Falsk drægtighed er ikke en sygdom, men en hormonbetinget tilstand, der sætter tæven i stand til at amme og passe hvalpe. Umiddelbart efter, at tævens brunst (østrus) afsluttes, kommer hun i efterbrunst (diøstrus eller metøstrus), og denne periode varer lige så længe som drægtighedsperioden. Metøstrus indtræffer, uanset om tæven er blevet parret eller ej. Så selv om du altså ikke har parret din tæve, kan hun vise tegn på at være drægtig. Hun er altså falsk drægtig.

Hvorfor opstår falsk drægtighed?

Hvorfor bliver tæven egentlig falsk drægtig? Den falske drægtighed har ikke nogen funktion for vores familiehunde, men er mest til besvær. I den vilde hunde- eller ulveflok har falsk drægtighed til gengæld stor betydning. Blandt vilde hunde og ulve er det kun flokkens førerhun (alfahunnen), der får lov til at føde hvalpe. Det skyldes formodentligt, at flokken bliver stærkere, hvis det kun er generne fra de sundeste og stærkeste dyr (alfahannen og alfahunnen), der føres videre.

Hvis der skulle ske flokkens lederhun noget, sådan at hun ikke selv kan passe sine hvalpe, skal nogle af de andre hunner i flokken kunne træde til og sørge for, at hvalpene får mælk. De falsk drægtige hunner sikrer dermed, at lederhunnens arveanlæg føres videre til næste generation.

Hvordan påvirker det tæven?

De synlige tegn på falsk drægtighed opstår som regel ca. en til to måneder efter løbetiden. Rent fysisk kan tæven tage på og i så fald bliver hun ofte tykkere om maven. Hun kan få hævede mælkekirtler og danne mælk eller et tyndt sekret i kirtlerne. Spiseforstyrrelser er også meget almindeligt. I nogle tilfælde vil tæven slet ikke spise noget i en periode, og så er det naturligvis vigtigt, at du sørger for, at hun i det mindste får noget at drikke. I andre tilfælde får tæven øget appetit.

De synlige tegn på falsk drægtighed opstår som regel ca. en til to måneder efter løbetiden

Tævens adfærd kan også ændre sig. Hun kan få udpræget moderlig adfærd, hvor hun bygger huler og arrangerer tæpper. Hun kan også blive rastløs og urolig. Mange tæver ’adopterer’ en masse ting som tøjdyr, pivedyr eller sko, som sine hvalpe. Disse ’reservehvalpe’ bør man fjerne fra tæven, da de kan stimulere den falske drægtighed og gøre det hele værre. Tæven kan også blive nervøs eller træt og indadvendt og nogle gange ses også øget aggressivitet, især hvis tæven får lov at vogte sine ’hvalpe’.

De fleste tæver, som bliver falsk drægtige, får først og fremmest de fysiske tegn og bliver måske lidt triste i denne periode. Der findes dog også tæver, som bliver alvorligt depressive i forbindelse med falsk drægtighed.

Mere motion

Falsk drægtighed varer som regel flere uger. Det kan være et problem både for hunden og for ejeren. Ud over at hunden kan blive trist, hvilket ikke kan undgå at påvirke ejeren og give anledning til bekymring, kan tæven også få fysiske problemer. Nogle gange stimulerer tæven selv mælkeproduktionen ved at vaske sig og endog sutte på mælkekirtlerne.

Mælkeproduktionen kan give forandringer i mælkekirtlerne, og hvis man er rigtig uheldig, kan tæven få mælkekirtelbetændelse, hvis symptomerne ikke behandles straks. I nogle tilfælde begynder tæven også at kaste op i denne periode.

Alle tæver reagerer forskelligt under falsk drægtighed. Nogle får alle symptomer, mens andre kun får nogle enkelte. De psykiske symptomer er mere sjældne end de fysiske.

Medicin mod falsk drægtighed

Der findes et receptpligtigt middel mod falsk drægtighed som fås hos dyrlægen. Denne behandling kan anbefales, hvis din tæve plages voldsomt af falsk drægtighed. Behandlingen kan med fordel kombineres med øget motion og mindre mad. Det virksomme stof i medicinen er cabergolin, som hæmmer mælkeproduktionen og mindsker de symptomer, der hænger sammen med mælkeproduktion. Bivirkninger kan være sløvhed, manglende appetit og opkastninger, men i de fleste tilfælde er bivirkningerne forbigående. Bemærk især, at opkastning som regel kun forekommer efter den første dosis af medicinen. Det er derfor vigtigt ikke at standse behandlingen i utide.

Hvis tævehunden generes meget af falsk drægtighed, opvejes bivirkningerne af behandlingen, der bevirker, at tæven hurtigere kommer over den falske drægtighed og bliver sig selv igen. Hvis der er den mindste tvivl, om tæven er blevet parret under løbetiden skal en ægte drægtighed udelukkes (f.eks. ved undersøgelse med ultralyd eller røntgen), før tæven sættes i behandling, da det virker som abortmiddel hos drægtige dyr.

Mens din tæve er falsk drægtig, skal du prøve at aflede hendes opmærksomhed med god aktivering og give hende endnu mere opmærksomhed, end du plejer. Det er uden tvivl en svær periode for hende, og hun har derfor brug for at føle sig ekstra tryg og værdsat.