Der er ingen tvivl om, at hvalpe er nuttede og vidunderlige, men de vokser hurtigt, og man kan hurtigt risikere at sidde tilbage med flere små usolgte ’piranaer’, der både tisser og skider på tæpperne og som ikke holder sig tilbage fra at bide store huller i den dyre lædersofa.

Desuden er det et stort ansvar at være opdrætter. Man har både ansvar over for tævehunden, hvalpene og ikke mindst hvalpekøberne! Det koster penge at være opdrætter, og hvis uheldet er ude, får man ikke engang de penge hjem, man har lagt ud for at lave det ene kuld. Alligevel synes mange, at det er umagen værd. Men hvis du virkelig gerne vil prøve at opdrætte et kuld hvalpe, er der mange ting, du bør overveje.

En god opdrætter har erfaring

Mange tror, at så snart de har en tæve, er det bare med at komme i gang! Finde en hanhund, lade dem parre sig og sætte sig tilbage og vente på, at hvalpene kommer ud! Men hvis man vil være en seriøs opdrætter, er der utroligt mange ting at tage i betragtning.

Der findes mange historier om, hvordan opdrættere begyndte med at interessere sig for hunde og senere endda for opdræt, og hver historie er unik, men der er ingen regler for, hvordan man gør eller hvor lang tids erfaring, man bør have, før man kaster sig ud i at få sit første kuld. Men man kan i hvert fald sige, at du gør dig selv en stor tjeneste, hvis du venter med at blive opdrætter, til du har nogle års erfaring med hunde.

Sæt dig ind i racen

Hvis du har bestemt dig for at opdrætte et kuld hvalpe, bør du begynde med at lære så meget som muligt om den race, du har valgt. Du bør også overveje, hvad det er, du gerne vil gøre for racen ved at sætte et kuld hvalpe i verden.

Find en mentor

Du har forhåbentlig en erfaren opdrætter, som du kan henvende dig til for at få gode råd. Måske vil opdrætteren af din tævehund fungere som din mentor. Med tiden er der sikkert mange ting, du vil undre dig over, og så er det vigtigt at have en person, man kan stole på, og som kan hjælpe med alle mulige ting, der har at gøre med racen og med opdræt.

Find hvalpekøbere

Det er af afgørende betydning at vide, at der på forhånd er nogen, som er interesserede i de hvalpe, du opdrætter, både for din og for hvalpene skyld. Forestil dig, at din tæve får 7-8 eller flere hvalpe, der måske ikke er helt nemme at komme af med, især i betragtning af at det er dit første kuld.

Det er ikke nogen drøm at have flere seksmåneders hvalpe i huset, hverken for dig eller hvalpene. I den situation kan du roligt regne med at få tygget både det ene og det andet i stykker af de små vildbasser, og hvalpene kan umuligt få den stimulering og socialisering, de har brug for. Hvis du har flere hvalpe sammen, kan det desuden blive svært at lære dem at blive stuerene.

Som opdrætter vil du selvfølgelig gøre alt for, at dine hvalpe får gode hjem, og du har lov til at være kræsen og kritisk over for de mulige hvalpekøbere. Det er sjældent nogen god idé at sælge til den første den bedste, der svarer på en annonce, i et forsøg på at blive af med hvalpene i en fart. Giv dig god tid til at lære de mennesker at kende, som virkelig er interesserede!

Krav fra kennel klub og race klub

Før du overvejer at parre din tæve, er der nogle ting, der skal være i orden. Din tævehund skal opnå en bestemt præmie på en anerkendt udstilling eller avlskåres i raceklubben. Dansk Kennel Klub kan også have nogle avlsrestriktioner på racen, det vil sige bestemte sundhedskrav, der stilles, for at man kan få lov at avle. Disse krav er man nødt til at leve op til som opdrætter. Eksempler på undersøgelser, som man kan blive pålagt at foretage, er: Øjenlysning, røntgenfotografering af hofteled og albuer og undersøgelse af skjoldbruskkirtelen.

Mange raceklubber har også forskellige krav for at kuldet kan komme på hvalpeliste, og Dansk Kennel Klub stiller krav, før du kan få lov at registrere dine hvalpe og stambogsføre dem. Du skal derfor sætte dig grundigt ind i disse regler, før parringen, og sikre dig, at både hanhund og tæve opfylder alle kravene. En del raceklubber har et opdrætterudvalg, som du kan henvende dig til for at få hjælp til at finde ud af, hvilke krav der stilles til forældredyrene.

Tænk på temperamentet

Du skal selvfølgelig også vurdere tævens temperament. Hvis du har en brugshund, bør den mentaltestes (inden for visse racer er dette et krav), men det vigtigste er, at din tæve er en velfungerende hund, der omgås folk og andre hunde uden at være hverken aggressiv eller bange.
Det er også vigtigt at vide, om din hunds temperament er racetypisk. Opdræt handler jo om at bevare racen, og samtidig forbedre detaljer i henhold til racens standard.

Få en eksteriørbedømmelse

Du kan også få hjælp til at få en eksteriørbedømmelse. Det vil sige en udtalelse, der fortæller, om din tæve svarer til racestandarden med hensyn til udseende og kropsbygning. Det er bedst at få hunden bedømt på en eller to anerkendte udstillinger. En erfaren opdrætter kan sikkert også hjælpe dig og fortælle dig lidt om din tævehunds gode og mindre gode sider, men hvis du gerne vil have dine hvalpe registreret og stambogsført hos DKK, skal tæven mindst have en 2. præmie på en anerkendt udstilling.