Når hunden spiser, nedbrydes foderet i mindre bestanddele i tarmene og blandes med andre stoffer efter at være blevet optaget gennem tarmslimhinden. I tilfælde af foderallergi hjælper det ikke noget at tage prøver af huden for at udrede årsagen til allergien. Den eneste måde at opklare årsagen til foderallergi på, er ved at sætte hunden på diæt.
Diæt efterfulgt af provokationsfodring
Man giver hunden en diæt bestående af ikke allergene grøntsager og én slags kød, som hunden aldrig tidligere har spist (eller i hvert fald kun spist en enkelt gang), for eksempel hjortekød. Hunden skal være på denne diæt og frisk vand i en periode på mindst otte uger. I de otte uger må hunden absolut ikke få noget som helst andet at spise! Hvis hunden får det bedre i testperioden, kan man forlænge perioden yderligere nogle uger for at se, om hunden bliver symptomfri. Derefter laver man en såkaldt provokationsfodring.
Man bruger stadig diæten som basismad, men giver i nogle enkelte tilfælde et andet fødeemne, som man vil undersøge, om hunden reagerer på. Det kan for eksempel være en anden slags kød, forskellige former for fisk, æg eller mælkeprodukter. Det kan også være et fuldfoder, man vil se, hvordan hunden reagerer på.
Man giver kun ét nyt produkt ad gangen og fodrer kun med det en enkelt gang. Efter hver gang skal man vente i fem dage, dels for at en eventuel reaktion skal nå at forsvinde, dels fordi reaktionen nogle gange kommer efter et par dage. Derefter kan man afprøve det næste produkt på hunden. På denne måde kan man nå frem til en kost eller et fuldfoder, hunden kan tåle.
Kontaktallergi
Hvis et stof, et allergen, som hunden er allergisk overfor, kommer i kontakt med hundens hud, dannes der antistoffer hos hunden. Næste gang dette stof kommer i kontakt med hundens hud, opstår der en allergisk reaktion. Det er antistofferne, der reagerer på allergenet, og normalt giver det anledning til hudrødme og kløe.
Udredning via udelukkelsesmetoden
For at udrede, hvad det er hunden reagerer på, må man ganske enkelt prøve sig frem. Det kan tit være en hjælp at undersøge, hvor på kroppen den allergiske reaktion kommer. Hvis hunden bliver rød rundt om halsen, kan man have grund til at tro, at det kan have noget at gøre med nikkel, der måske findes i halsbåndet.
Hvis hunden får hudforandringer og kløe på maven eller benene, er hunden måske allergisk over for det materiale den ligger på. Allergi over for visse stoffer i plastic eller vandskåle viser sig ofte som kløende forandringer omkring snuden og i ansigtet. I så fald kan årsagen til allergien hurtigt afklares, og hunden kan blive symptomfri.