Kolik

Hvordan skal jeg gribe det an, hvis min hest får kolik?

Dyrlægen svarer:

Da kolik både er en meget almindelig og i nogle tilfælde meget kritisk tilstand for heste, er det en rigtig god idé at være godt forberedt. Det er derfor fint, at du tænker over, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gribe det an, hvis situationen skulle opstå. Det allervigtigste er straks at kontakte dyrlægen. Mens du venter, er det en god idé at danne dig et præcist billede af situationen, sådan at dyrlægen hurtigt kan diagnosticere hesten. Du får flere råd nedenfor også til forebyggelse.  

Symptom

Der er mange forskellige symptomer på kolik. De mest almindelige er, at hesten holder op med at spise og skraber med for-hovene i underlaget, men den kigger ned mod bugen. I nogle tilfælde kan den ligge helt stille og udstrakt i boksen, men som regel er den urolig, ruller sig mere eller mindre voldsomt og pruster. Hesten kommer til at svede, pulsen stiger og vejrtrækningen bliver hurtigere. 

Årsag

Ligesom med symptomerne er der også mange forskellige årsager til kolik. Forstoppelse, luft i maven, tarmslyng og andre forstyrrelser i tarmsystemet er eksempler på nogle af dem. Hos føl kan spolorm være årsag til kolik. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Mens du venter på dyrlægen, fjerner du alt foder! Hvis hesten ikke opfører sig alt for voldsomt, så I kan risikere at komme til skade, kan du tage den ud og trække den lidt rundt i skridt. Hvis du ikke kan tage hesten ud, så lad den stå i en ”velpolstret” boks, det vil sige fyld boksen med halm. 

Forebyggende er det allervigtigste at have en god foderplan, der er tilpasset mængden af motion, og være opmærksom på ormekur. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Dyrlægen skal kontaktes omgående! Ved kolikanfald er det også en god idé straks at være forberedt på, at hesten måske skal transporteres til klinikken eller dyrehospital. Det er ret almindeligt, at heste med kolik skal opereres. 

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg