Fedme hos rotter
Fedme er et meget almindeligt problem blandt rotter. Det er ikke ualmindeligt at støde på rotter, der vejer 6-700 gram, og nogle gange kan man møde rotter, der vejer helt op til 1 kilo! Det skyldes ofte ejere, der af misforstået godhed forkæler rotten med en hel masse lækkerier, f.eks. fed kost som korn og nødder. Fedme kan give anledning til mange følgesygdomme som f.eks. problemer med blodcirkulation og led.
Forvoksede fortænder
Fortænderne vokser hele livet hos rotter og mus. Dyr, der har et normalt bid, vil normalt slide tænderne ned, så de ikke bliver for lange. Men dyr, der har en eller anden form for bidfejl, kan få problemer med for lange tænder, der kan give sår på tunge, læber eller tandkød i den modsatte kæbehalvdel. Disse dyr har brug for hjælp i form af klipning eller nedslibning af fortænderne med jævne mellemrum hele livet.
Tumorer
Både mus og rotter har stor risiko for at blive ramt af tumorsygdomme. Nogle undersøgelser viser, at 90% af alle rotter over toårsalderen vil få en tumor!
Den mest almindelige form for tumor hos både mus og rotter ses i mælkekirtlerne (’brystkræft’). Det kan ramme både hanner og hunner. Hos rotter er næsten alle disse knuder godartede, det vil sige, at de ikke breder sig i kroppen. Til gengæld kan de give problemer ved at vokse sig meget store – nogle knuder kan blive lige så store som rotten!
Nogle undersøgelser viser, at 90% af alle rotter over toårsalderen vil få en tumor!
Rottens brystvæv sidder ikke kun rundt om ribbenene, men strækker sig også op på halsen, på siderne og på bagsiden af bagbenene. Man kan derfor få mistanke om, at en knude et eller andet sted på en rotte vil være en mælkekirtelknude. Hvis knuden opdages, før den har nået at vokse sig stor, kan man i mange tilfælde operere den væk. Desværre er en vellykket operation ikke nogen garanti for, at rotten ikke senere udvikler en knude i en anden mælkekirtel.
Hos mus er mælkekirtelknuder til gengæld meget ofte ondartede, det vil sige, at de dels skaber mange lokale problemer, fordi de bliver inficeret eller giver anledning til sårdannelse, dels kan brede sig til andre organer i kroppen. Derfor opererer man sjældent mus med denne sygdom.
Luftvejsinfektioner
Mycoplasma er en bakterielignende organisme, der forårsager luftvejsinfektioner og lungebetændelse hos både mus og rotter. Til forskel fra andre bakterier kan mycoplasma ikke dyrkes på almindelig vis, og derfor er det ofte svært at stille en sikker diagnose. Ved tegn på en kraftig luftvejsinfektion vil man dog som regel gå ud fra, at dyret er ramt af en infektion forårsaget af mycoplasma.
Organismen, mycoplasma pulmonis, er meget smitsom. Mange gnavere smittes allerede i fosterstadiet, fordi smitten overføres fra moren til fostrene i livmoderen. Andre dyr smittes via direkte kontakt med kronisk inficerede dyr.
Andre gnavere som kaniner og marsvin kan være symptomfrie smittebærere. Derfor bør mus og rotter ikke leve sammen med disse dyrearter. Bemærk også, at kronisk smittede dyr ikke altid har nogen synlige, kliniske symptomer. Man bør derfor altid være forsigtig, når man køber nye mus og rotter, og vente med at sætte dem sammen med en eksisterende flok. Mindst 1 måneds karantæne er passende for alle nyanskaffede dyr!
Symptomer på luftvejssygdomme hos små gnavere kan være nysen, rindende øjne og næse, opsvulmede øjne, rødfarvede tårer og rødt sekret rundt om næsen. Når sygdommen er gået i lungerne og har forårsaget lungebetændelse, ser man ofte besværet vejrtrækning, i nogle tilfælde er der hørbare bilyde fra luftvejene og nedsat almenbefindende med nedsat appetit og afmagring.
Mycoplasmainfektioner bør behandles med antibiotika, så snart man får mistanke om sygdommen, for ellers er der stor risiko for kronisk sygdom med gentagne sygdomsperioder resten af dyrets liv. Ofte må dyret behandles med antibiotika mod de følgesygdomme, som tit støder til ved mycoplasmainfektioner.
Nogle dyr bliver helt raske efter behandlingen, andre dyr plages efterfølgende af kroniske problemer med luftvejene. Der kan være mange årsager til, at en del dyr ikke reagerer så positivt på behandlingen – for sen iværksættelse af behandling, individer med dårligt immunforsvar, uhygiejnisk miljø med mange urindampe i luften, ældre individer etc.
Sendaivirus (også kaldet SDA-virus) er en anden alvorlig luftvejsinfektion, som især ses blandt mus, der lever i store flokke. Dette virus forekommer ofte samtidigt med mycoplasma, hvilket forværrer sygdommen og øger dødeligheden i flokken.
