Hvorfor drikker min hund så meget?

Der kan være flere medicinske årsager til, at en hund drikker mere end normalt. Her er nogle af de mest almindelige:

Organ, infektiøs eller endokrin relaterede årsager:

  • Livmoderbetændelse (pyometra): ses typisk hos ældre eller midaldrende tæver efter løbetid.
  • Diabetes mellitus: giver øget tørst, hyppig vandladning og ofte øget appetit trods vægttab.
  • Nyresygdom (akut eller kronisk): forringer evnen til at koncentrere urinen, så hunden mister mere væske.
  • Leversygdom: kan give kvalme, nedsat appetit og øget tørst.
  • Cushings syndrom (hyperadrenocorticisme): hormonel lidelse, hvor overskud af kortisol øger tørsten og vandladningen.
  • Feber, smerte eller infektion: kan øge væskebehovet.
  • Tumorer: visse kræftformer (fx i leveren, binyrer, hypofyse) kan forårsage sekundær polydipsi.

Andre årsager:

  • Medicin: især præparater med kortison (prednisolon) eller visse diuretika.
  • Adfærd: hvalpe og nervøse hunde kan drikke meget uden fysisk årsag (psykogen polydipsi).
  • Miljø: varmt vejr, motion, tørfoder og salt mad øger midlertidigt væskebehovet.

Livmoderbetændelse hos tæver

Livmoderbetændelse (pyometra) er en alvorlig, livstruende infektion, som oftest ses 1–2 måneder efter løbetid hos ikke-kastrerede tæver.

Typiske tegn er:

  • Øget tørst og vandladning
  • Sløvhed og feber
  • Udflåd fra skeden (gult, brunt eller blodigt) – men udflåd mangler ofte ved lukket livmoderhals (lukket pyometra)
  • Hævet bug og smerter i mave region
"Mistænker du pyometra, skal du straks kontakte dyrlægen – tilstanden kræver som regel akut operation."

Livmoderbetændelse diagnosticeres med ultralyd og blodprøver - hurtig behandling markant forbedrer prognosen.

Andre symptomer at holde øje med

Ud over øget tørst kan hunden vise disse symptomer, afhængigt af årsagen:

Almindelige symptomer (kontakt dyrlæge i normal åbningstid for udredning):

  • Øget tørst og hyppig vandladning
  • Sløvhed og nedsat appetit
  • Let vægttab

Alarmerende symptomer (kontakt dyrlæge ASAP):

  • Opkast, diarré eller blod i urinen
  • Udflåd fra skeden hos tæver
  • Opsvulmet mave, smerte eller feber
  • Kraftig træthed eller nægtelse af at spise/drikke, sløvhed og nedsat appetit

Diagnose – hvad undersøger dyrlægen?

Dyrlægen vil som regel:

  • Tage blodprøver for at kontrollere nyre-, lever- og blodsukkerværdier samt hormonstatus.
  • Analysere urin (vægtfylde, sukker, protein, infektion).
  • Udføre ultralyd eller røntgen for at vurdere livmoder, nyrer og lever.
  • Måle blodtryk og vurdere eventuelle bivirkninger af medicin.
  • I nogle tilfælde udføres ACTH-test (Cushing’s syndrom) eller hormonmåling for at afklare endokrine årsager.

Obs: Du kan som ejer med fordel kan måle væskeindtag hjemme (dl/kg/døgn) før konsultation.

Hvornår skal jeg kontakte dyrlægen?

Kontakt din dyrlæge hvis din hund:

  • Pludselig drikker mere end 100 ml pr. kg kropsvægt pr. døgn uden åbenlys grund
  • Drikker meget, men spiser ikke
  • Har udflåd efter løbetid
  • Virker træt, puster eller har smerter
  • Har vægttab, forstørret bug eller ændret appetit

OBS: Normalt væskeindtag = ca. 50–100 ml/kg/døgn. Over 100 ml/kg betragtes som polydipsi og bør undersøges.

Behandling afhænger af årsagen

Behandlingen varierer alt efter årsagen:

  • Livmoderbetændelse – kræver ofte operation. I nogle tilfælde gives medicin.
  • Diabetes – behandles med insulin og specialfoder.
  • Nyresygdom – håndteres med diæt, væsketerapi og medicin.
  • Leversygdom – kan kræve kost tilpasning, tilskud, medicin eller operation.
  • Cushing’s – behandles med medicin.
  • Infektion eller smerte – antibiotika eller smertestillende kan gives.

Prognosen varierer efter årsag

  • Pyometra: god ved hurtig operation, men dødelig uden behandling.
  • Diabetes: ofte god med korrekt insulin og diæt.
  • Nyresvigt: kronisk og ikke helbredelig, men kan stabiliseres.
  • Cushing’s syndrom: kan kontrolleres med medicin.

Obs! Tidlig diagnose og behandling giver altid bedre prognose og mange af de underliggende kroniske endokrine sygdomme kræver livslang opfølgning og jævnlig blodprøvekontrol.