Område: Kat Artikler om sommer

Giv katten en god ferie
Sommertiden er som regel tid til ferie, sol og varme for os forfrosne nordboere. Men sommeren er også lig med mange spændende oplevelser for vores katte. Dase, nyde de varme dage i solen og måske oven i købet komme med på ferie et fremmed sted. Mange katte er desuden udendørs hele døgnet, når det er sommer. Den danske natur er forholdsvis ufarlig for de katte, der færdes i den, men der er alligevel nogle ting, du skal være opmærksom på.

Beskyt katten mod hedeslag
Sommerens sol og varme er over os, men de stigende temperaturer er ikke kun positive. De kan nemlig påvirke vores katte, så de bliver dårlige – og i værste fald får hedeslag. Hold øje med symptomer som at katten gisper eller bliver urolig og vaklende i sin gang. Sker det, så er køling og skygge det, katten har brug for.