Fjern flåter

Tjek hundens pels løbende, hvis I er i naturen. Er hunden særligt udsat, kan du på apotek eller hos dyrlægen få midler, der effektivt beskytter mod flåtangreb. Og hvis din hund bliver angrebet, fjerner du flåten med en flåttang. Det skal ske hurtigt, da nogle af flåtens sygdomme overføres allerede efter 24 timer. Hold øje med huden, hvor du har fjernet flået. Den kan godt blive lidt rød og hævet i et par dage. Søg dyrlæge, hvis huden bliver irriteret.

Insektbid

Et enkelt bi- eller hvepsestik er som oftest ikke farligt for hunde, hvis det ikke er på udsatte steder. Smerten kan behandles med kulde - f.eks. med is i et viskestykke - og man kan forsøge at fjerne brodden, hvis den stadig sidder i. Dog kan flere, gentagne stik gøre hunden dårlig eller udløse en allergisk reaktion, hvor der kan være brug for en dyrlæge, og desuden kan kløe og/eller smerte ved stikket i nogle tilfælde fremprovokere voldsom slikkeaktivitet med muligt slikkegranulom til følge, hvilket ligeledes bør tilses af en dyrlæge.

Bliver hunden stukket tæt på øjet eller i munden, kan det også kræve dyrlægebehandling, idet der i dette tilfælde ved voldsom hævelse kan ske livstruende blokering af luftveje – således bør man altid ved stik i disse regioner søge dyrlæge straks. Det samme gælder, hvis din hund bliver angrebet af aggressive hestebremser.

Det kan du gøre:

  • Undersøg hunden.
  • Drejer det sig om et enkelt eller mange stik?
  • Er hundens almene tilstand dårlig? Er den træt og sløj?
  • Hold godt øje med hunden i den næste time.
  • Kontakt dyrlægen, hvis hunden får det dårligt.

Snitsår

Knuste flasker eller andre skarpe genstande på jorden kan give hunden snitsår på poterne og andre steder på kroppen. Mindre snitsår, der ikke går igennem alle hudlag, behøver som regel ikke dyrlægebehandling, men større flænger skal sys inden for 6-8 timer og senest efter 24 timer. Ved snitsår er det vigtigt, at såret bliver renset, og at din hund får en forbinding på, så den ikke slikker såret. Tegn på rødme, hævelse og væske fra selv mindre sår bør også altid tilses af dyrlæge for vurdering af evt. antibiotikabehandling ved tegn på infektion.

Det kan du gøre:

  • Sørg for, at hunden ikke slikker i såret.
  • Rens såret med vand og sæbe.
  • Brug en skærm for at forhindre hunden i at slikke.

Skærme fås i dyrebutikker eller (ofte gratis) hos din dyrlæge.

Dybere sår skal sys, sådan at såret læger hurtigere. Hvis du er usikker på, om såret skal sys eller ej, skal du kontakte dyrlægen eller dyrehospitalet. Sår som skal sys, skal helst behandles af dyrlægen inden for seks timer.

Hold godt øje med din hund

Om sommeren sker der flere trafikulykker, hvor hunde er indblandet. Det skyldes blandt andet, at flere hunde går løs om sommeren. En stor del af ulykkerne kunne forebygges. Mange hundeejere tror, at de har godt styr på deres hund og at den sagtens kan gå uden snor i trafikerede områder. Men desværre er det ikke usædvanligt, at selv en temmelig lydig hund pludselig kan finde på at løbe efter en tæve i løbetid, en hare, kat eller en rival og fuldkommen ignorere ejerens indkald.

Vær opmærksom på grillpladser

Går man tur med hunden i et parkområde og kommer forbi efterladte madrester fra en picnic, så vil hunden meget vel søge mod de velduftende rester. Det kan virke uskyldigt, at hunden stikker snuden i den efterladte mad, men det kan være farligt. Ben fra fx kylling eller fisk kan splintres til meget skarpe stykker i mavesækken eller sætte sig fast i spiserøret. Det samme gælder grillspyd i træ, som kan stikke hul på mavesæk og tarme, hvis hunden sluger dem. Majskolber er dejlige at grille for mennesker, men de er ikke gode for hunden. De kan sætte sig fast i tarmen, og hunden skal da opereres.

Symptomer på, at hunden har spist noget den ikke kan tåle, er ofte, at den begynder at kaste op, drikke og spise dårligt og har svært ved at komme af med afføringen. Nogle hunde ændrer også adfærd og bliver mere stille end normalt.

Pas på ispinden

Ispinde kan splintres og forårsage alvorlig skade på hundens mavesæk, tarm og svælg på samme måde som grillspyd og ben kan. Vær derfor opmærksom på, at det kun er isen, som hunden får i munden, hvis I deler en ispind.

Fugteksem

Hvis din hund ofte bader i havet, søer eller svømmebassinet, så husk at skylle pelsen igennem med ferskvand og derefter tørre den grundigt. Våd og fugtig pels kan nemlig føre til fugteksem (hot spot), der gør hundens hud rød, øm og irriteret. Får din hund hudbetændelse, bør den tilses af en dyrlæge, da det ofte er smertefuldt for hunden, og der må antibiotika til.

“Vandhale”

“Vandhale” også kaldet ”Water tail” er betegnelsen for en ikke infektiøs betinget inflammation i halerodens nerver, der opstår, hvis hunden i længere tid er kold eller nedkølet på bagdelen. Det kan også opstå, hvis hunden har opholdt sig lang tid i vandet, da halen derved er i fuld aktion og således overbelastes. Får din hund Vandhale, skal den altid tilses af dyrlægen, da det er ganske smertefuldt for hunden. Her behandles den med smertestillende, og du må fortsætte behandling hjemme med varme og hvile.

Solskoldning og brændte hundepoter

Ligesom mennesker har hunde også brug for at beskytte sig mod solens stråler. Af denne grund er det vigtigt, at din hund altid har mulighed for at lægge sig i skyggen. Hunde med tynd pels bliver lettere solbrændte, og deres hud kan blive rød og svide. Du kan forebygge solskoldning med solcreme på de mest udsatte steder; snude, ører, mave og pung. Men allerbedst er det, hvis hunden ikke opholder sig for længe i solen.

Asfalten bliver gloende hed på sommerdage. Hold jer til græs og gåture i skyggen på de varme dage. Flere hunde får brandskader på trædepoterne, fordi de går ture på varme dage. Tag selv en prøvegåtur med bare tæer, før du lader din hund gå på varm asfalt.

Alger kan være giftige for hunden

En forfriskende dukkert i havet er herligt for de fleste hunde en varm sommerdag. Har det været varmt i længere tid, så skal man dog undersøge, om vandet indeholder alger. Det er især de blå-grønne alger, man skal være opmærksom på. Hvis en hund bader i vand med høj koncentration af blå-grønne alger, så kan den blive forgiftet og komme i livsfare. Jo større koncentration af farlige alger, jo større er risikoen for alvorlig forgiftning. Man kan orientere sig hos kommunen, DMI eller miljøstyrelsen, hvis man er i tvivl om algekoncentrationen ved den lokale strand eller badesø.

Symptomerne på algeforgiftning er typisk, at hunden er urolig, ryster, kaster op eller går slingrende. Kontakt dyrlæge med det samme, hvis du har mistanke om algeforgiftning.

Tudseforgiftning

Tudser kommer frem om sommeren, og de er ganske almindelige i den danske natur. Danske tudser er ikke giftige på samme måde som tudser og frøer i troperne kan være det, men de udskiller en gift, som hunde er følsomme overfor. Hunde kan blive ramt af “tudseforgiftning”, hvis de får en tudse i munden. Denne type forgiftning er som regel ikke farlig, så man behøver ikke kontakte sin dyrlæge, hvis hunden kommer med en tudse i munden. Det skal man dog gøre, hvis hunden viser tegn på voldsomt ubehag.

Typiske symptomer på tudseforgiftning er, at hunden savler meget og gnider snuden mod diverse flader på grund af hævelse i gummerne og irritation i munden. Nogle hunde får også små pupiller.

Vær desuden opmærksom på, at hunden ikke spiser sommerens dræbersnegle, da de kan overføre hjerte-lungeorm.

Bilen kan være en dødsfælde

Hedeslag kan forekomme, hvis hunden bliver lukket inde i et lille, varmt rum f.eks. i en bil. Fladnæsede hunde er særligt følsomme over for varme og rammes hurtigere af hedeslag end andre hunde. Til at begynde med puster hunden voldsomt, og efterhånden får den meget svært ved at få luft og orker ikke at stå oprejst, men falder om og kan besvime. Hundens kropstemperatur kan nu være helt oppe på 42°.

Det kan du gøre:

  • Tag hunden ud af bilen/rummet – køl den straks ned med køligt vand.
  • Bad, brus eller hæld vand over hunden. Pak hunden ind i våde håndklæder.
  • Kontroller kropstemperaturen så tit du kan.
  • Kontakt derefter dyrlægen, også selv om hunden virker normal.