Stammer fra Sydamerika

Marsvinet (Cavia porcellus) er et roligt dyr, der tilhører gruppen af gnavere. Det stammer oprindeligt fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor det lever i åbne, græsbevoksede områder. Marsvin søger ly i naturlige klippesprækker eller i huler, der er forladt af andre dyr. Marsvin er sociale og lever ofte i grupper. De er udelukkende planteædende og søger føde sent på eftermiddagen og tidligt på aftenen.

Offerdyr og laboratoriedyr

Marsvinet blev oprindeligt tæmmet af indianerne i Peru, der brugte dyret som offerdyr til inkaguderne og spiste kødet fra dem. I løbet af 1500-tallet kom marsvinet til Europa med hollandske opdagelsesrejsende. I 1700-tallet blev marsvinet ’opdaget’ som laboratoriedyr, og det anvendes stadig i stor stil som forsøgsdyr.

Marsvin er ideelle kæledyr for børn på grund af deres rolige temperament

Kæledyr

Marsvin er ideelle kæledyr for børn, på grund af deres rolige temperament, og fordi de er nemme at passe, renlige og stille. Den gennemsnitlige levetid for et marsvin er 5-6 år, men nogle bliver op til 7 år gamle. Gennem selektiv avl har man opdrættet mange varianter af marsvin. De deles op i korthårede, ruhårede og langhårede, men også efter farve. Hårløse marsvin er også begyndt at komme frem (de kaldes ’skinny’).

 

Kost

Marsvin spiser ’grovfoder’ ligesom kanin og chinchilla. Det betyder, at de kan og skal fordøje cellulose ved hjælp af bakterier i blindtarmen. I naturen spiser de mest græs, men også mindre planter og blade fra buske. Mave-tarm-systemet er beregnet til at fordøje store mængder fiberrig og energifattig føde.

Hvis man giver dem en alt for energirig og fiberfattig kost, opstår der alvorlige sygdomme som trommesyge, fedtophobning i leveren og ophørt tarmfunktion. Marsvins tænder vokser hele livet, og hvis de får en kost, der er alt for let at tygge, bliver tænderne ikke slidt ordentligt. Også immunforsvaret bliver påvirket negativt af forkert kost, og det medfører øget risiko for infektioner.

C-vitamin

Det, der adskiller marsvin fra de øvrige gnavere og kaniner, er, at de ikke kan producere C-vitamin. De skal derfor have C-vitamin gennem kosten. Marsvin i voksealderen eller drægtige marsvin har brug for 30 mg per dag, og et voksent dyr skal have 10 mg per dag. Det er selvfølgelig mest naturligt, hvis marsvinet får vitaminet gennem de grøntsager, det spiser, men det kan være svært at vide, om dyret får en tilstrækkelig mængde. Derfor anbefaler vi, at man giver C-vitamindråber direkte i munden.

Hø

Det vigtigste foder for marsvin er hø. Mindst 80% af marsvinets samlede kost skal bestå af hø, og de skal altid have adgang til friskt hø af høj kvalitet. Som supplement kan man give blandet bladgrønt og fiberrige marsvinepiller. Fiberindholdet bør være mindst 18% og helst 20-25% i foderpillerne. Man bør helt undgå gnaverblandinger bestående af frø, majs, kornflager, tørret frugt og andre usunde ting!

Bemærk, at dit marsvin sikkert hellere vil spise grøntsager og foderpiller end hø, og derfor må man overveje, hvor meget man lægger ind i buret af den mere lækre mad. En spiseskefuld foderpiller om dagen er rigeligt sammen med en håndfuld blandet bladgrønt eller et lille stykke peberfrugt, broccoli eller en anden grøntsag.

Hvis man vil skifte til et nyt foder, skal det gøres gradvist 

Variere bladgrøntsagerne

Det bedste er at variere bladgrøntsagerne så meget som muligt. Forsøg at give mindst 3 forskellige slags hver dag. Det kan være lidt sværere at få fat i bladgrønt om vinteren, men om sommeren kan man plukke det meste udenfor.

Nogle eksempler på gode bladgrøntsager er græs, mælkebøtter og andet ukrudt, blade fra frugttræer (undtagen fra kirsebær- og blommetræer, der er giftige for marsvin), hindbærbuske og andre almindelige træer (undgå hyld, der også er giftigt for marsvin), salater af den mørke, lidt grovere slags, toppe fra forskellige rodfrugter, friske krydderurter, persille, hibiscusblade, broccoli med blade, kål af forskellig art samt spinat og sølvbede.

Spinat, sølvbede, kål, rosenkål og broccoli bør man ikke give alt for meget af, fordi det kan give fordøjelsesproblemer, men sammen med andre ting og i små mængder er det fint.

Undgå søde sager

Knækbrød, tvebakker, mysli, cornflakes, kager og andre søde sager skal man helt lade være med at give. Frugt kan man give i mindre mængder nu og da som godbidder.

Salt- & mineralsten gøre mere skade end gavn

Man behøver ikke give marsvin salt- eller mineralsten. Det gør mere skade end gavn med disse sten. Hvis dyret tygger for meget på dem, øges risikoen for urinsten og nyreskader.

Foderskift skal ske gradvist

Det er meget vigtigt at huske, at marsvin er yderst sarte over for alt for bratte foderskift! Hvis man vil skifte til et nyt foder, skal det gøres gradvist og med små mængder ad gangen. Hvis marsvinet for eksempel aldrig har fået mælkebøtter før, begynder man med at give et halvt blad, og hver dag øger man mængden en lille smule. Ved mindste tegn på diaré, appetitmangel eller forstoppelse skal man omgående holde op med at give den nye mad og gå til dyrlægen.

Håndtering

Marsvin er som regel rolige, ikke-aggressive dyr. De plejer hverken at bide eller kradse, når man tager dem op. Som regel protesterer de ved at udstøde en høj, pibende, syngende lyd. Men de kan selvfølgelig godt gøre modstand, når man løfter dem op eller holder dem fast.

Vær meget bestemt, men forsigtig, når du håndterer dit marsvin, så det ikke kommer noget til. Hold altid marsvinet med begge hænder, den ene hånd under brystkassen, mens den anden hånd støtter bagbenene. Pas især på, når du holder voksne og drægtige hunner.