Hvad er leishmaniose?

Parasitten lever i hundens hvide blodlegemer (makrofager). Når en inficeret sandmyg suger blod, kan parasitten overføres til hunden. I sjældne tilfælde kan smitte ske via blodtransfusion eller fra tæve til hvalp, men sand myggestik er langt den hyppigste smittevej.

"Leishmaniose er anmeldepligtig i Danmark. Ved mistanke eller bekræftet infektion skal dyrlægen kontakte Fødevarestyrelsen."

Forekomst

Leishmaniose findes ikke naturligt i Danmark. De fleste danske tilfælde ses hos hunde, der:

  • er importeret eller adopteret fra endemiske områder, eller
  • har rejst med ejeren til middelhavsområder, hvor sygdommen forekommer.

Sygdommen er almindelig i Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Sydfrankrig samt flere Balkanlande, og findes også i visse dele af Sydamerika, Mellemøsten og Asien.

Sygdomsforløb og symptomer

Efter smitte kan inkubationstiden variere fra måneder til flere år. Mange hunde forbliver bærere uden symptomer i lang tid. Når sygdommen bryder ud, er den kronisk og fremadskridende.

Typiske kliniske fund:

Område/organ

Almindelige symptomer

Hud og slimhinder

Skældannelse, hårtab (især omkring øjne og ører), sår der heler dårligt

Lymfesystem

Forstørrede lymfeknuder

Indre organer

Vægttab, træthed, feber, anæmi

Led og muskler

Halthed, smerter

Øjne

Konjunktivitis, uveitis, keratitis

Kredsløb/kar

Blødninger, næseblod

Nyresvigt og sekundære infektioner er velkendte komplikationer og kan i svære tilfælde blive afgørende for prognosen.

Diagnostik

Diagnosen bygger på:

  • Klinisk undersøgelse og rejse-/import historik
  • Blodprøver
    • Serologi (antistofmåling)
    • PCR for påvisning af parasit-DNA
  • Vævsprøver (fx fra lymfeknuder, knoglemarv eller hud) til direkte påvisning

Da antistoffer kan være svære at finde tidligt, anbefales gentagne prøver ved fortsat mistanke om smitte.

Behandling

Der findes ingen behandling, der sikkert fjerner parasitten - men symptomerne kan dæmpes.

Målet er at:

  • reducere parasit mængden
  • forbedre livskvalitet og bremse sygdomsudvikling

Ifølge europæisk veterinær praksis anvendes kombinationer af lægemidler, f.eks. allopurinol sammen med megluminantimonat eller miltefosin, men den konkrete protokol fastlægges af dyrlægen.

Regelmæssige kontrolprøver af blod og urin er vigtige for at følge behandling og organfunktion.

Prognosen varierer fra hund til hund og afhænger af sygdomsstadiet på tidspunktet af diagnostik, graden af organpåvirkning og deraf følgende behandlingsrespons.

Forebyggelse

Beskyttelse mod sandmyg

  • Halsbånd eller spot-on med pyrethroider (repellerende effekt)
  • Hold hunden indendørs fra skumring til daggry, hvor sandmyg er mest aktive

Vaccination

  • Vaccination kan reducerer risikoen for sygdom - uden dog at beskytte fuldt ud mod infektion. Spørg din lokale dyrlæge til råds.

Rejseråd

  • Planlæg beskyttelse i god tid før rejsen.
  • Undgå at tage hunde med nedsat immunforsvar til områder med sand myg.

Hvornår bør du kontakte dyrlægen?

  • Hvis din hund har rejst i eller er importeret fra et område med sand myg og viser tegn som vægttab, hudforandringer eller træthed – også lang tid efter opholdet.
  • Ved mistanke eller påvisning, da dyrlægen har pligt til at anmelde sygdommen.