Symptomer ved klassisk kværke er feber, dårlig almen tilstand, hoste, næseflåd og hævede, ømme lymfekirtler mellem ganacherne. I nogle tilfælde går der hul på de bylder, der dannes i lymfekirtlerne, og gult pus løber ud. Kværke kan have et mildere forløb og ligne en almindelige forkølelse med feber, hoste og næseflåd.

Hvad er symptomerne på kværke?

  • Feber.
  • Nedsat almenbefindende.
  • Næseflåd, ofte tykt, gult og betændt.
  • Hoste.
  • Hævede, ømme lymfekirtler mellem ganacherne.

Hvad er årsagen til kværke?

Kværke er en infektionssygdom, der forårsages af en streptokokbakterie: Streptococcus equi. Bakterien findes i næsesekretet hos syge heste og spredes, når den syge hest hoster og pruster. Bakterien findes også i pusset i de hævede lymfekirtler og bylder, som sygdommen forårsager, og kan smitte, når der går hul på bylderne. Smitten kan både spredes direkte og indirekte.  Direkte hvis en syg hest kan hilse på andre heste, hvis den f.eks. står ved siden af andre heste i stalden eller går sammen med andre ude på folden. Indirekte via personer eller redskaber, der har været i kontakt med syge heste.  

"Kværke er en infektionssygdom, der forårsages af en streptokokbakterie."

Inkubationstiden, det vil sige den tid der går, fra hesten er blevet smittet, til sygdommen bryder ud, er 3-14 dage. Sygdommen kan have forskellige forløb. Ved klassisk kværke får hesten det dårligt, får feber, hoste og gulligt, tykt næseflåd. Lymfekirtlerne hæver og bliver ømme, og der dannes bylder, som kan springe. 

Det er efterhånden almindeligt, at kværke får et mildere forløb. Feber, hoste og næseflåd som ved enhver anden forkølelse kan også være kværke. Det betyder, at man nemt kan overse udbrud af sygdommen.

Følger af kværke

En af komplikationerne ved kværke er den såkaldte vandre-kværke, som skyldes, at bakterien, der forårsager sygdommen, breder sig til lymfeknuderne i de indre organer og giver anledning til dannelsen af bylder flere steder i kroppen. I disse tilfælde kan sygdommen blive tilbagevendende med feber, kolik, dårlig almen tilstand og afmagring. I værste fald kan sygdommen være dødelig.

En anden komplikation er brandfeber, som er en overfølsomhedsreaktion, der forårsager inflammation af blodkarrene. Symptomerne er spredte væskeansamlinger (ødem) på kroppen, især undersiden af hovedet, på benene og under bugen. Der opstår også punktformede blødninger i slimhinderne i f.eks. mund, øjne og næsehule.

Også brandfeber kan have dødelig udgang. Denne komplikation kan også opstå som følge af infektioner med andre streptokokker end Streptoccocus equi.

Hvordan påvirkes hestens anvendelighed?

Hvis hesten ikke rammes af nogen af komplikationerne ved kværke, vil den blive helt rask. Rådfør dig med din dyrlæge om, hvornår du kan begynde at træne hesten igen.

Forebyggelse 

Hestens fysiologi

Ungheste er ekstra følsomme over for infektioner, da deres modstandskraft ikke er så stærk som voksne hestes. De bør derfor holde adskilt fra konkurrenceheste, som rejser meget og nemmere kan være smittebærere. Også avlshopper og føl bør beskyttet mod unødig smitte. De skal helst holdes adskilt både fra ungheste og konkurrenceheste.

Omgivelser

Nye heste indebærer altid en smitterisiko. Derfor er det en god idé at have en form for karantæne for nye heste, før de sættes sammen med de øvrige heste i stalden. En ny hest bør altid holdes adskilt fra de andre heste i mindst 14 dage.

Hvis hesten ikke har vist nogen tegn på smitsomme sygdomme i denne periode, er risikoen, for at den udgør en smittefare for de øvrige heste, meget lille. Mens hesten er i karantæne, bør man tage dens temperatur dagligt, da feber ofte er det første tegn på infektion.

Hvis man har haft en smittekilde i stalden, bør man rådføre sig med sin dyrlæge om behovet for rengøring og desinficering. Kværkebakterien kan overleve i flere måneder i staldmiljøet, hvis temperatur og luftfugtighed er gunstig.

Gør rent og desinficer hestetrailere, der har været brugt til transport af syge heste. I modsat fald kan de være alvorlige smittekilder. Virkon-S er f.eks. et effektivt desinfektionsmiddel.

Forholdsregler

Tænk på smitterisikoen ved stævner og til træning.

Når man tager til træning eller stævner med sin hest, udsætter man den for smitterisiko. Hvis man har haft syge heste i sin stald umiddelbart før en konkurrence, skal man undlade at tage af sted, for at undgå at ens hest spreder smitten. Hvis man er usikker på, hvad man skal gøre, bør man tale med sin dyrlæge, før man eventuelt tager af sted til konkurrencen. 

Husk:

  • Undgå at sætte konkurrenceheste sammen med ungheste og avlshopper.
  • Sæt nye heste i karantæne, før de sættes sammen med de andre heste i stalden.
  • Rengør og desinficer hestetrailere, som har været brugt til transport af syge heste.
  • Lad være med at tage til stævner eller konkurrencer, hvis der har været smitte i stalden i den seneste tid. Rådfør dig med din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Diagnose og behandling

Hvordan opdager jeg, at hesten er syg?

En hest, der er ramt af kværke, får en eller flere af følgende symptomer:

  • Feber (Normaltemperatur er 37,5-38,2)
  • Dårlig almen tilstand
  • Hoste
  • Næseflåd
  • Hævede og ømme lymfekirtler mellem ganacherne.
  • Nedsat appetit.

Det første symptom er, at hesten får feber og er mere afdæmpet end normalt. I nogle tilfælde er feberen det eneste tegn på, at en hest har kværke. Andre gange kommer der næseflåd, hoste og hævede lymfekirtler med bylder. Nogle gange går det hul på disse bylder, så der løber gult pus ud.

Da sygdommen er meget smitsom, vil man efterhånden se symptomer hos de andre heste i stalden. Det er ikke sikkert, at alle heste bliver smittet eller får symptomer. Det afhænger af, hvor tæt kontakt, de har haft med den syge hest, og hvor stor deres egen modstandskraft er. Man bør dagligt tage temperatur på alle heste i stalden, sådan at man hurtigst muligt kan opdage nye sygdomstilfælde.

Hvad skal jeg gøre?

Ved mistanke om kværke bør syge heste isoleres fra de andre heste hurtigst muligt. Derigennem nedsætter man risikoen, for at smitten spredes. De syge heste skal helst passes af én, der ikke har kontakt med de øvrige heste. 

Kontakt straks dyrlægen ved mistanke om kværke.

Kontakt dyrlægen så hurtigt som muligt. Dyrlægen undersøger den hest, der har symptomer og beslutter, hvilke forholdsregler der skal tages. Stalden bør sættes i karantæne til mindst 20 dage efter den sidst syge hest er blevet symptomfri.

Vær omhyggelig med hygiejnen. Sørg for, at så få mennesker som muligt har kontakt med de syge heste. Det er vigtigt, at alle vasker hænder og skifter sko/støvler, når de forlader stalden. Før besøg i andre stalde skal man yderligere sørge for, at skifte alt sit tøj.

Informer alle der kommer i stalden om at der er sygdom – specielt er det vigtigt at alle smede der besøger stalden får besked, så de lægger deres besøg som dagens sidste og kan sørge for at alt bliver rengjort før de besøger andre stalde. Sørg for at der er desinfektionsmiddel til rådighed, så smede kan vaske støvler og værktøj før de forlader stalden.

Tag dagligt temperatur på alle heste i stalden. På denne måde opdager man lettest eventuelle nye tilfælde.

Alle redskaber, der har været i kontakt med syge heste, skal desinficeres. Også hestetrailere, som er blevet brugt til at transportere syge heste eller heste mistænkt for at være smittet, skal rengøres grundigt og desinficeres, for eksempel med Virkon-S.

Informer alle, der besøger stalden, og sæt tydelig information op uden for stalden, så unødvendige besøg undgås.

Sådan gør du:

  • Isolér syge heste.
  • Kontakt dyrlægen.
  • Vær omhyggelig med hygiejnen.
  • Vær opmærksom på eventuelle nye tilfælde.
  • Desinficer.
  • Informer.

Hvad gør dyrlægen?

Dyrlægen danner sig en opfattelse af sygdommens tidlige forløb ved at spørge, hvilke symptomer hesten har haft, om flere heste er blevet syge, om man har mistanke om, hvor smitten kan være kommet fra. Hestens almene tilstand undersøges, udseende bemærkes på evt. næseflåd, hesten får taget temperatur og lymfekirtlerne under ganacherne undersøges.

Dyrlægen lytter også på hjerte og lunger og forsøger eventuelt at fremprovokere et hosteanfald ved at trykke hesten på struben.

Ved mistanke om kværke tager dyrlægen en prøve for at dyrke kværkebakterien, Streptococcus equi. Prøven kan tages som en svaberprøve fra slimhinden i næsehulen. Man kan også tage en prøve længere ned i luftvejene ved hjælp af endoskopi (kikkertundersøgelse). Ofte kræves der gentagne prøver på flere syge heste for med sikkerhed at påvise bakterien. Et negativt prøvesvar er altså ikke nogen sikkerhed for, at der ikke er tale om kværke. Det sikreste prøveresultat får man ved at tage prøver fra en byld, der er gået hul på. Ofte tager man også en blodprøve for at undersøge, hvor alvorlig infektionen er.

I visse tilfælde vælger dyrlægen at sætte ind med antibiotikabehandling. Nogle heste kan have brug for yderligere behandling i form af f.eks. febernedsættende, antiinflammatorisk medicin.

Hvis dyrlægen efter sin undersøgelse har mistanke om kværke vil han anbefale, at stalden isoleres. Det indebærer, at ingen heste flyttes ud eller ind (bortset fra heste, der flyttes til sygestald) og at ingen unødige personer får adgang til stalden, da de dermed kan sprede smitten til andre stalde.

Det her er blot et eksempel på, hvordan undersøgelse og behandling kan foregå. Den enkelte dyrlæge kan vælge andre måder at gøre det på.

Genoptræning og efterbehandling

Det akutte stadium er overstået, hvad gør jeg nu?

En stald, der er ramt af kværke, skal som regel isoleres mindst 20 dage efter, at den senest angrebne hest har udvist symptomer. I denne periode må ingen heste flytte ud eller ind af stalden. Undtaget herfra er heste, der flyttes til sygestald.

Ved at flytte de syge heste til en særlig sygestald kan man ofte bremse smittespredningen og derigennem minimere antallet af syge heste og dermed også den tid, stalden skal være isoleret. Hvis syge heste flyttes, anbefales det, at stalden holdes isoleret i 10 dage, under forudsætning af, at der ikke opstår nye tilfælde. I den tid, stalden er isoleret, må unødige besøg i stalden forhindres.

Når den sidste hest er blevet helt rask, er det vigtigt at rengøre og desinficere alt, der har været i kontakt med syge heste

Når den sidste hest er blevet helt rask, er det vigtigt at rengøre og desinficere alt, der har været i kontakt med syge heste; hele stalden, alle redskaber, drikkekaret i folden, udstyr og så videre. Det er vigtigt at rengøre alle overflader omhyggeligt, helst med højtryksspuling, før man desinficerer, ellers kan man risikere, at bakterien overlever, indkapslet i snavs.

En hest, der har haft kværke, bør genoptrænes langsomt efter sygdommen. Rådfør dig med din dyrlæge om, hvordan du griber det an.


Sådan gør du:

  • Følg dyrlægens råd om behandling og isolering.
  • Rengør og desinficer omhyggeligt, når den sidste hest er helt rask.
  • Genoptræn din hest langsomt, når den har haft kværke.