Hvad er kløe hos hund?

Kløe (pruritus) er en irriterende fornemmelse i huden, som får hunden til at klø, slikke, bide eller gnide sig. Kløe er et symptom – ikke en sygdom i sig selv – og kan skyldes mange forskellige faktorer, såsom allergi, parasitter eller hudinfektioner. Kløen kan være midlertidig, men ses ofte som tilbagevendende eller kronisk, og den kan blive værre over tid. Hos nogle hunde er kløen sæsonbetinget. Hos hunde formidles kløefornemmelsen via specifikke nervebaner og mediatorer som histamin, cytokiner og proteaser. 

Symptomer på kløe hos hund

  • Slikker eller bider sig selv – ofte på poter eller andre tilgængelige områder
  • Klør sig med bagbenene mod ører, hals eller kropssider
  • Ryster ofte på hovedet
  • Gnidning mod tæpper eller udendørs
  • Rød og irriteret hud, udslæt eller sår
  • Skæl eller skorper i huden
  • Dårlig lugt fra huden, 
  • Sekundære infektioner med bakterier eller svamp
  • Uro, rastløshed, dårlig søvn
  • Hårløse områder eller pelsændringer
  • Fortykket hud (lichenifikation) ved kronisk kløe

Kløe hos hunde kan vise sig på flere forskellige måder

I starten er der måske ingen synlige hudforandringer, og det første tegn er ofte, at hunden klør sig. Men det handler ikke kun om, at hunden klør sig med poterne. Kløe kan også vise sig ved, at hunden slikker eller bider sig selv, ryster på hovedet eller gnider sig mod for eksempel et tæppe eller mod jorden. Kløen kan være generel og påvirke hele kroppen eller være lokaliseret til specifikke områder, men det kan variere fra hund til hund.

Kløe kan føre til betændelse

Hvis hunden klør, slikker eller bider sig selv for meget, kan det føre til hudskader, som igen kan blive betændte og dermed mere modtagelige for infektioner med svamp og/eller bakterier. Det er oftest hudens egne mikroorganismer, der formerer sig, når hudens beskyttelse forringes, og hudens normalflora forstyrres. Sekundær pyodermi ses ofte som følge af selvtraume og nedsat hudbarrierefunktion.

Områder hvor hunde ofte får kløe

  • Ører og ansigt (omkring mund og hudfolder)
  • Lyske og armhuler
  • Kroppens sider
  • Poter
  • Omkring endetarmsåbningen
  • Ryg og haleområde

Almindelige årsager til kløe

Det er vigtigt at finde den bagvedliggende årsag for at kunne behandle kløen effektivt. Hududredning kan være langvarig og kompleks. Ofte er det nødvendigt med en henvisning til hudspecialist. Hvis årsagen ikke kan identificeres, behandles symptomerne – altså selve kløen – med lindrende behandling, tilpasset den enkelte hund.

Hyppige årsager:

  • Parasitter: Ræveskab, lopper, lus, hårsækmider og skælmider
  • Allergi: Fx atopisk dermatitis (miljøallergi) eller foderallergi
  • Ørebetændelse: Ved gentagen kløe i ørerne og hovedrysten
  • Analkirtelbetændelse: Gentagne problemer kan skyldes allergi
  • Hudinfektioner: Bakterier eller svamp, ofte sekundært til allergi
  • Hormonelle forstyrrelser: Fx hypothyreose eller Cushings syndrom
  • Tør hud: Kan give kløe, især om vinteren

Foderallergi

Foderallergi (også kaldet AFR – "adverse food reaction") betyder, at hunden reagerer på en proteinkilde i foderet. Symptomerne ligner dem ved miljøallergi: vedvarende eller tilbagevendende kløe, hud- og øreproblemer. Diagnosen stilles gennem en elimineringsdiæt og tålmodighed. Mange hunde har både foder- og miljøallergi.

Behandling

Først lindres symptomerne med kløedæmpende behandling, mens man tester forskellige fodertyper. En hund med foderallergi klarer sig ofte uden medicin, hvis man undgår den problematiske proteinkilde. Eliminationsdiæt varer typisk 6–8 uger, hvorefter en provokationstest udføres for at bekræfte diagnosen.

Atopisk dermatitis (miljøallergi)

Ved atopi reagerer hunden på miljøfaktorer som pollen eller husstøvmider. Symptomerne ses som kløe og hudproblemer snarere end næse- eller luftvejssymptomer, som hos mennesker.

Behandling

Ofte en kombination af medicin, hudplejeprodukter, kosttilskud, specialfoder og evt. allergivaccination. Allergivaccination (immunoterapi) er den eneste kausale behandling, mens andre mulige lægemidler anvendes symptomatisk.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Undersøg hundens hud og pels for sår, rødme eller hårløse områder
  • Tjek ørerne for hævelse, rødme eller lugt
  • Kig efter parasitter
  • Notér når og hvor hunden klør sig – efter gåtur, foderskift eller i visse årstider?

Kontakt altid dyrlæge ved kløe eller tilbagevendende hudproblemer.

Diagnostik

Veterinæren undersøger huden, tager evt. prøver fra hud og pels (parasit- og bakterieprøver) og kan anbefale blodprøver eller eliminationsdiæt. Ved mistanke om allergi er udredningen ofte længere og kan kræve specialist. Hudskrab, cytologiske prøver, tapeaftryk og svabere bruges rutinemæssigt. Ved mistanke om allergi udføres elimineringsdiæt eller serologisk/intradermal test.

Hvornår skal jeg kontakte dyrlæge?

  • Hvis kløen er vedvarende eller vender tilbage
  • Ved rød, irriteret eller såret hud
  • Ved tegn på øre- eller analkirtelproblemer
  • Hvis hunden virker besværet og urolig

Prognose

Afhænger af årsagen. Parasitter og infektioner kan som regel behandles hurtigt. Allergier kræver livslang indsats, men med den rette behandling kan de fleste hunde leve godt og have god livskvalitet. Regelmæssig kontrol og tæt samarbejde med dyrlægen øger chancen for god livskvalitet og minimerer kløeanfald.