Du har mulighed for at betale præmien til Agria årligt, halvårligt, kvartalsvis og pr. måned. Det koster ikke ekstra at dele præmiebetalingen op i mindre bidder. Hvis du vil betale kvartalsvis, eller pr. måned kan dette dog kun vælges, hvis du betaler via Betalingsservice.

Hos de fleste banker kan man tilmelde sig via sin netbank eller ved at gå ned i sin bankfilial.

Du skal bruge følgende oplysninger for at tilmelde Agria til Betalingsservice:

  • PBS nr: 8 cifret nummer
  • Deb.gr.nr: 00001
  • Kundenummer: 15 cifret nummer

Oplysningerne fremgår af det indbetalingskort, du har modtaget fra Agria.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. 70 10 10 65.

Oftest stillede spørgsmål om betaling og betalingsservice

Jeg vil gerne betale måneds/kvartalsvis, men har modtaget et indbetalingskort på hele den årlige præmie.

Agria giver dig mulighed for at betale forsikringen måneds eller kvartalsvis unden ekstra omkostninger for dig. Det kræver dog, at du har tilmeldt betalingen til betalingsservice. Har du nytegnet forsikringen og fortalt os, at du ønsker at betale per måned eller kvartal, men ikke lavet tilmeldingen til Betalingsservice da du tegnede forsikringen, modtager du et girokort sammen med din forsikringspolice og betalingsoversigt. Når du betaler denne første rate, er det meget vigtigt, at du også tilmelder Agria til betalingsservice.

Har du tegnet forsikring for nyligt?

Der er en forskydning på, hvornår første opkrævning trækkes fra din konto. Den første trækning vil være for perioden, fra du tegnede forsikringen til og med den efterfølgende måned.

Advisering fra Agria til Betalingsservice bliver sendt mellem den 15. og 22. i hver måned. Hvis du har tegnet forsikring/tilmeldt Betalingsservice efter denne dato, bliver den første trækning først ved det næste månedsskifte.

Hvorfor er min forsikring blevet ændret til helårlig betaling?

Har du bedt om at betale per måned eller kvartal, men ikke tilmedlt Agria til betalingsservice, bliver din forsikring automatisk ændret til helårlig betaling, og du modtager et girokort. Agria giver dig mulighed for at betale forsikringen måneds eller kvartalsvis, unden ekstra omkostninger for dig. Det kræver dog at du har tilmeldt betalingen til betalingsservice.

Har du for nyligt ændret noget i din forsikring?

Har du for nyligt forhøjet forsikringsdækningen, forsikret et nyt dyr eller lavet nogle andre ændringer? Præmiebeløbet, der bliver trukket fra din konto, kan da stige, da præmien trækkes fra tegnings- eller ændringsdatoen samt for den kommende måned.

Er der ikke trukket nogen penge på din konto?

Kontroller med banken at Agria er tilmeldt Betalingsservice med de korrekte oplysninger. Tjek også om din forsikring først blev tegnet efter den 15. i måneden. Så kan det være at præmieopkrævningen først kommer næste måned.

Har du skiftet bank eller fået nyt kontonummer?

Hvis du fortsat ønsker at betale via betalingsservice, skal du melde Agria til din nye bank og/eller nye konto. Dette sker ikke automatisk. Bed banken om at hjælpe dig eller ring til os på 70 10 10 65.

Fik du ikke svar på det, du søgte? Kontakt os - så hjælper vi dig!