Ledbetændelse, også kaldet artritis, er en almindelig diagnose hos heste og kan føre til artrose (gigt), især hvis den ikke behandles effektivt. Artrose opstår som regel som en følge af ledbetændelse, når ledbrusken bliver nedbrudt eller forandret. Dette kan resultere i dannelse af knogleforandringer, som begrænser leddets bevægelighed. Artrose, også kaldet gigt, ses ofte hos ældre heste, men kan udvikle sig i alle aldre, hvis ledbetændelsen ikke bliver behandlet i tide.

En hest i smerter vil forsøge at aflaste de ømme områder ved at ændre sit bevægelsesmønster. Dette kaldes et kompenserende bevægelsesmønster, hvor hesten i stedet belaster andre muskler eller led. Denne form for kompensering kan medføre øget risiko for yderligere skader, da belastningen fordeles på andre dele af kroppen, som dermed udsættes for øget stress.

Det er derfor vigtigt, at selv de mindste bevægelsesændringer taget alvorligt, så en eventuel skade bliver opdaget hurtigst muligt.

Behandling og genoptræning af ledbetændelse

Når en hest får ledbetændelse, er helingsprocessen langsom og kræver tid og tålmodighed. I de tidlige stadier kan symptomerne være diffuse og svære at opdage. Når betændelsen forværres, kan det føre til slidgigt, som kan ses på røntgenbilleder.

Behandling af ledbetændelse indebærer typisk medicin for at reducere betændelsen og lindre symptomerne, der ofte er halthed. Men medicinen stopper ikke selve sygdomsprocessen, og det er vigtigt at give hesten tid til at hele, før den gradvist kan vende tilbage til træning og konkurrence.

Sådan undgår du ledbetændelse

En af de mest afgørende faktorer i at undgå ledbetændelse, og generelt også mange andre skader, er at give den tilstrækkelig tid til at restituere. Ledbetændelse har brug for tid til at hele, og uden tilstrækkelig hvile kan det udvikle sig til mere alvorlige problemer.

Det er dog ikke kun selve helingen, der skal have tid. Ledbetændelsen er ofte kommet af for hård træning uden nok restitution imellem, eller at man simpelthen går for hurtigt frem med en hest, der ikke er i form til det pres, den udsættes for.

Både for meget og for lidt træning kan derfor være problematisk. Det er derfor vigtigt at finde en balance i træningen, som passer til hestens behov og fysiske form. Du bør derfor revurdere din træningsplan, så du undgår at skaden sker igen.

De fem mest almindelige områder for ledbetændelse hos heste:

  1. Kodeled
  2. Knæled
  3. Hovled
  4. Haseled
  5. Forknæets led