Hvad er vestnilvirus?

Vestnilvirus er en virus i flavivirus-familien, som kan give sygdommen vestnilfeber hos flere dyrearter, herunder heste. Sygdommen er en vektorbåren virussygdom, hvilket betyder, at den overføres via blod-sugende myg, primært fra slægten Culex. Disse myg bliver smittede, når de suger blod fra fugle, som naturligt fungerer som reservoir for virusset.

Heste (og mennesker) fungerer som blindgydeværter: virusset kan ikke formere sig i tilstrækkelig grad i blodet til at kunne smitte videre fra hest til hest eller fra hest til menneske. Dermed kan en smittet hest ikke direkte smitte andre heste eller mennesker.

Vestnilfeber er anmeldepligtig i Danmark, og myndighederne vil i samarbejde med dyrlægen vejlede hesteejere, hvis sygdommen konstateres i en besætning.

Hvordan bliver hesten smittet?

Smitte kræver tre elementer:

  • Reservoirvært: Visse fuglearter bærer virusset i høje niveauer i blodet.
  • Vektor: Myg (især Culex-arter) bliver smittede ved at suge blod fra smittede fugle.
  • Hest: Myggen overfører virusset til hesten ved et nyt stik.

Denne cyklus betyder, at heste kun bliver smittet via myggestik – der er ingen direkte smitte mellem heste eller fra heste til mennesker.

Den største risiko for smitte ses typisk i perioden fra juni til november, hvor myggene er mest aktive.

Hvad er symptomerne på vestnilfeber hos heste?

De fleste heste, der smittes med vestnilvirus, vil ikke udvikle kliniske symptomer, eller får kun milde, uspecifikke tegn som nedsat appetit, træthed eller let feber.

Hos cirka 10 % af de smittede heste kan virusset trænge ind i centralnervesystemet, hvilket kan føre til neurologiske symptomer. Disse kan omfatte:

  • Ukoordinerede bevægelser og ataksi (slingren)
  • Muskeltrækninger
  • Svækkelse eller lammelser, især i bagbenene
  • Synkebesvær og ansigtslammelser
  • Rastløs vandren, cirkelgang
  • I alvorlige tilfælde manglende evne til at rejse sig
  • Feber kan forekomme, men ses ikke altid.

Alvorlig neurologisk sygdom har en betydelig dødelighed – omkring 30% af de heste, der får påvirkning af centralnervesystemet dør eller bliver aflivet, og nogle overlevende kan have langvarige neurologiske eftervirkninger.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra en kombination af:

  • Anamnese og kliniske tegn.
  • Blodprøver, der påviser virus eller antistoffer (fx ELISA eller IgM).
  • I særlige tilfælde rygmarvsprøver eller ved død obduktion med påvisning af virus i hjernevævet.

Eftersom viræmi (virus i blodet) ofte er kortvarig, er antistofmålende test ofte mest nyttige, især når neurologiske symptomer er til stede.

Behandling – hvad kan vi gøre?

Der findes ingen specifik antiviral behandling mod vestnilvirus. Behandlingen er derfor støttende med fokus på at lindre symptomer og støtte hesten gennem sygdomsforløbet. Den behandling kan være:

  • Anti-inflammatoriske og feberdæmpende lægemidler.
  • Væsketerapi og ernæringsstøtte.
  • Pleje for at hjælpe hesten med at spise, rejse sig og bevare kroppens funktioner.
  • Antibiotika kun ved sekundære infektioner, da de ikke påvirker selve virusset.

Forebyggelse – vaccination og myggestyring

Forebyggelse er essentiel, da der ikke forekommer en specifik behandling:

Vaccination:

Der findes effektive vacciner mod vestnilvirus til heste. Typisk anbefales to basisvaccinationer efterfulgt af årlige booster-vaccinationer for at opnå og vedligeholde god beskyttelse.

Myggeforebyggende tiltag:

  • Reducér myggens ynglesteder ved at fjerne stillestående vand.
  • Hold heste væk fra områder med mange myg i skumring og tidlig morgen.
  • Brug myggebeskyttelse og insektnet i stalde.
  • Overvej at holde heste i bokse i perioder med høj myggeaktivitet.
  • Disse tiltag mindsker risikoen for smitte, især i områder med kendt forekomst af vestnilvirus.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Hvis du ser tegn på neurologisk sygdom hos din hest – især i sommer-/efterårssæsonen – bør du kontakte din dyrlæge straks. Vestnilvirus er anmeldepligtig, og korrekt diagnostik og understøttende behandling kan forbedre prognosen.