Hvad er årsagen til kværke?

Kværke er en infektionssygdom, der forårsages af en streptokokbakterie; streptococcus equi. Bakterien findes i næsesekretet hos syge heste og spredes, når den syge hest hoster og pruster. Bakterien findes også i pusset i de hævede lymfekirtler og bylder, som sygdommen forårsager, og kan smitte, når der går hul på bylderne. Smitten kan både spredes direkte og indirekte. Direkte, hvis en syg hest hilser på andre heste fx sidekammeraten i stalden. Indirekte via personer eller redskaber, der har været i kontakt med syge heste.  

Inkubationstiden, det vil sige den tid der går, fra hesten er blevet smittet, til sygdommen bryder ud, er 3-14 dage. Sygdommen kan have forskellige forløb, og det er efterhånden almindeligt, at kværke giver et mildere forløb. Feber, hoste og næseflåd som ved enhver anden forkølelse kan også være kværke. Det betyder, at man nemt kan overse udbrud af sygdommen.

Hvad er symptomerne på kværke?

  • Feber (normaltemperatur er 37,5-38,2).
  • Nedsat almenbefindende.
  • Næseflåd, ofte tykt, gult og betændt.
  • Hoste.
  • Hævede, ømme lymfekirtler mellem ganacherne.

I nogle tilfælde går der hul på de bylder, der dannes i lymfekirtlerne, og gult pus løber ud. Kværke kan have et mildere forløb og ligne en almindelige forkølelse med feber, hoste og næseflåd.

Følger af kværke

En af komplikationerne ved kværke er den såkaldte vandrekværke, som skyldes, at bakterien, der forårsager sygdommen, breder sig til lymfeknuderne i de indre organer og giver anledning til dannelsen af bylder flere steder i kroppen. I disse tilfælde kan sygdommen blive tilbagevendende med feber, kolik, dårlig almen tilstand og afmagring. I værste fald kan sygdommen være dødelig.

En anden komplikation er brandfeber, som er en overfølsomhedsreaktion, der forårsager inflammation af blodkarrene. Symptomerne er spredte væskeansamlinger (ødem) på kroppen, især undersiden af hovedet, på benene og under bugen. Der opstår også punktformede blødninger i slimhinderne i fx mund, øjne og næsehule.

Også brandfeber kan have dødelig udgang. Denne komplikation kan også opstå som følge af infektioner med andre streptokokker end Streptoccocus equi.

Hvordan påvirker kværke hestens anvendelighed?

Hvis hesten ikke rammes af nogen af komplikationerne ved kværke, vil den blive helt rask. Rådfør dig med din dyrlæge om, hvornår du kan begynde at træne hesten igen.

Diagnose og behandling

Hvad skal jeg gøre?

Ved mistanke om kværke bør syge heste isoleres hurtigst muligt. Derigennem nedsætter man risikoen for, at smitten spredes. De syge heste skal helst passes af én, der ikke har kontakt med de øvrige heste.

Kontakt dyrlægen så hurtigt som muligt. Dyrlægen undersøger den hest, der har symptomer, og beslutter, hvilke forholdsregler der skal tages. Stalden bør sættes i karantæne til mindst 20 dage efter hesten, der sidst brød ud, er blevet symptomfri. Bemærk også, at der er særlige regler, hvis du skal til konkurrence. Læs mere i Dansk Ride Forbunds Fælles Bestemmelser pkt. 22.

Vær omhyggelig med hygiejnen! Sørg for, at så få mennesker som muligt har kontakt med de syge heste. Det er vigtigt, at alle vasker hænder og skifter sko/støvler, når de forlader stalden. Før besøg i andre stalde skal man yderligere sørge for, at skifte alt sit tøj og vaske det.

Informér alle der kommer i stalden om, at der er sygdom – specielt er det vigtigt, at alle smede, der besøger stalden, får besked, så de lægger deres besøg som dagens sidste og kan sørge for, at alt bliver rengjort, før de besøger andre stalde. Sørg for at der er desinfektionsmiddel til rådighed, så smede kan vaske støvler og værktøj før de forlader stalden.

Tag dagligt temperatur på alle heste i stalden. På denne måde opdager man lettest eventuelle nye tilfælde.

Alle redskaber, der har været i kontakt med syge heste, skal desinficeres. Også hestetrailere, som er blevet brugt til at transportere syge heste eller heste mistænkt for at være smittet, skal rengøres grundigt og desinficeres med fx Virkon S.

Informér alle der besøger stalden og sæt tydelig information op uden for stalden, så unødvendige besøg undgås.

Guide: Sådan gør du

  • Isolér syge heste.
  • Kontakt dyrlægen.
  • Vær omhyggelig med hygiejnen.
  • Vær opmærksom på eventuelle nye tilfælde.
  • Desinficér.
  • Informér.

Hvad gør dyrlægen?

Dyrlægen danner sig et overblik af sygdommens tidlige forløb ved at spørge, hvilke symptomer hesten har haft, om flere heste er blevet syge, om man har mistanke om, hvor smitten kan være kommet fra. Hestens almene tilstand undersøges, udseende bemærkes på evt. næseflåd, hesten får taget temperatur og lymfekirtlerne under ganacherne undersøges.

Dyrlægen lytter også på hjerte og lunger og forsøger eventuelt at fremprovokere et hosteanfald ved at trykke hesten på struben.

Ved mistanke om kværke tager dyrlægen en prøve for at dyrke kværkebakterien, Streptococcus equi. Prøven kan tages som en svaberprøve fra slimhinden i næsehulen. Først efter 3-4 dage udskiller hesten bakterien, så det er først her, dyrlægen typisk vil tage prøven. Svaberprøven sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Man kan også tage en prøve længere ned i luftvejene ved hjælp af endoskopi (kikkertundersøgelse). 

I visse tilfælde vælger dyrlægen at sætte ind med antibiotikabehandling. Nogle heste kan have brug for yderligere behandling i form af f.eks. febernedsættende, antiinflammatorisk medicin o.lign.

Hvis dyrlægen efter sin undersøgelse har mistanke om kværke, vil han anbefale, at stalden isoleres. Det indebærer, at ingen heste forlade eller kommer ind på staldens område, og at ingen unødige personer får adgang til stalden, da de dermed kan sprede smitten til andre stalde.

Det her er blot et eksempel på, hvordan undersøgelse og behandling kan foregå. Den enkelte dyrlæge kan vælge andre måder at gøre det på.

Forebyggelse 

Hestens fysiologi

Ungheste er ekstra følsomme over for infektioner, da deres modstandskraft ikke er så stærk som voksne hestes. De bør derfor holdes adskilt fra konkurrenceheste, som rejser meget og nemmere kan være smittebærere. Også avlshopper og føl bør beskyttes mod unødig smitte. De skal helst holdes adskilt både fra ungheste og konkurrenceheste.

Omgivelser

Nye heste indebærer altid en smitterisiko. Derfor er det en god idé at have en form for karantæne for nye heste, før de sættes sammen med de øvrige heste i stalden. En ny hest bør altid holdes adskilt fra de andre heste i mindst 14 dage.

Hvis hesten ikke har vist nogen tegn på smitsomme sygdomme i denne periode, er risikoen for, at den udgør en smittefare for de øvrige heste meget lille. Mens hesten er i karantæne, bør man tage dens temperatur dagligt, da feber ofte er det første tegn på infektion.

Hvis man har haft en smittekilde i stalden, bør man rådføre sig med sin dyrlæge om behovet for rengøring og desinficering. Kværkebakterien kan overleve i flere måneder i staldmiljøet, hvis temperatur og luftfugtighed er gunstig.

Gør rent og desinficér hestetrailere, der har været brugt til transport af syge heste. I modsat fald kan de være alvorlige smittekilder. Virkon S er fx et effektivt desinfektionsmiddel.

Forholdsregler

Når man tager til træning eller stævner med sin hest, udsætter man den for smitterisiko. Hvis man har haft syge heste i sin stald umiddelbart før en konkurrence, skal man undlade at tage af sted, for at undgå at ens hest spreder smitten. Hvis man er usikker på, hvad man skal gøre, bør man tale med sin dyrlæge, før man eventuelt tager af sted til konkurrencen. 

Huskeliste:

  • Undgå at sætte konkurrenceheste sammen med ungheste og avlshopper.
  • Sæt nye heste i karantæne, før de sættes sammen med de andre heste i stalden.
  • Rengør og desinficer hestetrailere, som har været brugt til transport af syge heste.
  • Lad være med at tage til stævner eller konkurrencer, hvis der har været smitte i stalden i den seneste tid. Rådfør dig med din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Genoptræning og efterbehandling

Det akutte stadie er overstået, hvad gør jeg nu?

En stald, der er ramt af kværke, skal som regel isoleres mindst 20 dage efter, at den senest angrebne hest har udvist symptomer. I denne periode må ingen heste bevæge sig ind eller ud fra området. Undtaget herfra er heste, der flyttes til sygestald. Bemærk også, at der er særlige regler, hvis du skal til konkurrence. Læs mere i Dansk Ride Forbunds Fælles Bestemmelser pkt. 22.

Når den sidste hest er blevet helt rask, er det vigtigt at rengøre og desinficere alt, der har været i kontakt med syge heste; hele stalden, alle redskaber, drikkekaret i folden, udstyr og så videre. Det er vigtigt at rengøre alle overflader omhyggeligt, helst med højtryksspuling før man desinficerer, ellers kan man risikere, at bakterien overlever, da den er indkapslet i snavs.

En hest, der har haft kværke, bør genoptrænes langsomt efter sygdommen. Rådfør dig med din dyrlæge om, hvordan du griber det an.