- Forfrysninger - undgå lange gåture
Det kolde vejr kan give hunde forfrysninger på udsatte kropsdele som poter, ører og halespids. Særligt udsatte er hanhundens testikler, hold derfor øje med om de er røde, hævede eller ømme. Tæver kan få urinvejsinfektion, hvis de sidder stille for længe ude i kulden. Hvalpe, samt syge eller gamle hunde er mest i fare for at få forfrysninger. Et godt råd er derfor at gå flere korte ture i løbet af dagen i stedet for én lang. -
Våde hunde
Regnen kan give meget besvær for visse hunde og deres ejere. Pelsen på langhårede raser kan blive filtret og smurt ind i mudder, der sætter sig fast, og det tager lang tid at tørre en langhåret pels, når den først er blevet våd. Et godt råd kan være at give hunden en regnfrakke på for at beskytte pelsen. Nogle pelstyper filtrer af at få regntøj på, og så må man bide i det sure æble og lade hunden blive våd. Men det er vigtigt at sørge for at få hunden ren og tør efter gåturene. Det letteste er at stille hunden ind under bruseren og skylle sand og mudder ud og bagefter tørre hunden grundigt. Hvis en våd hund ligger stille i længere tid, kan den blive kold og forkølet. Vandet kan også give hudproblemer.Det er lige så vigtigt at tørre en korthåret hund som en langhåret, selv om det som regel er nok at gnide den en enkelt gang med et håndklæde. Alle hunde skal tørres mellem tæer og trædepuder, så man undgår fugteksem. Tænk også på, at hvis du ikke skyller hunden ren, tørrer sand og mudder ind og drysser ud af pelsen med det resultat, at du har sand overalt.
- Hunderacer - måske skal hunden have jakke på
Er din hund en langhåret tumler? Eller en lille, fin spirrevip? Mængden af pels og hundens størrelse er afgørende for, hvordan den klarer kulden. En lille hund med tynd pels skal måske have hjælp til at holde varmen med overtøj. Hvis din hund opfører sig normalt, selvom der ligger sne, hopper rundt og vil lege, er det et godt tegn. Men hold øje med, om hunden begynder at bevæge sig anderledes i sneen og vise tegn på, at den synes, det er ubehageligt at gå i.
Du kan læse meget mere om dette emne i vores artikel: Skal hunden have tøj på? - Salt - beskyt poterne.
I byområder bliver fortove og veje hurtigt saltet, når sneen falder. Vejsalt kan skade hundens poter, og derfor skal de vaskes grundigt efter gåturen. Salt udtørrer trædepuderne, så de let revner. Når saltet trænger ind i revnerne, svier det smertefuldt. Hvis hunden pludselig bliver halt på gåturen, kan det altså være vejsaltets skyld. Du kan med fordel smøre poterne med potesalve, så hunden undgår fugt- og saltskader. - Foder - hvor aktiv er din hund om vinteren?
Vi kender det selv. Vinteren kan lægge en dæmper på aktivitetsniveauet udenfor. Hvis din hund rør sig mindre om vinteren end resten af året, skal du overveje at regulere dens foder. Hvis din hund derimod er meget aktiv om vinteren, det gælder eksempelvis for jagthunde og slædehunde, så skal foderet også tilpasses. Husk at regulering af foder altid skal foregå over længere tid, så hundens mave kan vende sig til det. -
Vintermotion med fornuft
Om vinteren er der gode muligheder for sjov motion på kælketuren eller når man leger i sneen. Hold altid øje med hunden i den dybe sne. Nogle hunde får snebolde i pelsen, der kan nedsætte bevægeligheden og isklumper mellem trædepuderne, som kan være skarpe og gøre ondt, når hunden går. - Farer - pas på lumsk is
Vinteren kan være en smuk årstid med is på søer og hav. Men pas på, når du lufter din hund ved vandet. Isen kan være lumsk og se tykkere ud end som så. Mange hunde er ved at drukne om vinteren, fordi de går ud på is, som ikke kan bære deres vægt. Hold din hund i snor, så undgår du, at din hund løber ud på tynd is, fordi den eksempelvis får færten af en fugl. - Husk reflekser
Når det er mørkt og trist udenfor så tænk på, at der er mange aktiveringsøvelser, man kan lave indendørs. Da hunden alligevel skal have sine gåture, og det med sikkerhed er sort som kul udenfor, kan det være en god idé at tage hunden med på bytur. For hunde, der altid går ture i skoven eller ude på landet, kan det være en god afveksling, og gøre hundene mentalt trætte. Variér gåturen så meget som muligt, så hunden oplever noget nyt. Men husk altid reflekser både til dig og din hund! Selv om I går nogle steder, hvor der er gadelygter, ses I ikke særlig tydeligt i mørket.
Sne og kulde: Sådan får du bedst din hund gennem vinteren
Vinteren har for alvor ramt Danmark. Og selvom de fleste hunde synes, at det hvide drys på græs og veje er sjovt, så skal du alligevel tage et par forholdsregler, når du skal lufte din firbenede ven i det kolde vejr. Vi giver dig her de syv bedste råd til, hvordan du uden besvær kan hygge dig i kulden med din hund.
Publiseret den: