Symptomer på xylitolforgiftning

De mest almindelige symptomer på xylitolforgiftning er opkastning, nedstemthed, rysten, stivhed i kroppen og kramper. Symptomer opstår normalt i løbet af den første time efter indtagelse. Symptomerne, og deres sværhedsgrad, varierer afhængigt af mængden af indtaget xylitol, samt hundens størrelse. Symptomer på mulig leverskade viser sig først efter et par dage. Så selvom hunden ikke viser symptomer, straks efter den har indtaget xylitol, skal du kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt for at forhindre xylitolen i at forårsage leverskader.

Hvordnår er xylitol farligt for hunden?

Risikoen for lavt blodsukker optræder, hvis hunden har indtaget mere end 0,1 gram pr. kg af dens kropsvægt, hvilket blot svarer til ca. 1-2 stykker tyggegummi for en hund på 10 kg, afhængig af andelen af xylitol i det pågældende tyggegummi. Hvis din hund indtager xylitol, der overstiger 0,5 gram pr. kg kropsvægt, er der risiko for alvorlig forgiftning med efterfølgende leverskade.

Indholdet af xylitol varierer lidt afhængigt af produktet. Tyggegummi har generelt et xylitolindhold på mellem 30-70 pct., i sugetabletter er det typisk mellem 50-95 pct.

Tabellen nedenfor giver en indikation af mængden, der får din hunds blodsukker til at falde:

Hundens vægt Mængden af xylitol, der kan forårsage hypoglykæmi Tyggegummi Xylitol 36% Tyggegummi Xylitol 68% Pastil Xylitol 50% Pastil Xylitol 95%
5 kg 0,5 g  1 0,5 2 1
10 kg 1 g 2 1 3-4 2
15 kg 1,5 g 3 1,5 5 3
20 kg 2 g 4 2 6-7 4
50 kg 5 g 10 5 15 10

Sådan giver du førstehjælp ved xylitolforgiftning

Hvis din hund har spist noget, der indeholder xylitol, så prøv at finde ud af, hvor meget der er spist, og hvilken mængde af xylitol produktet indeholder.

Tygget xylitol tyggegummi indeholder normalt ikke farlige mængder xylitol for hunden, fordi xylitol allerede er opløst under tygningen af tyggegummiet. Kontakt din dyrlæge og følg den behandlingsvejledning, du modtager.

Hvis der er gået mere end 30 minutter efter, hunden har spist xylitol, kan du give din hund førstehjælp for at hæve din hunds blodsukker ved at give hunden sirup eller honning: 1 spsk pr. 5 kg kropsvægt - enten direkte i munden eller blandet med vand. Om nødvendigt kan honning eller sirup også gnides direkte ind i hundens tandkød, hvorfra det hurtigere optages i kroppen.

Forebyg xylitolforgiftning

Den bedste måde at forhindre xylitolforgiftning på er, at holde alle xylitolholdige produkter uden for hundens rækkevidde.

Xylitol anvendes som sødemiddel bl.a. i følgende produkter. Disse produkter bør derfor aldrig efterlades inden for hundens rækkevidde:

  • Tyggegummi
  • Pastiller og sugetabletter
  • Medicin og vitaminpræparater (især tyggetablet)
  • Tandpasta og mundskyl

Tyggegummi og forskellige xylitol-pastiller kan liggge fast i for eksempel en håndtaske eller rygsæk, hvor de nemt kan findes og spises

En måde at hjælpe med at forhindre forgiftning fra xylitol og andre farlige stoffer er at lære din hund en “slip” eller “bytte” kommando, der kan bruges, hvis hunden har fundet noget, den ikke må spise.