Aflivningen

Det allermest almindelige er, at hunde aflives af en dyrlæge. Visse dyrlæger tilbyder at komme på hjemmebesøg og udføre aflivningen i de hjemlige omgivelser. Nogle hundeejere, især jægere, foretrækker at lade deres jagthund skyde. Det afgørende med hensyn til aflivningsmetode er at vælge den metode, man synes er mindst skræmmende og smertefuld for hunden. Men vi må også tage i betragtning, hvad vi selv har det bedst med.

Hvis hunden aflives med hjælp af en dyrlæge, foregår det ved, at dyrlægen giver hunden en indsprøjtning direkte i blodet. Som oftest sætter dyrlægen en kanyle i hundens forben, sådan at man hurtigt kan give en yderligere indsprøjtning, uden at skulle stikke hunden igen. Indsprøjtningen består af et bedøvelsesmiddel og er i princippet en overdosis sovemedicin. Hunden sover som regel fredeligt ind, og det foregår helt udramatisk. Hvis hunden er urolig forud for dyrlægebesøget, kan man give den noget beroligende først, sådan at den ikke behøver at blive unødigt stresset.

Når hunden ikke længere er ved bevidsthed, kan der komme refleksmæssige ryk eller muskelbevægelser i dele af kroppen. Nogle gange kan der også komme urin eller afføring fra tarm og blære, når muskulaturen slappes af. Det er ikke noget, hunden er bevidst om eller forbinder med ubehag, og det er helt naturligt. Som hundeejer kan det derimod være rart, at man i forvejen er opmærksom på, at det kan ske.

Hvad sker der med kroppen?

Der findes to større dyrekrematorier i Danmark. Et i Jylland og et på Sjælland, samt tre mindre, lokale krematorier i Jylland. De fleste dyrlægeklinikker vil være behjælpelige med at ordne det praktiske i forbindelse med kremering. Ved kremering kan man vælge, om man vil have en urne til nedsætning i en grav eller til opbevaring som minde. Man kan også vælge at begrave dyret i sin have, blot man sørger for, at graven er mindst 80 cm dyb og ligger mindst 100 m fra en brøndboring.

Kæledyrskrematorier sørger for en etisk forsvarlig behandling af dyret, og man kan aftale enkeltvis kremering, sådan at man har vished for, at den aske, man får udleveret, stammer fra ens egen hund.

Hvis hunden overlades til dyrlægen, opbevares den af hygiejniske grunde på køl i en plasticsæk, indtil den køres til kremering.

Der findes flere kæledyrskirkegårde i Danmark, hvor man kan få sin hund begravet eller få nedsat en urne. Både kister og urner er specielt fremstillet til dyrebegravelser.

Hvordan kommer man videre?

For mange, der har mistet en hund, virker det helt umuligt at anskaffe en ny. Man føler en loyalitet mod den hund, der er gået bort og at man aldrig nogen sinde kan få en hund, der kan erstatte den gamle hund. Man føler måske også, at man aldrig mere vil udsætte sig selv for den sorg, det er at miste en hund.

Hver eneste hund er et unikt individ, og en ny hund skal ikke tage den gamle hunds plads

Men det er jo ikke meningen, at man skal have en hund, som ’erstatter’ den gamle. Hver eneste hund er et unikt individ, og en ny hund skal ikke tage den gamle hunds plads. Din gamle hundeven vil altid have en helt speciel plads i dit hjerte, men det forhindrer ikke, at der kan være plads til en ny ven, som kan give dig helt nye erfaringer og oplevelser.

Hvis man bruger de erfaringer, man har fået og alt det, man har lært sammen med sin gamle hund, på at få en god tilværelse sammen med en ny hund, kan det være med til at give den gamle hunds liv ekstra mening. Og selv om man selvfølgelig aldrig nogen sinde ønsker sig at opleve denne sorg igen, må man ikke glemme, at der forud for sorgen har været mange års glæde og fornøjeligt samvær med hunden.

Den mindst pinefulde måde at komme over tabet på, er ved at have flere hunde samtidig. De andre hunde har stadig brug for omsorg i hverdagen, og omvæltningen i selve ens livsstil er ikke så stor, når en af hundene forsvinder, selv om sorgen stadig vil være der.

Det påvirker ens livskvalitet positivt at have hund – det ved alle, der har haft mulighed for at dele deres liv med en firbenet ven. Undersøgelser viser, at vores helbred og velbefindende forbedres af det fællesskab, vi har med hunden og de fysiske aktiviteter, der følger med at have hund. Det er meget vigtigt at give plads for sorgen over tabet af den gamle hund og leve den ud, men det er mindst lige så vigtigt også at lade hunde være en værdifuld del af ens liv fremover.