Et godt grovfoder er grundlaget for al fodring af hest. Om nødvendigt kan man afhængigt af grovfoderets næringsindhold og netop din hests næringsbehov, supplere kosten med den ene eller den anden form for kraftfoder.

Et par grunde til, at det kan være nødvendigt at supplere med kraftfoder:

  • Hvis energiindholdet er så lavt, at hesten ikke får tilstrækkelig næring kun ved at spise grovfoder.
  • Lavt proteinindhold
  • Lavt indhold af mineraler

Det rette grovfoder til den rette hest

Forskellige hestetyper har forskelligt behov for næring, og de krav, der stilles til næringsindholdet, afhænger af hvilken type hest, grovfoderet er beregnet til.

  • Diegivende hopper og føl – Højt indhold af energi og fordøjeligt råprotein
  • Drægtige hopper og ungheste, der vokser – Mellemhøjt indhold af energi og fordøjeligt råprotein
  • Hårdt arbejdende heste – Højt indhold af energi og lav andel af fordøjeligt råprotein
  • Hobbyheste – Lavt indhold af energi og fordøjeligt råprotein

En tommelfingerregel er aldrig at give mindre end 1 kg tørstof grovfoder pr. 100 kg kropsvægt pr. dag.

Suppler med kraftfoder

Hvis hesten ud over grovfoder har brug for kraftfoder, gælder det om at finde et foder, der er rigt på energi og protein. Korn er rigt på energi og afbalanceret med hensyn til forholdet mellem protein og energi. Det er også et velsmagende kraftfoder.

Kraftfoder bør deles op i tre portioner pr. dag, og hesten bør ikke få mere end 0,4 kg kraftfoder pr. 100 kg hest pr. måltid. Hvis hesten får for store portioner ad gangen, vil en stor del af maden gå ufordøjet gennem tarmsystemet, og det kan give ubalance i tarmfloraen og i værste fald give hesten kolik.

Kraftfodertyper – kornprodukter o.lign.

  • Havre – Passende forhold mellem energi & protein
  • Byg – Passende forhold mellem energi & protein
  • Hvede – Højt proteinindhold
  • Majs – Rig på energi, lavt proteinindhold

Havre – en almindelig kornsort i Danmark

Havre har en god kombination af højt fiberindhold, højt fedtindhold og en god sammensætning af aminosyrer. I Danmark er der tradition for at give heste havre, fordi havre er nemt at dyrke her. I Kina får heste ris, mens de fodres med majs i USA.  Havre indeholder dog ikke alle de vitaminer og mineraler hesten har behov for, så havren bør suppleres med et godt tilskudsfoder der er tilpasset til hestens type, arbejdsmængde og alder.

Andre energikilder

  • Betfor (roefibre & melasse) – Lækkert
  • Melasse – Rig på sukker
  • Olie/fedt – Ingen protein
  • Hørfrøkage – Højt proteinindhold

Proteinfoder

Foderstoffer med et proteinindhold på over 20 %. Det er vigtigt at være forsigtig med proteinrigt tilskudsfoder, så man ikke overfordrer.

  • Lucerne - Grovfoder, fiberrig
  • Sojamel – Piller
  • Hvedespirer – Rige på fedt og fosfor (harskner), lækkert
  • Kartoffelprotein – Høj proteinkvalitet
  • Hvedeklid – Højt fosforindhold, fattig på energi
  • Hørfrø, hørfrøkage – Højt fedtindhold, ringe proteinkvalitet

Fabriksfremstillet kraftfoder

Der findes to former for fabriksfremstillet kraftfoder; fuldfoder, der altid indeholder korn, og tilskudsfoder, der sammen med separat fodring med korn svarer til fuldfoder.

Mineraler

Mineraler er en særlig gruppe stoffer – f.eks. calcium, fosfor, jern og kobber – der har stor betydning for kroppens kemi og de enkelte organers funktion. Mange af de fodersammensætninger, der består af hø og havre, skal suppleres med mineraler.

Man supplerer som regel for at

  • opfylde behovet for mineraler efter gældende normer
  • opnå den rette balance mellem calcium og fosfor i fodersammensætningen

Samspillet og balancen mellem mineralerne er vigtigt, hvis man giver for meget af ét stof, kan det være skadeligt. Der kan også opstå mangel på et stof, og det kan hesten ikke selv rette op på.

Vitaminer

Hesten får vitaminer naturligt gennem de forskellige foderstoffer. Afhængig af årstid eller ved hård træning kan det være nødvendigt at give tilskud af visse vitaminer. Vitaminmangel kan opstå på grund af for stort tilskud af mineraler, sådan at det naturlige forhold mellem mineraler og vitaminer forskubbes. Hvert enkelt vitamin har sin egen gavnlige virkning, og kan ikke erstattes af andre vitaminer. Der findes to typer vitaminer – fedtopløselige og vandopløselige.

Kilde: Margareta Rundgren, Husdyrsagronom med speciale i etologi, Institutionen för husdjurens utfodring och vård, SLU. Forelæsning om "Utfodring för hästens hälsa" under kunskapsmässan Häst 2006 i Västerås. Utfodring för hästens hälsa