Løft af kaninen
Kaniner er byttedyr, der trives bedst med alle fire ben på jorden. I naturen vil kaniner udelukkende blive løftet af rovdyr, der har i sinde at spise dem, og det er svært for familiekaniner at kende forskel på, hvornår et løft er en livstruende trussel, og hvornår det er en del af en hyggelig stund med deres ejer. Løft kan derfor være forbundet med en høj grad af stress og frygt og bør undgås i videst muligt omfang.
Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at løfte sin kanin, og her er det essentielt, at det gøres på kaninens præmisser. Løft fra gulvet er ofte forbundet med større frygt end løft fra et bord, og man kan derfor med fordel have lokket kaninen ind i en transportkasse på forhånd, der kan placeres på et bord, inden kaninen skal håndteres.
Det er en god idé at forsøge at berolige kaninen med nus of rolig tale, når den løftes op. Desuden er det vigtigt at kaninens bagdel støttes godt, og at den holdes tæt ind til kroppen, så den får mest mulig tryghed. Samtidig forhindrer det også, at kaninen spræller, hvilket kan medføre at den tabes eller kommer til skade.
Begræns altid tidsrummet, hvor kaninen håndteres, og tilbyd gerne en sund godbid til kaninen efterfølgende, så du mindsker risikoen for, at din kanin bliver bange for dig.
Kælne og nysgerrige dyr
Kaniner er nysgerrige og sociale dyr, der ofte gerne vil interagere med deres ejere, hvis man møder dem på deres niveau. Mange kaniner nyder også at blive nusset, og er man heldig, kan det være, at kaninen også slikker én på hænderne, når man kæler med dem.
De kan også lære diverse simple kommandoer, som at komme når man kalder, og de kan også i nogen grad klikkertrænes. Man kan med andre ord få en masse underholdende stunder ud af samværet med sin kanin, der ikke involverer, at de løftes op.
Kaniners sociale behov
Kaniner er sociale dyr, der i naturen lever i store kolonier bestående af mange små tætte grupper af individer. De er meget afhængige af deres artsfæller, der hjælper dem med at holde øje med farer og tillader dem at kunne spise, sove og soignere sig i ro og mag, fordi de ved, at de andre vil advare dem, hvis der er en ræv på vej.
De er også flittige til at vaske hinanden i de områder, der kan være svære at nå, og de hjælper hinanden med at holde varmen i de kolde måneder. Selvom ræve og rovfugle sjældent er et problem for familiekaniner, der enten er indendørs eller i sikrede volierer udenfor, ligger det stadig dybt i kaninernes natur, konstant at orientere sig om farer i deres omgivelser.
Kaniner, der går alene, står med hele den opgave selv. Det betyder, at de generelt vil opleve et højere stressniveau, ofte vil spise og sove i kortere tid ad gangen og kan have større tendens til destruktiv adfærd.
De kan også have sværere ved at holde pelsen omkring øjnene ren og fin, og udekaniner kan have problemer med at holde varmen, hvis ikke deres bolig er grundigt isoleret mod vind, regn og lave temperaturer.
Enekaniner har højere forekomst af øjensygdomme og parasitter i pelsen, og studier har også vist, at de har en lavere forventet levealder end kaniner, der går med artsfæller.
Sammenføring af kaniner
Det er vigtigt, at alle kaniner er neutraliserede, hvis de skal gå sammen, og det er uanset, hvilken kombination af køn man vælger. Kaniner er nemlig territoriale dyr, der kan finde på at beskytte deres område mod fremmede, når de holdes som familiedyr.
Det er også vigtigt, at kaninerne har tilstrækkeligt med plads, og at de sammenføres på neutral grund, når de mødes de første gange. Sammenføringsprocessen kaldes til tider ”bonding”, og der findes mange gode vejledninger til at komme godt fra start og undgå, at kaninerne bliver uvenner.
Kaniners adfærd
Kaniner siger sjældent ret meget, men på trods af det kan de faktisk kommunikere en hel del med deres kropssprog. Kaniner, der er glade og trygge, vil eksempelvis ofte være mere opsøgende og nysgerrige, og vil ikke have problemer med at lægge sig til at sove på siden uden for sin hule.
Kaniner, der er mere stressede eller frygtsomme, er ofte mere tilbageholdne og kan være mere forsigtige, når de skal undersøge nye ting, og kan have større tendens til at løbe i skjul, hvis de bliver forskrækkede.
Når kaniner er glade og legesyge, kan de finde på at lave såkaldte glædeshop, også kaldet ”binkies”, hvor de springer formålsløst op i luften og vrider kroppen. Det ses oftest hos unger, men kaniner i alle aldre kan lave glædeshop, og ser du det, har du en glad og tilfreds kanin!
Kaniner kan også vise utilfredshed med deres adfærd. Det kan ses i form af stampen, der kan betyde, at de advarer mod noget, der har skræmt dem, eller at de er frustrerede over noget.
Kaniner kan til en vis grad midlertidigt sænke deres stressniveau ved at gnave. Derfor kan destruktiv adfærd, hvor de gnaver i møbler, tapet, lister og lignende, på trods af rig mulighed for gnaveaktivering, være et udtryk for stress eller frustration.
Når kaniner siger fra, eksempelvis over for håndtering eller over for andre familiedyr, der kommer for tæt på, gøres det ofte med et slag med forpoterne eller med bid. Oplever du dette, bør du stoppe det, du er i gang med og give kaninen plads og fred, så dens grænser ikke bliver overskredet.