Med projektet #Stophalthed vil vi øge viden omkring halthed og på den måde gøre hverdagen bedre for mange heste. Vi har i samarbejde med vores svenske dyrlæge Karl-Henrik Heimdal og springrytter Jens Fredricson taget en artikelserie frem med målet at øge velfærden hos vores heste og #Stophalthed. Men hvorfor er det så vigtigt at variere hestens træning, underlag og intensitet?

Varieret træning er alfa og omega for en holdbar hest

”Hvis man skal træne en hest op, så den bliver stærk og holdbar, så skal den have tid til at arbejde med alle sine muskelgrupper. At en hest får lov til at arbejde varieret, og ikke bare trænes i dressurøvelser eller springer over forhindringer, er vigtigt for, at den skal holde sig sund og stærk hele livet ”, siger Karl-Henrik Heimdal, svensk dyrlæge i Agria.

Eksempler på træningsformer, som sammen udgør en varieret træning:

  • Turridning gerne i kuperet terræn
  • Ride op og ned ad bakker
  • Løsgående ridning
  • Træne forskellige dressurøvelser
  • Springning – såsom Cavaletti spring

”Hvis hesten trænes ensformigt, så vil den stille og roligt gå ned. De samme øvelser, som ofte gentages, vil skabe en belastning på musklerne, hvilket kan give slidtage skader. At man ikke rider for ensformigt er også vigtigt ud fra andre synsvinkler – hvis man mest rider på højre volte, kan det gøre, at hesten bliver skæv, samt mere stærk på den ene volte. Sidst men ikke mindst bliver hesten mentalt træt ”, afslutter Karl-Henrik Heimdal, svensk dyrlæge i Agria.

Varier intensiteten i din ridning.

For at opbygge en sund og holdbar ridehest er det vigtigt, at du ikke bare rider på forskellige typer af underlag og varierer din ridning, men at du også både øger og mindsker intensiteten i træningen. For at hesten skal udvikle sig, har den brug for i perioder at blive presset og derved blive trænet hårdere. Men lige så vigtigt det er at intensivere træningen, lige så vigtigt er det at drosle ned, så hesten kan komme sig, fx ved at lade den unge hest gå på sommergræs med heste på samme alder eller tage en uge og bare ride ud i naturen på den ældre hest.

”Den mest almindelige fejl er, at man er for ivrig med sin hest, og at man hurtigt vil se resultater i stedet for at tænke langsigtet og opbygge en hest, som holder på sigt.  Vi giver dem ikke den tid det tager at hele en skade eller udvikle deres kapacitet, og i længden giver denne tidsbesparing modsat effekt, og vi får en hest med dårligere holdbarhed ”, siger Karl-Henrik Heimdahl.

Daglig motion er vigtigt for rideheste 

Ifølge dyrevelfærdsloven så skal enhver hesteejer tilbyde sin hest muligheden for at bevæge sig frit i sine naturlige gangarter hver dag, hvilket også bidrager til at skabe en mere holdbar hest.  Men hvad kan jeg gøre, hvis min hest ikke er vant til at gå på fold, og jeg er bange for at den skal komme til skade?

”Alting handler om vane, det er næsten en selvfølge at en hest, der ikke er vant til at gå på fold, har nemmere ved at komme til skade. Lad være med at lukke din hest direkte på fold efter en hviledag, når du ved, den har rigeligt med overskudsenergi, men luk den på fold efter en ridetur, da den derved er lidt roligere. Giv ikke hesten meget kraft foder, men giv den i stedet noget godt stråfoder, og luk den gerne ud på en græsfold, hvor der er noget at spise i stedet for at løbe rundt. Jo mere din hest går ude, desto mere rolig bliver den både på folden og mange gange også under rytter ”, siger Karl-Henrik Heimdahl.

Rid ikke på samme bund hver dag

De fleste ryttere er i dag bevidste om, at de skal ride hesten på forskelligt underlag/bund for i hvert fald i nogle tilfælde at undgå slidskader. Men hvordan løser man underlagsproblematikken, hvis man kun har adgang til en ridebane og ikke kan ride i flere forskellige ridehuse, som man ønsker?

Jens Fredricson, springrytter og staldmester på Ridskolan Strömsholm, giver her ideer til at se muligheder med områderne rundt omkring sig:

”På Strömsholm begynder og slutter hver ridetime med enten løsgående arbejde eller skridt for lange tøjler på engene her omkring eller på grusvejene. Vi har en eng, som vi benytter os meget af, fordi vi kan ride i et kuperet terræn, trave over Cavaletti og ride op ad bakker. På vejen derhen er der en asfaltvej, som vi skridter på, men vi traver også meget på de bløde grusveje, hvor vi lave slangegange, arbejder med hjælperne som vægt og løsgående arbejde ”, siger Jens Fredricson.

”Et interessant aspekt er, at man faktisk kan se forskel på hestene, hvis man skridter på hårdt underlag eller bare rider i ridehuset hver dag – benene føles kolde og tørre på hestene dagen efter en skridttur i modsætning til, hvis man rider i ridehuset, så mærker man galde i benene på hestene ”, siger Jens Fredricson.