Hvad er urinsten?

Urinsten (urolitter) er mineralaflejringer, som kan dannes i hundens urinveje – oftest i blæren eller urinrøret. De kan variere i størrelse – fra sandlignende krystaller til større sten. Mindre krystaller i urinen giver som regel ikke symptomer, men hvis der dannes grus eller sten, kan urinvejene delvist eller helt blive blokeret. Typiske tegn på delvis eller fuldstændig blokering er, at hunden forsøger at tisse ofte, men der kommer kun lidt eller ingen urin. Hunden kan vise ubehag og have blod i urinen. Hos hanhunde ses urinvejsobstruktion oftest, men begge køn kan rammes.

Ved fuldstændig obstruktion ophobes urin i blæren (urinretention), hvilket hurtigt kan føre til uremi og livstruende tilstand. Faktorer, der påvirker risikoen for krystal- eller stendannelse, inkluderer genetik (race), urinens pH-værdi, væskebalance og langvarige urinvejsinfektioner.

Hvis din hund ikke kan tisse overhovedet, kan det være livstruende. Vent ikke til næste dag – akut behandling er nødvendig for at undgå nyreskade eller blæresprængning. Kontakt straks en dyrlæge.

Forskellige typer urinsten

Struvitsten

Den mest almindelige type urinsten hos hunde. De dannes ofte i forbindelse med urinvejsinfektioner og højt pH i urinen. Struvitsten kan i mange tilfælde opløses og forebygges med specialfoder. De er ofte sekundære til infektion med urease-producerende bakterier som Staphylococcus pseudintermedius.

Calciumoxalatsten

Dannes i sur urin (lavt pH). De kan ikke opløses med foder og kræver ofte kirurgisk fjernelse – nogle gange gentagne gange. En grundig udredning anbefales, og forebyggende foder er ofte nødvendigt. Der findes ingen dokumenteret effektiv diæt, der opløser oxalatsten, men foder med lavt calcium- og oxalatindhold og neutral pH kan reducere risiko for recidiv.

Uratsten

Er almindelige hos dalmatinere på grund af en genetisk disposition, som medfører nedsat evne til at nedbryde urinsyre. Hos andre racer er uratsten sjældne og kan indikere lever- eller nyresygdom. Specialfoder kan forebygge nye sten. Hos dalmatinere skyldes dette en defekt i transporten af urat i leveren. Hos andre racer kan det ses ved portosystemiske shunter.

Cystinsten

Meget sjældne hos hunde. De skyldes ofte en medfødt nyredefekt (cystinuri), hvor hunden udskiller unormalt meget cystin i urinen. Kan observeres i lidt hyppigere frekvens hos racer som newfoundlænder og engelsk bulldog.

Hanhund og tæve – forskellige symptomer

Hos hanhunde er urinrøret smallere, og sten sætter sig derfor lettere fast. Hos hanhunde kan sten sætte sig i os penis, hvilket kræver kateterisering eller kirurgisk åbning (uretrotomi/uretrostomi). Hunden kan forsøge at tisse uden resultat, eller der kommer kun små skvæt – nogle gange med blod.

Tæver har et bredere og mere lige urinrør, så mindre sten kan lettere passere. Derfor ses ikke lige så alvorlige symptomer, men blod i urinen kan forekomme.

Almindelige symptomer på urinsten hos hund

  • Hunden tisser ofte, men kun lidt ad gangen
  • Blod i urinen
  • Presser uden at kunne tisse
  • Kan ikke tisse overhovedet (akut tilstand)
  • Ubehag eller smerte ved vandladning
  • Gentagne urinvejsinfektioner
  • Nogle hunde viser også slikketrang ved urinåbningen eller hyppig slikning af kønsområdet.

Sådan stilles diagnosen

Diagnosen stilles med urinprøve, røntgen og/eller ultralyd. Efter operation eller hvis en sten tisses ud, sendes den ofte til analyse for at identificere typen. Det er vigtigt for at vælge den rette behandling. Da visse sten kan opløses medicinsk, mens andre kræver kirurgi, er korrekt artsbestemmelse af stenen afgørende.Da visse sten kan opløses medicinsk, mens andre kræver kirurgi, er korrekt artsbestemmelse af stenen afgørende.

Urinanalysen omfatter mikroskopi, pH, krystalkontrol og eventuelt dyrkning for bakterier. Røntgen og ultralyd bruges til at lokalisere sten og vurdere blærens tilstand.

Behandling af urinsten

Sten i blæren kræver ofte operation. Hvis sten sidder i urinrøret, kan man i nogle tilfælde skylle dem tilbage til blæren via kateter. Nogle sten – især struvit – kan opløses med foder. Et urinprøve viser, om der er krystaller i urinen. Krystaller i urinprøven afspejler ikke altid den aktuelle stenart – derfor bør man ikke kun basere behandlingen herpå. 

Sådan kan du forebygge urinsten

  • Tal med dyrlægen om egnet specialfoder
  • Giv ikke tyggeben/godbidder, der ikke er velegnet til hunde med urinvejsproblemer
  • Sørg for, at hunden altid har adgang til frisk vand
  • Luft hunden regelmæssigt, så den ikke holder sig for længe

Hvornår bør jeg søge dyrlæge?

  • Hvis din hund har svært ved at tisse
  • Hvis hunden kun tisser små mængder ad gangen
  • Hvis der er blod i urinen
  • Hvis hunden viser smerte ved vandladning
  • Ved tilbagevendende infektioner eller ændret drikkelyst bør urinprøve tages – det kan være tidligt tegn på krystaluri eller urinsten.
  • Akut: Hvis din hund slet ikke kan tisse – kontakt dyrlæge med det samme!

Prognose

Prognosen afhænger af typen af sten og hvor hurtigt behandling sættes ind. Mange hunde kommer sig helt, men nogle får tilbagevendende problemer. Forebyggende foder og regelmæssige urinprøver kan være nødvendige livet ud.

Hunde med calciumoxalatsten har høj recidivrate (op til 40 % inden for 2 år), mens struvitsten har god prognose ved korrekt foderstyring.