Hvor meget plads bør en kanin have?

Mange tænker nok på et klassisk bur fra dyrehandleren, når de tænker på hold af familiekaniner. Et bur kan være en del af en kaninbolig og kan fungere som hule, toiletområde og høservering, men et bur bør aldrig stå alene.

Kaniner bør have adgang til et areal på mindst 9 kvadratmeter, så de kan løbe, lege og komme op i fart, når de bevæger sig rundt.

Vælger man at anvende et bur, bør det derfor altid stå åbent, så kaninerne kan bevæge sig frit rundt. Man kan eventuelt tilbyde en indhegning i tilkobling til buret, hvor kaninerne kan lukkes inde om natten, og når man ikke er hjemme, men som stadig tillader fri bevægelighed og god plads.

Vælger man at holde sine kaniner helt frit i hjemmet, kan man få endnu større glæde af sine pelsede familiemedlemmer, da de i højere grad kan få lov at udfolde sig, og måske endda nyde at hygge i sofaen sammen med sin ejer.

Det kræver dog også, at man kaninsikrer sin bolig, så man ikke udsætter dem for unødige farer. Kaniner er nemlig nysgerrige dyr, der gerne undersøger deres omgivelser med tænderne. Det er derfor vigtigt, at man fjerner adgang til ledninger, eksempelvis med kabelbakker eller ved at løfte dem ud af kaninens rækkevidde.

Ligeledes skal giftige stueplanter og buketter fjernes fra kaninens område, så kaninen hverken kan nå planten selv eller eventuelle blade, der kan falde ned.

Underlag i kaninens bolig

Når kaniner løber rundt i deres bolig, er det vigtigt, at de tilbydes et skridsikkert underlag, så de ikke glider. Det er særligt vigtigt for de største racer, der også har højere risiko for at udvikle gigt. Indendørs kan man eksempelvis anvende tæpper af naturmateriale eller vinyl, mens udendørsbaser ofte er skridsikre fra naturens side, da der enten er græs eller jord.

Ud over skridsikkerhed er det vigtigt, at kaninerne tilbydes bløde underlag, der ikke slider på deres fødder. Kaniner har nemlig ingen trædepuder, og den tynde hud på undersiden af fødderne er kun beskyttet af et tyndt pelslag, der nemt kan slides af, hvis kaninerne primært har adgang til hårde eller ru underlag, som eksempelvis fliser eller trægulv.Det er ikke nødvendigt at undgå sådanne underlag helt, men det er vigtigt, at kaninen altid har mulighed for at vælge at sætte sig eller løbe rundt et blødere sted.

I kaninernes soveområde kan der med fordel tilbydes et endnu blødere materiale, som tæpper, puder eller lignende. Vælg med fordel vaskbare materialer, så det er let at holde rent, hvis en af kaninerne har et uheld.

Det er meget nemt at lære kaniner at være stuerene

Renlighedstræning

Når man snakker om at holde kaniner frit i hjemmet, er en af de første kommentarer, man støder på, ofte, om ikke de skider over det hele. Men det behøver faktisk ikke være tilfældet.

Kaniner kan nemlig renlighedstrænes til, ligesom katte, at besørge i en toiletbakke. Det gør det meget nemmere at holde kaninens bolig ren, da man kan nøjes med at tømme og rengøre bakken ved de fleste daglige rengøringer.

Selvom kaniner generelt er renlige, er de også territoriale dyr, der vil afmærke deres område med urin og afføring for at signalere til artsfæller, at det her er deres sted.
Derfor kan det være vanskeligt at renlighedstræne kaniner, der er intakte. Men vælger man at få sin kanin neutraliseret, kan dette behov stort set fjernes, så de nøjes med at vælge bakken, når naturen kalder. Dette er kun en af mange fordele ved neutralisation, som derfor generelt anbefales til familiekaniner.

Når man renlighedstræner kaniner, kan det være en fordel at starte i et begrænset område, så kaninen ikke overvældes af plads, der lugter fremmed, som den kan føle behov for at afmærke.

Får man en ny kanin hjem, er det derfor en god idé at begrænse pladsen lidt i de første dage, så kaninen bliver tryg i sine nye omgivelser og lærer, hvor bakken står, inden resten af boligen introduceres.

Det er altid en fordel at tilbyde hø, som kaninen kan nå fra sin toiletbakke, da de fleste kaniner foretrækker at spise, mens de besørger.

Ser man urin eller afføring, der er efterladt uden for bakken, bør det tørres op og flyttes op i bakken, og området bør herefter rengøres. Det hjælper til, at bakken lugter rigtigt, og kaninen derved har nemmere ved at forstå, at det er her, den slags bør foregå. Har kaninen adgang til et større område af boligen, kan det være en god idé med flere bakker, eksempelvis én i hvert rum.

Oplever man, at en kanin bliver ved med at besørge et sted uden for bakken, kan det være nødvendigt at afskærme kaninens adgang til det område i en periode.
Hvis en kanin, der tidligere har været renlighedstrænet, pludselig bliver urenlig, kan det være et tegn på sygdom, og man bør derfor opsøge dyrlæge.

Toiletbakken

Toiletbakken skal gerne have en vis størrelse, der tillader kaninen at vende sig rundt, mens den sidder i bakken.

Har man flere kaniner, kan man tilbyde flere bakker, men da det anses for en social aktivitet at hoppe på bakken, bør alle de tilgængelige bakker være store nok til, at begge kaniner kan sidde der samtidig og vende sig rundt uafhængigt af hinanden.

I kaninernes toiletbakke er det en god idé at have en kombination af sugende og bløde materialer, der er med til at holde underlaget tørt, samtidig med at det er rart at sidde på, og det er let at holde rent.

Her kan eksempelvis anvendes træpiller eller ”puppy pads” som nederste lag, der dækkes med hampespåner, papirstrøelse, hø eller halm.

Vær opmærksom på, at savsmuld frarådes til kaniner, da det støver og kan genere deres luftveje. Ligeledes frarådes klumpende kattegrus, da kaniner ofte spiser, mens de er på bakken, og selv et minimalt indtag af kattegrus kan lede til alvorlige obstruktioner i kaninens tarmsystem.

Kaninbakken bør rengøres regelmæssigt. Dette er både for at undgå dårlig lugt fra området, og for at undgå at kaninen fravælger bakken og bliver urenlig, fordi den er uhumsk. Derudover kan en bakke, der er våd af urin, genere både luftveje og den sarte hud under kaninens fødder og lede til hælsår.

En beskidt bakke, der lugter af urin eller afføring, er desuden et optimalt sted for spyfluer at lægge deres æg, og utilstrækkelig rengøring kan derfor øge risikoen for ”fly-strike”, som er en alvorlig og livstruende tilstand, hvor kaniner angribes af fluemaddiker.

Temperaturen i kaninens bolig

I naturen har kaniner gode muligheder for temperaturregulering, idet de kan søge ned i deres huler under jorden, hvis det bliver enten for varmt eller for koldt udenfor.
Hulerne har nemlig en forholdsvis konstant temperatur året rundt, der tillader kaninerne at blive skånet for både frost og voldsom varme.

Når kaniner holdes som familiekaniner, kan det være mere vanskeligt at tilbyde kaninerne at temperaturregulere selv, og det er derfor vigtigt, at deres boliger indrettes på en måde, der sikrer dem mod både for høje og for lave temperaturer.

Hjælp til kaninen i sommervarmen

Om sommeren er kaniner i risiko for at få det for varmt. De kan derfor tilbydes kølige sten, de kan ligge på, kølemåtter, køleelementer og lignende i deres base, som de selv kan vælge at gå til og fra efter behov. 

Det er desuden vigtigt at sørge for mulighed for skygge i dagtimerne, uanset om kaninen bor inde eller ude. Indendørs kan mørklægningsgardiner gøre en stor forskel for temperaturen i rummet på de varmeste dage.

Oplever man, at ens kanin får hurtig vejrtrækning, mens den ligger med bugen mod underlaget, kan det skyldes, at den har det for varmt, og har brug for nedkøling.
Ved akut hedeslag skal man opsøge dyrlæge med det samme.

Hjælp til kaninen i vinderkulden

Om vinteren er det kulden, der er problematisk, selvom kaniner generelt er langt mere hårdføre over for kulde end for varme. Vinterkulde er primært en udfordring for udekaniner, og kræver en tilpasning af boligen, der giver kaninen mulighed for at holde varmen.

Også her er det en fordel at have flere kaniner gående sammen, så de kan varme sig hos hinanden, når de ligger tæt. Derudover er det vigtigt, at kaninerne har mindst ét sted i deres bolig, med adgang til ly, læ og tørt leje, hvilket vil sige, at det hverken må kunne blæse eller regne ind, og at strøelsen skal være tør.

Halm er en vigtig faktor i en udendørsbolig, fordi det fungerer som isolation. Sørg derfor altid for rigeligt med halm, gerne fra gulv til loft, i kaninens soverum, så den kan putte sig i en lun hule på de koldeste dage.

Kaniners væskebehov

Vand skal ifølge loven være tilgængeligt for alle kaniner på alle tider af døgnet.

Det anbefales, at vand tilbydes i en skål frem for en drikkeflaske, da kaniner generelt indtager mere vand fra skål, og fordi skåle er nemmere at renholde. Skåle tillader derudover flere kaniner at drikke samtidig, og giver kaninerne en mere naturlig stilling at indtage væske i, hvilket mindsker risikoen for, at de får vandet galt i halsen, eller sluger luft, når de drikker.

Om sommeren kan det være en god idé at tilbyde koldt vand til kaninerne, der udskiftes flere gange dagligt, så de kan bruge vandet til at køle kroppen ned. Bruger man skåle af keramik, kan kaninerne desuden lægge sig op ad skålen og blive nedkølet.

Tilbyd gerne flere vandskåle, så kaninen har adgang til vand, selv hvis en af skålene vælter eller tørrer ud.

Om vinteren er det vigtigt at skifte vandet flere gange dagligt hos udekaniner, så det ikke fryser til. Tilbydes der udelukkende vand i drikkeflasker, kan kaninerne ikke drikke, så snart flaskens åbning fryser til, hvilket kan ske på mindre end en halv time på de koldeste dage.

Også her er det derfor en fordel med en skål, da vandet for det første skal være bundfrossent, for at kaninerne ikke kan drikke, og selv her kan de fortsat slikke på isen og få væske. Det er dog vigtigt at understrege, at en bundfrossen vandskål ikke er en tilstrækkelig kilde til væske.