Symptomerne kan komme året rundt forudsat, at hunden har været udsat for flåtbid på et eller andet tidspunkt i løbet af året. I tilfælde af anaplasmose kan der også forekomme blodmangel og blødninger. De mest almindelige symptomer ved kronisk sygdom er træthed og forstyrrelser i bevægeapparatet.

Flåtbårne sygdomme behandles med antibiotika

Både borrelia og anaplasmose kan behandles med antibiotika. De fleste dyr, der rammes af de to sygdomme, bliver helt raske. Et lille mindretal udvikler kroniske symptomer. Der er til gengæld altid risiko for, at dyret kan blive inficeret igen. Det er vigtigt at huske, at mange dyr bliver smittet uden at udvise nogen tegn på sygdom.

Andre eksempler på flåtbårne infektioner:

Babesiose

Hos kvæg og får. Forårsages af en protozo: Babesia divergens.

Tularæmi

Tularæmi (harepest) forårsages af bakterien Francisella tularensis, rammer vilde harer og gnavere, men mennesker kan også smittes.

Q-feber

Q-feber forårsages af rickettsien Coxiella burnettii, der blandt andet forekommer hos får og kvæg. Hos mennesker giver den influenzalignende symptomer.

TBE

Tick Borne Encephelitis - hjernebetændelse - er en virusinfektion, der spredes af flåter. Den rammer hvert år mellem 50 og 100 svenskere. I Sverige forekommer TBE-inficerede flåter foreløbig langs østkysten og på nogle af øerne i Mälaren. I Danmark har sygdommen bredt sig fra Bornholm til Sjælland (hyppigst Nordsjælland) og videre til Nordjylland, hvor det første tilfælde af TBE blev opdaget i Ålborg i efteråret 2010. Symptomerne er influenzalignende med feber, ømhed i kroppen, hovedpine og i sjældne tilfælde lammelser især i arme eller ben. Dødsfald er yderst sjældne, men det kan tage lang tid, før man bliver helt rask. I få tilfælde er hunde blevet smittet.

Det er værd at bemærke, at TBE-smitten overføres, så snart flåten bider, i modsætning til f.eks. borrelia, hvor man kan være heldig at undgå smitte, hvis man fjerner flåten inden for det første døgn efter, at den har bidt sig fast.

Listen over sygdomme kunne gøres endnu længere, og flåter spreder uden tvivl sygdomme og infektioner, som vi endnu ikke har nogen anelse om eksisterer.

Hvordan beskytter man sin hund mod flåtangreb?

For at mindske risikoen for at blive ramt af de flåtbårne sygdomme skal man prøve at beskytte sig selv og sin hund mod at blive bidt af flåter. Her er nogle gode råd:

  • Undersøg både ’folk og fæ’ mindst én gang om dagen, hvis I færdes i områder, hvor der er flåter. I områder med TBE undersøges efter hver skovtur.
  • Fjern flåter så snart, de opdages. Der findes forskellige former for tægetænger på markedet, som gør det lettere at få flåten ud. I mangel af bedre kan neglene bruges.
  • Mennesker, der færdes i områder med flåter, bør have støvler på, lange bukser og langærmede bluser.
  • Dyr kan behandles forebyggende mod flåter, f.eks. Bayvantic, Frontline Combo eller ExSpot, der fås i håndkøb på apoteket. Man kan også købe et specielt flåthalsbånd Scalibor Vet. i Sverige eller på nettet.
  • Mennesker kan vaccineres mod TBE. Der findes endnu ikke vaccine mod sygdommen til dyr.

Flåter lever i tre år

Ixodes ricinus, skovflåt, overfører et stort antal sygdomme til både dyr og mennesker. Der går tre år fra æggene lægges, til skovflåten er kønsmoden, og flåtens liv består af fire stadier. Det første år lægger hunnen tusindvis af æg. Æggene klækkes og larverne spiser et ’blodmåltid’ det følgende år, falder ned på jorden og udvikler sig til nymfer, som er det næste stadie. Efter at have spist endnu et blodmåltid det tredje år udvikler nymfen sig til en voksen flåt.

Flåter ligger på lur i græsset

Flåter har ikke nogen rigtige øjne, men kan opfatte lys og mørke. De kryber op på et græsstrå eller lignende og venter på, at et værtsdyr skal komme forbi. Når værtsdyret nærmer sig, opfatter flåten vibrationer i jorden, lysforandringer, varmeudstråling og udåndingsluftens kuldioxid fra værtsdyret og forsøger derefter at kravle op på værtsdyret.