Grovfoder

Hø er det mest almindelige grovfoder, og god kvalitet hø dækker en stor del af hestens næringsbehov. Høet skal være grønt, bladrigt, lugte godt, og det må ikke være fugtigt eller muggent. Det skal stamme fra en dyrket mark, og helst være høstet lige før eller omkring midsommer. Hø, der høstes senere, har ringere næringsindhold – stråene er grovere og aksene større. Det er en god idé at få lavet en foderanalyse, så du ved præcist, hvad høet indeholder. 

Man regner normalt med, at en hest har brug for 1,2 kg hø/ 100 kg legemsvægt. Det vil sige, at en hest som vejer 500 kg, mindst skal have 6 kg hø. Dette er en minimumsanbefaling.

Hø-ensilage også kaldet wrap eller wrap-hø er græs, der indpakkes i plastic efter at være let tørret. Det skal ikke tørre så længe som hø. Wrap-hø bliver mere og mere almindeligt, men det stiller store krav både til høstmetode og opbevaring. Ved bjergningen af høet, kan døde dyr som mus og kaniner, blive pakket med ind wrapballerne. Det giver risiko for dannelsen af giftstoffet botulinumtoksin, som er årsag til sygdommen botulisme (også kaldet pølseforgiftning). I værste fald kan hesten dø af denne sygdom.

Det er en god idé at lave en foderanalyse også af wrap

Store baller med wrap-hø bør kun anvendes i store stalde, som hurtigt kan gøre brug af dem. En balle wrap-hø bør ikke stå åben længere end fire til fem dage – især ikke, når det er varmt. Efter åbning ophører foderets naturlige konservering, og det bliver hurtigt dårligt. I varmt vejr er der risiko for at en åbnet wrapballe kan udvikle varme og wrappen dermed blive dårlig, så hvis det er varmt, er det en god ide at sprede wrappen ud så den kan tørre. Hvis det ikke er muligt, skal der dagligt kontrolleres for varmeudvikling imellem wrapskiverne. Efterhånden er det muligt at få fat i mindre baller, hvis man ikke har så mange heste.

Det er en god idé at lave en foderanalyse også af wrap – blandt andet for at finde ud af, hvor højt vandindholdet er. Hvis wrap-høet har et vandindhold på 50 procent, skal hesten have 2 kilo/100 kg legemsvægt.

Kraftfoder

Kraftfoder gives som supplement til hø hos heste, der vokser eller arbejder. Kraftfoder bør deles op i tre portioner pr dag, og hesten bør ikke have mere end 0,4 kg kraftfoder/100 kg legemsvægt ved hvert måltid. Hvis hesten får for store mængder på en gang, vil en stor del af foderet gå ufordøjet igennem tarmsystemet, og det kan forstyrre tarmfloraen og i værste fald medføre kolik.

Havre er det mest almindelige kraftfoder, og det vil sammen med hø og vitamintilskud være tilstrækkeligt for de fleste normalt præsterende heste. Havre har en god sammensætning af protein, energi, fibre og fedt. Havre kan både gives hel og valset, men hel havre bevarer næringsindholdet bedre og støver mindre. På den anden side udnytter hesten næringsstofferne bedre i valset havre. Hvis du finder hel havre i hestens gødning, skal du overveje at give valset havre i stedet. Den ufordøjede havre kan skyldes, at hesten er for grådig eller at den har dårlige tænder. Det er vigtigt, at haven er tør, lugter godt og er uden klumper.  

Hvedeklid indeholder meget fosfor og B-vitamin, som er godt for fordøjelsen.

Byg er også et godt hestefoder, og det gives ofte til heste, der har svært ved at holde en god foderstand. Det bør ikke gives til heste med tendens til at blive tykke, f.eks. ponyer. Byg har et højre næringsindhold end havre, men færre fibre. Byggens kerne er meget hård og skal valses, for at hesten skal kunne udnytte næringen.

Hvedeklid indeholder meget fosfor og B-vitamin, som er godt for fordøjelsen. Det indeholder også en del protein. Hvedeklid skal gives i små portioner (ikke mere end 0,5 kg/dag eller højst 0,1 kg/100 kg legemsvægt) som supplement til havre.

Sojamel og hørfrø indeholder meget protein, og skal derfor kun gives til heste med et stort proteinbehov.

Saftfoder

Betfor er et færdigt foderstof bestående af roefibre og melasse. Det indeholder meget sukker, som giver energi og en blank pels. Betfor anvendes som supplement til andet foder og må ikke udgøre en væsentlig del af kraftfoderet. Betfor skal altid opblødes i vand, før man giver hesten det. Ellers kan hesten få spiserørsforstoppelse og/eller kolik, når foderet svulmer op i maven. Hæld en portion Betfor over med dobbelt så meget vand som foder i en ren spand, og lad det stå i nogle timer eller natten over. Betfor i pilleform er længere tid om at blive opblødt og skal have en del mere vand. Lad ikke opblødt Betfor stå for længe, da det nemt gærer. Betfor er velsmagende og derfor et godt tilskud til heste, der er gået fra foderet.

Gulerødder indeholder Betakaroten, der omdannes til A-vitamin. Gulerødder skal være fri for jord og snavs og må ikke have fået frost eller være mugne eller rådne.

Melasse anvendes i små mængder, fordi det er rigt på energi, og til at forbedre smagen på andet foder. En hest bør ikke få mere end 0,5 kg melasse/dag.

Mineraler og vitaminer

Med en velsammensat foderplan burde hesten ikke have behov for ekstra vitaminer. Drægtige hopper, højtpræsterende heste og ungheste kan dog have brug for et vitamintilskud, især A-, B-, D- og E-vitamin.

Mineraltilskud bør altid være en del af foderplanen, og kan fås som færdige blandinger. Mineraler og sporstoffer er nødvendige for at give hesten stærke knogler, for at opbygge musklerne og styrke en lang række andre funktioner i kroppen. Hesten har især brug for kalk og fosfor, men også kobber, magnesium og jern. Det kan være svært at regne ud, hvor mange mineraler en hest har brug for, og det kræver omfattende analyser. Det nemmeste er at give hesten fri adgang til mineraler i en særlig krybbe. Men holde øje med, at den rent faktisk spiser dem!

Hesten har brug for salt, og det giver man nemmest ved at lægge en saltsten i boksen eller på folden. Behovet for salt varierer afhængigt af varmen og hvor meget hesten anstrenger sig, og den skal derfor altid have fri adgang til en saltsten.