Solen skinner fra en næsten skyfri, blå himmel, da Eva Bodfäldt afholder sit ugelange kursus i brugshundelydighed og konkurrencelydighed i Stockholm. Gudskelov vifter en svalende brise igennem de forventningsfulde hundes pels nu og da.  Seks konkurrencemindede hundeførere lytter opmærksomt, mens Eva forklarer, hvor vigtigt det er at lære hunden den rigtige indstilling på træningsbanen, på trods af at ejer og/eller fører er bleg som et lig.

– Det er ikke hver gang, øvelsen skal begynde med, at hunden sidder på plads, men derimod når jeg retter mig op i konkurrencestilling, siger Eva.

Glide automatisk op på siden

Dermed mener Eva, at hunden efter belønningen på eget initiativ skal rette sin fulde opmærksomhed på føreren og afvente, hvad der nu skal ske.
– I den første indlæringsfase må hunden gerne se ud, som om den tænker: – Jeg fatter ingenting, men det her ser ud til at være sjovt. Så har vi en forventningsfuld hund med en god indstilling, som man kan arbejde videre med, siger Eva.
Ved at give hunden ’små aperitiffer’ tit, og ikke arbejde længe ad gangen, får vi en hund, der anstrenger sig både fysisk og mentalt.

– En hund med den rigtige indstilling er også en opmærksom og lærenem hund.

Undgå gentagelser og ritualer

Når man først har fået en ønsket adfærd frem, er der to ting, det er vigtigt at huske.

– Den første er ikke at gentage en øvelse, der lykkes, mere end to til tre gange. Grunden er, at kvaliteten bliver dårligere, medmindre man holder mange pauser.
Det andet er, at man skal begynde at ændre belønningen, for ikke at hænge fast i et ritual. Her hjælper selv ikke verdens bedste ’timing’. Hvis vi ikke ændrer belønningsmåden, får vi en hund, der altid forventer sig en belønning på et eller andet plan. Og den mister også koncentrationen om selve opgaven.

Man skal turde begå fejl

Frygten for at begå fejl er efter Evas mening den mest almindelige grund til, at vi førere ikke tør gå videre med træningen. Derfor synes Eva, at det er rigtig godt, hvis man meget tidligt i træningen kan få hunden til at begå fejl.

– Det lyder måske mærkeligt, men det handler absolut ikke om at give hunden ’én over snuden’, men om at udvide hundens viden om, hvad der er det rigtige.

Eva synes, man skal prøve, om hunden for eksempel kan holde sin plads i ’fri ved fod’, hvis man strækker armen ud foran sig med en bold i hånden.

– Hvis hunden fejler, trækker du hurtigt hånden tilbage til den sædvanlige stilling. Gentag forstyrrelsen og se, om hunden går på sin rette plads ved næste forsøg. En fejl i en sådan situation kan kun rettes ved at holde belønningen tilbage.

Vær lidt fandenivoldsk

Eva bruger en stor del af tiden på at forklare, hvor vigtigt det er med den rette indstilling hos både hund og fører.

– Hvis Cajsa Bergqvist skal springe to meter, kan det jo ikke nytte noget, at hun lunter hen til overliggeren og tror, at det nok skal gå, siger Eva.

Hun mener, at hunden skal være lidt fandenivoldsk, hvis den skal yde en toppræstation.

–På træningspladsen er jeg fuldkommen ligeglad med, hvem der bestemmer. Hunden må gerne tro, at det er ham, for det betyder, at han har den helt rigtige indstilling, og så får han også den rigtige udstråling, og det virker tiltalende, siger Eva.