Sener består af bunter af fribrøst bindevæv. De sidder i hver ende af en muskel og fæstner musklen til en knogle. Overbelastning af en sene medfører, at de enkelte fibre i senen strækkes for meget ud, sådan at de bliver beskadiget eller rives over, og så får hesten en seneskade. Som ved alle typer skader reagerer kroppen med en inflammation. Symptomerne på inflammation er varme, hævelse, smerte og nedsat funktion (halthed). Seneskader rammer først og fremmest bøjesener og gaffelbånd.

Hvad er symptomerne?

  • Varme i området omkring den beskadigede sene
  • Hævelse i området omkring den beskadigede sene
  • Smerte ved tryk på den beskadigede sene
  • Fortykkelse i området omkring den beskadigede sene
  • Halthed

Hvad er årsagen til seneskader?

Vedvarende overbelastning af en sene medfører små mikroskader i vævet, som ved fortsat overbelastning til sidst kan føre til en mere omfattende seneskade, eller i værste fald medføre, at senen brister – en såkaldt ruptur. En seneskade kan også opstå akut, hvis hesten træder forkert.

Der er større risiko for, at en utrænet hest, som trænes hårdt, bliver ramt af en seneskade, end en hest, der gradvist trænes op til en opgave. Gennem en veltilrettelagt unghestetræning styrkes senerne, sådan at risikoen for fremtidige skader minimeres. Det er vigtigt at undgå monoton dressur eller springtræning, da det udgør en risikofaktor. 

Forskellige racer rammes af forskellige typer seneskader, fordi vi anvender dem til forskellige formål. Dressurheste får overvejende skader i gaffelbåndet og støttebåndet til den dybe bøjesene, springhestene har ofte skader i støttebåndet til den dybe bøjesene samt den dybe bøjesene, mens travhestene ofte får skader i gaffelbåndsgrenene og i den overfladiske bøjesene.

Følger af seneskader

Seneskader heler meget langsomt, blandt andet fordi blodtilførslen til sener er dårlig. Derfor er det utrolig vigtigt at have stor tålmodighed med helingsprocessen, så den får sin tid. En hest, der har haft en seneskade, har større risiko, for at skaden vender tilbage, da en sene, som har været beskadiget, aldrig bliver lige så holdbar som en helt rask sene. Jo alvorligere skaden er, des større er risikoen for, at hesten får vedvarende mén, der kan påvirke dens præstationsevne i fremtiden. Det er meget almindeligt, at hesten får en kronisk fortykkelse af det skadede område på grund af arvæv. En anden senfølge kan være sammenvoksninger med omkringliggende væv. Vedvarende halthed forekommer også.

Hvordan påvirkes anvendeligheden?

En seneskade vil ofte indebære en lang rekonvalescensperiode, før hesten igen kan anvendes til sit oprindelige formål. Afhængig af, hvor alvorlig skaden har været, bør man regne med en rekonvalescensperiode på alt fra tre måneder til et år, og i visse tilfælde endnu længere, før skaden er fuldkommen helet. Nogle heste kommer sig aldrig helt.

Hvordan forebygger jeg seneskader?

Fysiologi

Sener er en type væv, der skal bruge lang tid til at tilpasse sig øget belastning. For at få en stærk og holdbar hest er det derfor vigtigt, at den unge hest får mulighed for at røre sig meget, helst på fold i kuperet terræn og sammen med jævnaldrende heste. Tidlig træning er også godt, så længe man tilpasser træningen, så den passer til hestens alder og udvikling, både hvad angår mængde og træningstype. En hest, der gradvist er optrænet til den opgave, den skal udføre, har knoglebygning, muskulatur og sener, der kan klare belastningen, og den vil derfor ikke have så stor risiko for at blive ramt af en seneskade. 

Miljø

Daglig tid på store folde med kuperet terræn sammen med andre heste giver hesten mulighed for at røre sig på en naturlig måde, der styrker knogler, sener og muskulatur.

Udnyt gerne naturlige forhindringer i naturen ved at anlægge folden, sådan at hestene er nødt til at forcere forhindringerne for at komme fra den ene ende af folden til den anden. 

Ungheste bør gå sammen med heste på deres egen alder. Det er bedst, hvis de kan gå i løsdrift, da det giver dem størst mulig bevægelsesfrihed.

Tjek altid underlag på ridebaner og i ridehus grundigt. Et godt underlag er tilpas blødt, ikke for dybt og ikke glat. Det er vigtigt at passe underlaget regelmæssigt, så der ikke opstår for dybe spor der, hvor hestene går mest. Hvis man har problemer med underlaget, eller hvis man skal anlægge en ny ridebane, bør man kontakte nogle anlægseksperter. 

Foder

For at få en holdbar hest er det vigtigt at have en korrekt foderplan. Der findes både hjemmesider og bøger om korrekt fodring af heste, og man kan få hjælp til at lave en god foderplan hos forskellige firmaer eller hos dyrlægen

Håndtering og beskyttelsesudstyr

Tilse hesten omhyggeligt hver dag. Mærk benene igennem og vær især opmærksom på tegn på inflammation, som varme, hævelse eller ømhed. Hvis man gør det, har man gode chancer for at opdage skader tidligt, sådan at man hurtigt kan sætte ind med den rette behandling. Det øger også muligheden for en hurtig helbredelse.

Beskyt senerne ved at bruge senebeskyttere f.eks., hvis du springer.

Det er også vigtigt, at hesten har godt fodfæste og ikke glider, når du er ude at ride. Hvis underlaget er mudret eller isglat, skal du montere mordax på hestens sko.

Vær omhyggelig med at variere træningen og træne på forskelligt underlag. Det styrker senerne og minimerer risikoen for skader i fremtiden. Undgå at lade hesten gå for meget på blødt eller meget dybt underlag. 

For lange træningsperioder for en utrænet hest øger risikoen for seneskader. Det går relativt hurtigt at træne hestens kondition op og øge dens muskelmasse, det tager betydeligt længere tid for sener og knoglebygning at tilpasse sig en ny form for belastning. Derfor bør alle ændringer i træningen ske gradvist for at mindske risikoen for skader. Hvor meget og hvordan, en hest skal trænes, er individuelt. Der er mange faktorer at tage hensyn til, f.eks. hestens alder, udviklingsniveau, uddannelse, hestens evner og muligheder for at opfylde de mål, man gerne vil nå og ens egen viden. Ved at samarbejde med en dygtig træner eller ridelærer, kan man få hjælp til at træne sin hest bedst muligt, sådan at den bliver holdbar i fremtiden.  

Husk:

  • Begynd unghestens træning tidligt, men gå langsomt frem og øg belastningen gradvist.
  • Gå også gradvist frem, når den voksne hest skal vænnes til øget belastning.
  • Lad hesten være på fold så meget som muligt, gerne på store græsarealer i kuperet terræn sammen med andre heste.
  • Udnyt naturlige forhindringer i folden.
  • Lad ungheste gå sammen i flok, gerne i løsdrift.
  • Undgå for meget træning på samme underlag, undgå især underlag der er for dybe og bløde.
  • Sørg for en velafbalanceret foderplan.
  • Tilse hesten hver dag.
  • Brug senebeskyttere, når det er nødvendigt.
  • Brug mordax ved risiko for glat underlag.
  • Samarbejd med en dygtig træner, der kan hjælpe dig med at udforme et godt træningsprogram.

Diagnose og behandling

Hvordan opdager jeg, at hesten har en seneskade?

  • Varme i området omkring den beskadigede sene
  • Hævelse i området omkring den beskadigede sene
  • Smerte ved tryk på den beskadigede sene
  • Halthed

En let seneskade giver ikke så tydelige symptomer. En næsten uerkendelig varme og hævelse, der hurtigt forsvinder omkring den beskadigede sene, kan være det eneste tegn. Alvorligere skader giver mere varme, større hævelse og smerte ved tryk på området. Ved alvorlige skader ser man en tydelig fortykkelse af området. Det er meget almindeligt, at hesten bliver halt, men haltheden plejer at blive væsentligt mindre udtalt allerede efter nogle dage. Ved alvorlige seneskader kan man risikere, at haltheden blive kronisk.  

Hvad skal jeg gøre?

Afkøl benet. De første 48 timer efter en skade kan det være gavnligt at afkøle hestens ben. Afkøl benet 2-3 gange i døgnet ca. 30 minutter ad gangen. Enten med rindende koldt vand eller med en eller anden form for kølebandage. Ved at afkøle benet får man hævelsen til at falde, og det fremmer helingen.

Læg en bandage på benet. Brug et bandageunderlag og en almindelige uelastisk bandage og læg forbindingen fra forknæet til og med koden, alternativt fra haseledet til og med koden. Det gavner også helingen at lægge forbinding på benet, fordi det får hævelsen til at falde. Hvis hesten har meget ondt i det beskadigede ben, bør man også lægge bandage på benet i modsatte side for at undgå, at hesten får skader ved at overbelaste det modsatte ben. Bandagerne skal skiftes hver dag. 

Lad hesten hvile, indtil den er blevet undersøgt, og man kan se, hvor alvorlig skaden er.

Kontakt altid dyrlægen ved mistanke om en seneskade, så hesten får den rette behandling hurtigst muligt. Dyrlægen kan fremskynde helingen ved at give hesten antiinflammatorisk medicin.

Sådan gør du:

  • Afkøl benet
  • Læg forbinding på benet
  • Lad hesten hvile, indtil den er undersøgt af dyrlægen
  • Kontakt dyrlægen straks

Hvad gør dyrlægen?

Dyrlægen mærker det beskadigede ben igennem for at finde tegn på inflammation. Det vil sige varme, hævelse og smerte. Dyrlægen undersøger om hesten er halt. Ved mistanke om en seneskade er ultralyd den bedste undersøgelsesmetode. Ved hjælp af ultralyd kan man undersøge den sene, man mener er skadet både på langs og i tværsnit. Med ultralyd kan man også følge helingsprocessen.

De fleste dyrlæger vil anbefale forskellige former for støttebandager for at støtte den beskadigede sene bedst muligt. Målet for behandlingen er at mindske/fjerne inflammationen så hurtigt som muligt for at minimere dannelsen af arvæv og derigennem øge chancen for, at hesten kan blive rask igen. 

Efterbehandling og genoptræning

Det akutte stadie er overstået, hvad gør jeg nu?

Seneskader er lang tid om at hele. For at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt at følge dyrlægens råd om, hvordan hesten skal behandles og trænes. Så snart som muligt, selvfølgelig afhængig af skadens helingsproces, skal hesten begynde at røre sig under kontrollerede former på et jævnt, eftergivende underlag. Det kan for eksempel foregå ved, at man trækker hesten i skridt, lader den gå i en skridtmaskine, eller alternativt rider hesten i skridt. Ganske langsomt øges træningstiden. Ved at følge skaden gennem gentagne ultralydsundersøgelser kan man sikre sig, at helingsprocessen skrider fremad, som den skal, og at træningsniveauet øges i et passende tempo. Det gælder om at undgå, at skaden forværres, da enhver ny skade eller tilbagefald øger risikoen for, at skaden i sidste ende heler dårligere.

I perioden efter skaden er det bedst at bruge bandager for at modvirke hævelse og støtte vævet i det skadede ben. Hvis hesten har meget ondt, kan man med fordel lægge bandager på benet i modsatte side for at undgå overbelastning.  Man kan anvende en almindelig staldbandage bestående af bandageunderlag og en uelastisk bandage. En almindelig staldbandage skal skiftes hver dag. Følg altid den behandlende dyrlæges råd med hensyn til bandager.   

Det er vigtigt at have stor tålmodighed med seneskader, og aldrig begynde at træne hesten for tidligt.

Sådan gør du:

  • Følg dyrlægens råd og anvisninger i rekonvalescensperioden
  • Træn hesten langsomt op
  • Følg helingsprocessen ved at gå til regelmæssig kontrol hos dyrlægen
  • Kontakt straks dyrlægen ved tegn på tilbagefald
  • Anvend støttebandager
  • Vær tålmodig