Hvor alvorlig en sårskade er afhænger af, hvor den sidder, hvor omfattende og dyb den er, og hvor meget det bløder. De fleste hesteejere har nok prøvet, at hesten er kommet ind med en overfladisk skramme, men det er ikke alle gange, man slipper helt så let. Selv en lille sårskade kan nemlig være alvorlig, hvis skaden omfatter følsomt væv som led, seneskeder, øjne eller store blodkar.

Hvad er symptomerne på en sårskade?

  • Flænset hud eller slimhinder
  • Blødning
  • Hævelse
  • Varme
  • Ømhed
  • Tegn på infektion – feber og synlig betændelse

Hvad er årsagen til sårskader?

Sårskader opstår hele året, da der kan være rigtig mange forskellige årsager til, at de opstår. Det er dog ikke sjældent, at det i foråret og sommeren skyldes dårligt vedligeholdte hegn med løsthængende hegnstråde, som hesten kan hænge fast i, og splintrede træhegn med spidse træstykker der stritter ud. Heste kan dog også komme til at skade hinanden ved at sparke eller bide, og her er sårskader også meget almindelige. I stalden kan for lidt plads og dårlig indretning være årsagen. 

Komplikationer ved sårskader

Den mest almindelige komplikation er, at såret bliver inficeret af bakterier. Et inficeret sår heler ikke, og derfor gælder det om at behandle infektionen hurtigst muligt. Tegn på infektion er, at såret bliver betændt, og at hesten får feber. Betændelse (også kaldet pus) består af sårvæske, døde celler (f.eks. hvide blodlegemer) og døde bakterier. Det er ofte tyktflydende, gulligt og kan lugte grimt. Hvis der er meget betændelse i såret, kan der sågar dannes en byld. Ved infektion i et led eller en seneskede, bliver hesten halt og får høj feber, og det er en meget alvorlig tilstand. Hvis såret sidder på et ben, er det meget almindeligt at hesten rammes af lymfekarbetændelse (lymfangitis), som får hele benet til at hæve voldsomt op.

Stivkrampebakterien forårsager en helt speciel type infektion. Den formerer sig som regel i stiksår og danner et giftstof, som forårsager stivkrampe. Stivkrampe er en alvorlig sygdom, der som regel fører til, at hesten dør eller må aflives. Man kan heldigvis forebygge stivkrampe ved at vaccinere hesten.

En anden almindelig komplikation er dannelsen af store mængder arvæv, såkaldt granulationsvæv. Granulationsvæv er tykt, rosafarvet væv, der buler ud fra sårrandene. For at såret skal kunne hele, må dette granulationsvæv fjernes.

Øvrige komplikationer afhænger af, hvilken type væv der er skadet, og hvor omfattende skaden er. Ved alle former for komplikationer skal du kontakte dyrlægen, sådan at hesten får den rette behandling i rette tid.

Hvordan påvirkes hestens anvendelighed?

Sårskader heler bedst, når sårrandene får lov at mødes og være i ro, indtil de er vokset sammen. Hvis det spænder for meget i såret, når hesten bevæger sig, bør man holde hesten i ro, måske give den bokshvile eller sætte den på en mindre fold i et par uger. Anvendeligheden på længere sigt afhænger fuldkommen af skadens placering og omfang. De fleste skader berører udelukkende huden og måske også de yderste muskler. Disse skader heler som regel forholdsvis hurtigt og uden alvorlige komplikationer.

Sårskader, der rammer et led eller en seneskede, skal altid behandles hurtigst muligt af en dyrlæge. Selv med denne behandling er risikoen for varige mén stor. Et inficeret led kan blive helt ødelagt på nogle få timer. Ved infektion af en seneskede er der stor risiko for sammenvoksning mellem seneskeden og bøjesenen, der resulterer i kronisk halthed. I begge tilfælde er der stor risiko for, at man er nødt til at aflive hesten.

Sårskader, der rammer strækkesenerne, heler som regel bedre, også selv om de kan se grimme ud, lige når de sker. Skader på bøjesenerne er betydeligt mere alvorlige.

Hvis det lykkes at reparere skaden, venter en lang periode, hvor hesten skal komme sig, og der er risiko for, at den bliver kronisk halt. Prognosen er lidt bedre for føl og ungheste.

Hvis der er mistanke om sår i øjet, skal hesten altid undersøges af en dyrlæge. Ubehandlede hornhindesår kan forårsage, at hesten mister synet, og tilstanden er desuden meget smertefuld for hesten.

Diagnose og behandling

De fleste sår bløder mere eller mindre, fordi blodkar bliver beskadiget. Det første, der sker, er, at blodet koagulerer, blødningen standser, og der dannes en sårskorpe. Hvis større blodkar er skadet, kan det være nødvendigt at lukke blodkarrene for at standse blødningen. Efter nogen tid kan man se tegn på betændelse rundt om såret. Det er kroppens svar på en skade og tegn på, at hhelingsprocessen er aktiveret. Symptomerne på betændelse er hævelse, rødme, varme og smerter. Rødme ses sjældent hos heste, da huden som regel er pigmenteret og dækket af pels.

Før såret kan hele, skal det renses for snavs, bakterier og beskadiget væv. I denne renselsesfase kan der flyde klar sårvæske fra såret, som kan være blandet med blod. Næste fase i sårhelingen kan man kalde reparationsfasen. Celler fra sårrandene begynder at dele sig og vokse ind i såret. Efter 10 til 14 dage vil såret som regel være vokset sammen, og man kan fjerne eventuelle sting.

Hvis der er trængt bakterier ind i såret, som er begyndt at formere sig, siger man, at såret er inficeret. Tegn på infektion er, at der siver en lidt tykkere, ofte gullig væske fra såret. Betændelse består af døde celler (f.eks. hvide blodlegemer), bakterier og sårvæske. Et andet tegn på infektion er, at hesten får feber. Inficerede sår kan ikke hele, før infektionen er bekæmpet. Mindre infektioner kan ofte behandles ved at rense med desinfektionsmidler som jodopløsning eller klorhexidin (bemærk, at man ikke må bruge desinficerende midler direkte i friske sår). Følg anvisningen på emballagen omhyggeligt, når du blander opløsningen. Det er vigtigt, at opløsningen ikke er for stærk. Mere alvorlige infektioner skal behandles med antibiotika.

Hvad skal jeg gøre?

  • Bevar altid roen. De fleste sårskader ser betydeligt mere dramatiske ud, end de er. Berolig også hesten.
  • Flyt om muligt hesten til et sted, hvor der er plads, lys og ro til at behandle skaden.
  • Ved voldsom blødning bør du lægge en trykforbinding. Sterile kompresser, vat og gazebind er bedst, men da det er en nødssituation, må du bruge, hvad du har ved hånden. For at opnå et ekstra tryk mod såret, kan du bruge hele ruller af gaze el. lign., som du binder fast over såret. Det er vigtigt, at du binder meget stramt, sådan at der virkelig er et fast tryk mod såret. Trykforbindingen må højst sidde en time. Kontakt dyrlægen hurtigst muligt. 
  • Rens såret. Brug rindende koldt vand, gerne fra en vandslange. Skyl i lang tid, helst 20 min. Det renser såret og modvirker hævelse. Du kan også anvende en saltvandsopløsning. Du skal derimod ikke bruge jod eller andre former for desinficerende midler i friske sår, da det kan beskadige vævet.
  • Undersøg såret, men undlad at røre ved det med fingrene, da det øger risikoen for, at såret bliver inficeret. Hvor sidder såret? Hvor dybt ser det ud til at være? Hvilken type væv kan være beskadiget? Er der fremmedlegemer i såret som rester af pinde eller lignende? Alle disse oplysninger er vigtige for at kunne bedømme, hvor alvorlig skaden er og for at kunne beskrive skaden nøjagtigt for dyrlægen.
  • Kontakt altid dyrlægen, hvis såret bløder meget, hvis du har mistanke om, at såret skal syes, eller hvis der er risiko for, at et led, en seneskede, en bøjesene, et øje eller noget andet følsomt kan være ramt. Kontakt også altid dyrlæge, hvis du er usikker på, hvordan du selv skal behandle skaden. Du kan ringe til din egen dyrlæge eller bruge Agria Vet Guide, som er gratis, hvis du er kunde hos os.
  • Forbind såret. Formålet med en forbinding er at holde såret rent og dermed mindske risikoen for infektion, mindske hævelsen, opsuge sårvæske og hjælpe med til at give såret ro.
  • Undersøg om hesten har en gyldig stivkrampevaccination. Efter grundvaccination skal hesten vaccineres hvert tredje år for at være beskyttet. Ved større sårskader og stiksår anbefales det at give en re-vaccination. Alle sårskader øger risikoen for, at hesten får stivkrampe.
  • Stiksår kan være svære at opdage, da de ofte har en meget lille såråbning, som kan skjules af pelsen. Ofte bløder de heller ikke særlig meget. I mange tilfælde opdager man dem først, når der er tilstødt komplikationer som for eksempel lymfangitis (også kaldet lymfekarbetændelse). Disse sår er især farlige, hvis de rammer et led eller en seneskede. Det kræver omgående dyrlægebehandling. En anden alvorlig komplikation ved stiksår er stivkrampe.
  • Rifter eller flænger. Såret består ofte af flænsede hudlommer med varierende skade på det underliggende væv. På grund af disse hudlommer kan det være svært at undgå infektion.
  • Stødsår kan opstå, hvis hesten falder om eller bliver sparket af en anden hest. Selve såret/stødfladen er som regel ikke så stor, men der kan være store vævsskader under huden, som kan være meget længe om at hele. Området er som regel varmt, ømt og hævet.
  • Snitsår har ofte fine, lige kanter, som gør dem nemme at sy. De bløder ofte voldsomt.
  • Sår, som kan være gået ind i et led eller en seneskede, skal hurtigst muligt behandles af en dyrlæge. Prognosen for hesten er fuldkommen afhængig af, hvor hurtig den kommer under behandling.
  • Sår i øjet skal altid undersøges af en dyrlæge for at undgå varige mén som nedsat syn eller blindhed. Øjenskader kræver ofte intensiv behandling flere gange dagligt i et par uger for at hele. Hvis hesten kniber øjet sammen eller virker irriteret, er der stor risiko for, at øjet er beskadiget.
  • Indtrådt søm. Det er meget almindeligt, at heste træder søm eller andre skarpe ting op i hoven. Hvis hesten pludselig bliver halt, skal man altid undersøge hoven grundigt. Det er især farligt, hvis fremmedlegemet er gået ind i den midterste tredjedel af strålen, da det giver risiko for skader på hovsenebenets slimsæk, den dybe bøjesene mm. For en sikkerheds skyld skal du altid lade dyrlægen undersøge hesten.   

Tjekliste til den akutte fase:

  • Bevar roen.
  • Flyt om muligt hesten til et sted, hvor den kan behandles.
  • Læg – om nødvendigt – en trykforbinding.
  • Rens såret.
  • Undersøg såret.
  • Forbind såret.
  • Tjek hestens stivkrampevaccination.
  • Kontakt dyrlægen.

Hvad gør dyrlægen?

Dyrlægen undersøger skadens omfang. Hvor sidder skaden, hvor stor er den, hvilke typer væv er skadet, og kan såret behandles på stedet, eller er det nødvendigt at flytte hesten til en klinik til videre behandling. Hesten får som regel et beroligende middel, så det er lettere at undersøge den grundigt. I mange tilfælde skal hesten syes. Men først vil dyrlægen rense såret og området rundt omkring grundigt. Nogle gange vil man også barbere området rundt om såret. Derefter renses området og lokalbedøves. Inden såret sys, laver dyrlægen nogle nye sårrande ved at klippe den yderste del af sårets kanter væk. Hvis såret skal hele ordentligt, er det nødvendigt, at det er helt friske sårrande, man syr sammen. Stingene skal sidde i 10-14 dage. Hvis såret har en dyb sårlomme, er der risiko for, at der kan samle sig blod og sårvæske. Væsken kan danne grobund for bakterier, og derfor vil der nemt opstå en infektion. Ved at skære hul i sårlommens laveste punkt og lægge dræn, kan man undgå væskeansamlinger. Et eventuelt dræn skal kun sidde i fire dages tid. Ved mistanke om skade på sener, seneskeder eller led, skal hesten som regel overføres til videre behandling på klinik eller dyrehospital.      

Når såret er behandlet, bliver det som regel forbundet for at undgå, at der kommer snavs og bakterier i såret og mindske en eventuel hævelse. Ved visse typer sårskader vil dyrlægen straks give antibiotika. Det gælder for eksempel, hvis der er mistanke om skade på sener, seneskeder eller led, men også hvis såret sidder et meget følsomt sted. Dyrlægen vil som regel også give hesten smertestillende og antiinflammatorisk medicin, og udlevere så du selv kan fortsætte behandlingen de næste dage.

Det akutte stadie er overstået, hvad gør jeg nu?

Du skal helst holde såret forbundet i det første stykke tid. Det mindsker hævelse og hjælper med at holde såret rent og i ro, og det er alt sammen med til at fremme sårhelingen. Hvis såret er friskt, er det bedst at lægge et sterilt kompres inderst. Dernæst lægger man en forbinding af pladevat og gazebind. Når helingsprocessen er i gang, vil kompresset som regel hænge fast i såroverfladen. Det vil forstyrre helingen, fordi såret bliver beskadiget eller revet af, hver gang man skifter forbinding. I stedet kan du bruge et materiale, der ikke hænger fast, spørg dyrlægen eller på apoteket.

I de første dage, mens såret stadig væsker, er det bedst at skifte bandagen dagligt, eller så ofte dyrlægen anbefaler. Skyl såret efter behov med vand eller saltopløsning. Brug jodopløsning el.lign., hvis såret er inficeret.

Ved tegn på komplikationer som for eksempel at hestens almene tilstand bliver påvirket, at den får feber, at såret springer op, at der dannes meget granulationsvæv og så videre, bør du straks rådføre dig med din dyrlæge.

Tjekliste til behandling efter den akutte fase:

  • Følg altid dyrlægens råd.
  • Tag dagligt hestens temperatur, helst både morgen og aften. (Normal temperatur er 37,5-38,2).
  • Læg forbinding efter behov.
  • Rens forsigtigt såret dagligt eller efter dyrlægens anvisning.
  • Kontakt straks dyrlægen ved tegn på komplikationer.

Hvordan forebygger man sårskader?

Fysiologi

Sårskader heler bedst hos unge, raske dyr. Ældre heste er længere tid om at danne arvæv. De har også forøget risiko for at blive ramt af sårinfektion, der kan forsinke helingsprocessen. Heste med kroniske sygdomme og heste, der generelt er i dårlig form, har også forringet evne til at hele deres sår. Eksempler på sygdomme, der kan forsinke helingsprocessen, er lidelser, der rammer hjerte, lever og nyrer samt almindelige infektioner og problemer med fordøjelsen. 

Miljø

Slidte træhegn eller hegn af uegnede materialer er en risiko for hesten, da de fx kan vikle sig ind i dem, sidde fast eller løbe ind i dem. For at minimere risikoen for skader er det vigtigt, at indhegne folden så sikkert som muligt og sørge for at vedligeholde både hegn og foldområde omhyggeligt. Der bør være gode mellemrum og passager mellem folde, der ligger op til hinanden, sådan at heste, som går på de tilstødende folde, ikke kan hilse på hinanden. Områder, der kan være farlige for hesten som stenbunker, stendiger o. lign., bør hegnes ind, sådan at hesten ikke kan komme i nærheden af dem. Hvis man har elektrisk hegn er det vigtigt regelmæssigt at kontrollere, at elektriciteten virker. Det nedsætter risikoen for, at hestene slipper løs og kommer til skade.

Der er altid risiko for skader, når man slipper heste løs sammen. Første gang man lukker heste sammen, som ikke kender hinanden, bør man gøre det på en stor fold med godt hegn, alternativt i et ridehus. Undgå at lukke heste sammen der kun kan være foldmakkere i meget kort tid.

Hvis man fodrer hestene på folden, er det vigtigt at sørge for, at alle heste får mulighed for at komme til at spise uforstyrret. Det forhindrer unødige skader, der kan opstår, hvis hestene kommer op at slås om maden. Det nemmeste er at fordele grovfoderet i mindre bunker med store mellemrum. Man kan også fodre i en høhæk, men så er det vigtigt, at den er så stor, at der er plads til, at alle hestene kan stå ved siden af hinanden og spise samtidig.

Gennemgå regelmæssigt stalden og hestens øvrige omgivelser og tjek for spidse ting og andet, der stikker ud, som hesten kan rive sig på. Hvis der er gitterværk mellem hestene, er det vigtigt, at der er den rette afstand mellem tremmerne, så en hest der sparker mod gitteret eller bider i det, ikke kan sidde fast eller på anden måde komme til skade. Vinduer og lamper bør sikres med gitter.

Foder

En korrekt foderplan, der indeholder alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som hesten har brug for, giver de bedste forudsætninger for, at hesten kan komme sig over diverse skader. Mineralerne zink og kobber er vigtige for sårheling. Også calcium og jern har betydning. Blandt vitaminerne er især A-, C-, E- og K-vitamin vigtige for sårheling.

Håndtering og udstyr

Der er mindre risiko for, at en afbalanceret og tryg hest, som stoler på sin rytter, kommer til skade, da pludselige, voldsomme reaktioner minimeres på denne måde.

Det er ligeledes vigtigt, at hestens udstyr som hovedtøj, sadel, dækkener og bandager/gamacher sider godt. Hvis de gnaver eller løsner sig, kan hesten komme til skade.

Brug eventuelt benbeskyttelse, når du træner, hvis der er behov for det. Gamacher og klokker er beregnet til at beskytte heste, som har tendens til at sparke sig selv (de kan fx ramme forbenene med bagbenene). Ved spring er det en god idé at bruge gamacher, der beskytter bøjesenerne. Man kan også vælge at bruge klokker, der beskytter baller og kronrand mod, at hesten kommer til at ramme sig selv. Det er ekstra vigtigt, hvis hesten har mordax på.

Beskyt altid hestens ben med gode gamacher ved transport. Hvis hesten har mordax på, bør de skrues af. Tænk på, at bilen eller traileren kan krænge meget, selv ved lave hastigheder, når man drejer og bremser ned. Det kan medføre, at hesten skader sig selv, når den pludseligt må skifte stilling for at holde balancen.

Opsummering af de vigtigste pointer til forebyggelse:

  • Sår heler bedre hos unge, raske individer end hos ældre og evt. syge dyr.
  • Anlæg ordentlige folde og vær omhyggelig med vedligeholdelsen.
  • Undgå at lukke heste sammen som kun kan være sammen i kortere tid.
  • Giv alle heste på folden mulighed for at spise samtidig og med god plads imellem.
  • Sørg for god indretning i stalden. Forudse og fjern ting, der kan være til fare.
  • En korrekt foderplan fremmer sårheling.
  • Veltilpasset udstyr mindsker risikoen for skader.
  • Brug benbeskyttelse efter behov under træning, konkurrencer og transport.
  • Sørg for at en eventuel løsdrift eller læskur har to udgange.