Der kommer en dag, hvor du må tage den tunge beslutning om, at det er tid til at sige farvel til din hund. Det allermest almindelige er, at hunden bliver aflivet af en dyrlæge. Nogle dyrlæger tilbyder at tage på hjemmebesøg, sådan at aflivningen kan foregå i hjemlige omgivelser, men det mest almindelige er, at det foregår på en dyreklinik.

Mange større kliniker har i forståelse for den sorg, der for mange dyreejere er forbundet med aflivningen, indrettet et særligt lokale til aflivningen, ofte med seperate udgange, sådan at du så vidt muligt kan undgå at møde andre mennesker bagefter.  Det kan også være, at man foreslår at afregne indgrebet før, sådan at du slipper for at skulle tag dig af den slags efter aflivningen.

Selve aflivningen foregår ved, at hunden først får en beroligende sprøjte. Mens den virker – i løbet af ca. 15-20 minutter – får du mulighed for at sidde alene sammen med hunden og sige farvel til den i ro og fred. Så giver dyrlægen endnu en indsprøjtning direkte i blodbanen. I nogle tilfælde vil dyrlægen sætte en venflon (kanyle) ind i en blodåre på forbenet, sådan at man om nødvendigt kan give en ekstra dosis uden at skulle stikke hunden igen. Den sidste indsprøjtning er et narkosemiddel og i princippet en overdosis sovemedicin. Hunden sover som regel fredeligt og ganske udramatisk ind i løbet af ganske kort tid. Hvis hunden normalt er bange eller urolig for at komme til dyrlægen, kan man give et beroligende middel først, sådan at hunden ikke udsættes for unødig stress og uro – eller man kan som nævnt aftale et hjemmebesøg.

 

Hunden sover som regel fredeligt og ganske udramatisk ind

Hvad sker der efter aflivningen

Det er en god idé i god tid at beslutte, hvad du ønsker, at der skal ske med din hund, når den er død. Det kan være svært at træffe det rette valg, når man er ramt af sorg.

Hvis du har have, kan du i nogle tilfælde begrave hunden i din egen have. Det kræver, at der ikke er en vandåre i nærheden, og at du kan begrave hunden i mindst 1,3 meters dybde. Det kræver loven og er også til for at undgå at andre dyr kan grave hunden op igen. Kontakt kommunen for at høre om de særlige regler, der gælder dér, hvor du bor.

Du kan også vælge at få hunden kremeret, og du kan få en urne med asken, hvis du ønsker det. Kremering sker på særlige dyrekrematorier. Der findes to i Danmark, et i Jylland og et på Sjælland. Hvis du gerne vil have hunden eller urnen begravet og ikke har en have, er der flere dyrekirkegårde forskellige steder i landet.

Der er også mulighed for at få askesmykker, hvis du vil hve lidt af din hunds aske i en perle, hjerte eller lignende. Det er ikke alle klinikker der håndterer sådanne henvendelser. Hvis din klinik ikke kan hjælpe dig, kan du selv tage direkte kontakt til dem som laver disse smykker. 

Du kan også vælge at lade dyrlægen bortskaffe din hund efter aflivningen. I såfald bliver hunden lagt på køl og derefter kørt til destruktion. Dyrlægen vil sørge for at behandle din hund med værdighed og respekt.

Livet går videre

For mange, som har mistet deres hund, er det umuligt at anskaffe en ny hund med det samme. Nogle føler stor loyalitet over for den afdøde hund og føler, at de aldrig kommer til at få en hund, der kan erstatte den gamle hund. Man kan også føle, at man ikke vil udsætte sig selv for den store sorg, det er at miste en hund. Andre er nødt til straks at få en ny hund i deres liv, selv om den gamle hund stadig har en stor plads i deres hjerte. Vi reagerer alle sammen forskelligt på sorg, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men et personligt valg.

Vi reagerer alle sammen forskelligt på sorg   

De fleste vælger under alle omstændigheder at anskaffe en ny hund på et eller andet tidspunkt. Måske kan det være en hjælp at tænke, at den nye hund ikke skal ”erstatte” den gamle. Hver eneste hund er unik og et selvstændigt individ, og det er ikke meningen, at den nye hund skal tage den gamles plads.

Din tidligere hund vil have en helt speciel plads i dit hjerte, men det forhindrer ikke, at der er hjerterum til at få en ny god ven, som kan give dig helt nye oplevelser og erfaringer.

En af de måder, den gamle hunds liv kan få ny mening på, er faktisk ved at bruge de erfaringer, man har fået sammen med den, til at skabe et godt liv sammen med sin nye hund. Og selv om man aldrig nogen sinde har lyst til at opleve den sorg igen, er det vigtigt at minde sig selv om, at der forud for sorgen går mange år med store glæder og dejligt samvær med hunden.

Det kan mildne sorgen lidt, hvis man i forvejen har mere end én hund. De andre hunde skal stadig have deres gåture og passes og plejes, og derfor forandrer ens liv sig ikke så voldsomt, når man mister én af sine hunde.

Det påvirker ens livskvalitet positivt at have hund – det ved alle, der har fået mulighed for at dele deres liv med et firbenet familiemedlem. Undersøgelser viser, at både ens sundhed og velvære forbedres via det fællesskab, man opbygger med hunden og ikke mindst den fysiske aktivitet, som følger med at have hund. Det er vigtigt, at man giver sig selv lov til at sørge over at miste sin hund, men det er lige så vigtigt ,at man også giver sig selv lov til stadig at lade hunde være en vigtig del af livet.