Julen er en tid med gæster og familiesammenkomster. Noget din kat måske ikke altid er så glad for. Mange katte kan være sky når der kommer gæster i hjemmet og løber og gemmer sig. Adfærden stammer fra kattens behov for tryghed og hvis den ikke føler sig tryg, vælger den ofte at flygte. Den kan endda blive aggressiv og gå til angreb hvis den havner i en situation der gør den utryg.

Tag hånd om din sky kat

Hvis din kat er sky er det vigtigt at du giver den adgang til en kattelem, mad og vandskål og et trygt ”kryb i ly”. Katte trives ved at ligge højt, så skab gerne muligheden for dette til din kat. Vælger du at placere ham eller hende i et rum hvor katten ikke normalt kommer, kan du med fordel placere nogle tæpper eller  lignende som dufter af din kat. Undgå støjende børn eller hunde, der forsøger at tage kontakt til katten, hvis den har gemt sig af vejen. Hvis du bare lader katten være i fred kommer den tids nok til at føle sig tryg nok til at komme ud og nysgerrigt undersøge omgivelserne og være en del i familien.

Dæmpende præparater

Det findes præparater som har vist sig at fungere beroligende hos meget stressede katte. Feliway er et af præparaterne som kan sprayes eller sættes i en stikkontakt, som spreder feromoner, som altså kan virke beroligende. Du kan købe det på apoteket, hos dyrlægen eller hos dyrehandlere. Du kan også prøve at lægge lidt katteurt ud, som også kan købes hos dyrehandlere.

Socialisering af killingen

Den vigtigste socialiseringsperiode er i kattens liv er mellem 5 og 12 leveuge. Har katten ikke fået opmærksom og nærhed nok fra mennesker i denne periode, siges det, at de aldrig rigtigt bliver egnede som selskabsdyr.