Den mest effektive måde, man kan tage sig af sin fugls helbred på, er derfor ved at undersøge en nyanskaffet fugls helbredstilstand grundigt, og derefter tage den med til årlige sundshedstjek hos en fuglekyndig dyrlæge, så evt. sygdom kan opdages, før den bliver for fremskreden og svær at behandle.

Kig på gødningen

En enkel og effektiv måde at overvåge fuglens sundhed på, er ved at tjekke fuglens klatter hver dag. I den forbindelse er avispapir eller et andet plant bundmateriale ideelt. Under den daglige rengøring af buret kan man holde øje med mængden, farven og konsistensen på gødningens tre bestanddele. Det er helt normalt, at gødningens udseende varierer afhængigt af fuglens kost.

Det er helt normalt, at gødningens udseende varierer afhængigt af fuglens kost.

Normal gødning

En kost, der hovedsageligt består af frø, giver som regel en ensartet afføring, der er sort eller mørkegrøn. Fuldfoder (f.eks. foderpiller) giver som regel en blødere, brunlig afføring. Normalt skal afføringen helst være sammenhængende.

Urinen skal bestå af en gennemsigtig og klar væske. Foder, der indeholder meget væske, som f.eks. grøntsager og frugt øger andelen af urin. Uraterne (de cremede, hvide affaldsprodukter fra nyrerne) er ofte opløst i urinen eller kan ligger som en ring rundt om afføringen.

Unormal afføring

Hos syge fugle kan man se:

  • Mindre antal eller mængde af klatter
  • Urater og urin ændrer farve til gult og grønt (ofte pga. leverskader)
  • Øget vandindhold i afføringen (dvs. diaré), som betyder, at den ikke længere hænger sammen, men er opløst i mindre dele i urinen
  • Øget mængde af urin. Fuglen kan dog stadig have normal sammenhængende afføring, dvs. at det ikke altid er ensbetydende med diaré.
  • Mindre mængde afføring, men øget mængde urater (f.eks. ved appetitvægring)
  • Blod i afføringen (f.eks. ved blyforgiftning)
  • Forekomst af ufordøjet mad i afføringen (f.eks. ved skader på mave-tarm-kanalen)

Visse normale variationer ses hos æglæggende hunner (øget mængde), unger som mades med opmadningsfoder (den første afføring om morgenen er større og mere løs), hos fugle, der er nervøse eller stressede (øget mængde urin), efter store måltider eller måltider med karakteristisk farve (f.eks. blåbær). Tjek derfor flere afføringer i løbet af dagen, før du overvejer om det er normalt eller unormalt.

Tidlige tegn på sygdom

Nedenstående symptomer behøver ikke at kræve behandling, men eftersom de er unormale, bør man få enhver fugl med disse symptomer undersøgt af en fugledyrlæge, hvis de ikke opdages under den rutinemæssige undersøgelse.

Ethvert vægttab, eller afvigelse af brystmuskulaturens udseende og størrelse (på den raske fugl dækker denne normalt brystbenet i en halvcirkelformet bue). En god metode til at opdage tidlige forandringer i fuglens sundhedstilstand er at veje fuglen regelmæssigt og føre journal.

  • Langvarig fældning af fjer og konstant forekomst af fjerpigge/blodfjer
  • Brune, bøjede, plukkede eller tyggede fjer
  • Fjer med unormale eller matte farver. F.eks. gult i normalt blå, grønne eller hvide fjer. Sort i normalt gule eller grønne fjer
  • Snavsede eller klistrede fjer over næseborene eller omkring kloakken
  • Propper i næseborene (A-vitaminmangel)
  • Rødme, hævelse eller manglende fjer rundt om øjnene
  • Skællet hud eller næb
  • Manglende mønster, sår eller blankslidning på undersiden af fødderne (A-vitaminmangel)
  • Fuglen halter eller skifter kropsvægt fra det ene ben til det andet
  • Forvoksede næb eller kløer. Mørke, rødsorte pletter på næbbet
  • Små forandringer i tale-, bide- eller spisevaner
  • Lav frugtbarhed hos avlsfugle