald uden forudgående symptomer.

Kaniner kan ganske naturligt have en bakterie i luftvejene (Bordetella bronchiseptica), som er sygdomsfremkaldende hos marsvin. Det er grunden til, at man helst ikke skal holde kaniner og marsvin sammen.

Infektionen kan brede sig til mellemøret og det indre øre. I så fald ser man andre symptomer. Marsvinet kan begynde at vakle, dreje halsen, gå rundt i cirkler til den ene side eller rulle rundt.

Hvis et marsvin har nogle af disse symptomer, skal man tage til dyrlægen. Det kan kræve behandling med stærk antibiotika sammen med almindelig understøttende behandling (tvangsfodring, væske, vitaminer) at få sygdommen under kontrol. Desværre er det, trods korrekt behandling, ofte svært at slå den sygdomsfremkaldende bakterie helt ned, og risikoen for tilbagefald er stor.

Trommesyge

Hvis marsvinet fodres med alt for fiberfattig (= for lidt hø) og for fed (= for meget gnaverblanding, frugt, brød etc.) mad, kan det medføre, at mave-tarm-motorikken aftager eller helt ophører. Så bliver mave og tarm hurtigt fyldt med luft, hvilket er meget smertefuldt for dyret og kan være livstruende, hvis det ikke straks kommer i behandling hos dyrlægen.

Det første tegn på begyndende trommesyge er, at marsvinet har mindre afføring eller slet ikke har afføring, og at den ikke spiser lige så meget eller måske helt holder op med at spise. Marsvinet mister lysten til at røre sig og bliver irritabelt. Ved disse symptomer bør man straks gå til dyrlægen, fordi sygdomsforløbet kan være meget hurtigt og medføre døden inden for ganske få timer.

Infektion i trædepuderne

Symptomerne kan være opsvulmede fødder, halthed, modvilje mod at røre sig. Det første man skal gøre for at komme dette problem til livs er at forbedre hygiejnen i buret, skifte underlaget og sætte overvægtige dyr på slankekur. Desuden skal marsvinets fødder naturligvis behandles hos dyrlægen.
Lokal behandling med antibiotika og bandager er ofte nødvendigt. Nogle gange må man sætte ind med generel antibiotikabehandling, og denne behandling kan være langvarig, før man opnår den ønskede virkning. Desværre fører denne lidelse ofte til ledbetændelse.

Ydre parasitter

Lus og skab er marsvinets mest almindelige parasitter. Lus er små, vingeløse, flade insekter, der lever i pelsen. Både de voksne lus og æggene kan findes ved hårroden, hvor de sætter sig fast. Skab er mikroskopiske mider af klassen spindlere, der borer sig ned i de yderste hudlag, hvor de graver gange. Marsvinets lus og skabmider angriber ikke mennesker.

Skabinfektion er som regel mere alvorligt end lus. Marsvinets skabmide, Trixacarus cavie, er årsag til alvorlige problemer. Denne mide lever i den yderste del af huden, hvor den forårsager stærk kløe hos marsvinet og omfattende pelstab. Nogle gange kan man se tilfælde, hvor dyret ikke har kløe, men i stedet hårtab og skorpet udslet på huden.

I andre tilfælde er infektionen og irritationen så alvorlig, at dyret tilføjer sig selv alvorlige sår og springer og drejer rundt for at komme kløen til livs. Kløen kan blive så intens, at marsvinet får epilepsilignende anfald.

Behandlingen består i 3-4 indsprøjtninger med et specielt antiparasitært middel (Ivomec), der gives med to ugers mellemrum.

Luseinfektioner giver normalt ikke synlige ydre symptomer. Ved en kraftig infektion kan man dog se intensiv kløe og en del hårtab. Nogle gange opstår der også skorper på og rundt om ørerne. Marsvin har to former for bidende lus. Begge typer irriterer huden og giver overfladiske skader. Lusene lever af de kropsvæsker, der siver ud af de små sår, som lusene giver anledning til.
Dyrlægen kan bekræfte diagnosen ved at undersøge pelsen og kigge på enkelte hår fra dit marsvin i mikroskop. Behandlingen består som regel i at bade marsvinet med luseshampoo eller give indsprøjtninger med et antiparasitært middel.

Ringorm

Ringorm er en svampesygdom, der også kan angribe mennesker. Unge marsvin er som regel mere modtagelige end voksne. Ringorm hos marsvin ytrer sig som oftest ved pletvist hårtab i ansigtet på næsen og ørerne. Huden i disse områder kan være flaget. Kløe kan forekomme, men det er relativt sjældent. Man kan sætte ind med både lokal og generel behandling for at få bugt med sygdommen.

Følsomhed over for antibiotika

Marsvin er meget følsomme over for visse former for antibiotika. Derfor må du aldrig selv prøve at eksperimentere med at behandle marsvin derhjemme, uden at have talt med en dyrlæge først. Mange former for antibiotika, der er ufarlige for andre dyr, har vist sig at være livsfarlige for marsvin, uanset om de gives som piller eller som indsprøjtninger. Selv visse lokalpræparater (f.eks. salver) kan give alvorlige skader.

Den vigtigste årsag, til at disse midler er farlige, er, at antibiotika ændrer den normale mikrobiologiske balance i mave-tarm-kanalen. Ud over at lægemidlet påvirker den sygdomsfremkaldende bakterie i kroppen, påvirker den også de normale gavnlige bakterier i marsvinets fordøjelsessystem.

Marsvin har et meget følsomt fordøjelsessystem, så alle forandringer kan sætte en kædereaktion i gang, som kan føre til alvorlig sygdom eller dødsfald. Ud over at skabe ubalance i bakteriefloraen kan antibiotika også føre til dannelse af kemiske stoffer i marsvinets krop. Andre former for antibiotika kan have direkte toksiske virkninger hos marsvinet uden først at gribe ind i fordøjelsen.