Fast og variabel selvrisiko

Din andel (selvrisikoen) består af en fast og en variabel del. Når dine udgifter til dyrlæge overstiger den faste selvrisiko, er det en forsikringssag. Du kan vælge mellem 850, 1.400 eller 2.436 kroner i fast selvrisiko. Fra de omkostninger som overstiger den faste selvrisiko vil du stå for 10 eller 20 procent af det resterende beløb. Dit valg af selvrisiko påvirker præmien for din forsikring. En høj fast selvrisiko, giver lavere præmie end det modsatte.

Selvrisikoperioden

Din faste selvrisiko betaler du kun én gang pr. 125 dage ved Agria Sygeforsikring og 135 dage ved Agria Altid Hunderaceforsikring, regnet fra det første dyrlægebesøg. I løbet af de 125/135 dage, uanset diagnose, betaler du herefter kun din variable selvrisiko på 10 eller 20 procent.

Sådan beregner vi forsikringsprisen

Prisen for din hunds sygeforsikring er baseret på de forsikringsomkostninger, som racen har haft og hvor i landet du bor. Det indebærer, at alle racer skal bære deres egne omkostninger. Du kan påvirke prisen, ved at vælge blandt forskellige muligheder inden for selvrisiko og maksimalt erstatningsloft.

Hvornår træder forsikringen i kraft?

Din Agria forsikring begynder at gælde fra midnat den dag du har ansøgt om forsikring. Det er under forudsætning af, at din hund er frisk og uden skade eller sygdom. I løbet af de første 20 dage gælder forsikringen dog ikke for sygdom. Denne periode kaldes for karenstiden. Ulykker er dækket fra forsikringen træder i kraft.