Navlebrok hos hund

Hvor alvorligt er medfødt navlebrok hos hund? Bør man operere?

Dyrlægen svarer:

Navlebrok forekommer indimellem hos hunde. Det er en udposning, der stikker ud fra bughulen, og hvis udposningen er meget lille, er det som regel bare en skønhedsfejl. I nogle tilfælde kan udposningen være lidt større, og kan udgøre en vis risiko. I disse tilfælde er der som regel tale om, at der er hul i bugvæggen.

I de fleste tilfælde af brok er det bare lidt fedtvæv, der poser ud, men i mere alvorlige tilfælde kan en del af tarmen trænge ud og blive fastklemt i hullet, der også kaldes brokporten. Det bevirker, at der kan gå koldbrand i tarmen, og det er en akut og livstruende situation. Et større brok bør derfor altid opereres.

Symptom

I stedet for en lille hulning ved navlen, er der ved navlebrok en lille blød udposning. I mange tilfælde kan man trykke den ind. 

Årsag

Navlebrok skyldes en manglende sammenvoksning af bugvæggen i området omkring navlen. Brokket kan være meget lille, og vil kun omfatte en lille smule afsnøret fedtvæv fra bughinden. Navlebrok er meget almindeligt hos visse racer og er arveligt betinget.  

Hvad kan jeg selv gøre?

 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis et navlebrok bliver større og mere hårdt at mærke på, er der risiko for, at det er en del af tarmen, der er trængt ud gennem brokporten. Det øger risikoen for, at tarmen kan blive ødelagt, og hvis det sker skal hunden akut opereres. 

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg