Hos unge heste skal skelettets store knogler vokse i længden. Væksten foregår i vækstlinjerne, hvor brusken vokser og samtidig forkalkes, det vil sige at bruskceller omdannes til knoglevæv. Vækstlinjerne sidder i hver ende af rørknoglernes, og efter at hesten er udvokset og forkalkningen færdig vil den tilbageværende brusk udgøre ledbrusken.
Ved osteochondrose er der forandringer i vækstbrusken som betyder, at knogledannelsen forstyrres, sådan at der i stedet sker en fortykkelse af brusken. Dette fortykkede bruskvæv kan ikke optage næring, og der sker skader på vævet, som lokalt kan medføre vævsdød. Når kroppen forsøger at udbedre bruskskaderne, kan der dannes små ’øer’ af knoglevæv inde i den fortykkede brusk. På røntgenbilleder ser det ud, som om en knoglestump har revet sig løs fra den øvrige knogle. I virkeligheden er den ofte forbundet med den underliggende knogle via bruskrester og arvæv.
Skaderne på brusk og knoglevæv kan påvirke hele leddet herunder ledbrusken og ledkapslen
Den fortykkede brusk og den eventuelle knoglekerne inde i brusken kan helt eller delvis løsne sig fra den underliggende knogle, sådan at der dannes en ledmus. I begge tilfælde kan den deformere ledet. Skaderne på brusk og knoglevæv kan påvirke hele leddet herunder ledbrusken og ledkapslen, og fremprovokere en reaktion i form af inflammation (betændelsestilstand), der giver hævelse og ømhed i de angrebne led. Det vil igen kunne medføre halthed og /eller bevægelsesforstyrrelser.
Man kan påvise tre former for skader:
- Skader på vækstbrusken – knoglens kontur er forandret og længdetilvæksten er forstyrret. Vævsdød og fortykkelse kan optræde langs vækstlinierne og udvikle sig til knoglecyster
- Skader i ledbrusken – på grund af øget tryk kan brusken sprække, og små stykker (ledmus) kan afstødes. Disse ledmus giver irritation i leddet og derved øget dannelse af ledvæske (galle), smerte og eventuel halthed.
- Der kan opstå sekundære bruskskader rundt i leddet, som kan udvikle sig til gigtforandringer.
Hvor opstår osteochondrose?
Hos heste forekommer osteochondrose mest i knæled og haseled. Travheste har flest problemer med haseled og koder, hvor danske rideheste både har problemer med i has, koder og knæled. Osteochondrose kan desuden forekomme i skulder og halshvirvlerne, men det er dog ikke så almindeligt.
Hvornår opstår osteochondrose?
Da osteochondrose er en forstyrrelse, der rammer knoglernes vækstbrusk, kan den kun udvikles hos unge dyr, der stadig vokser. Danske og svenske undersøgelser viser, at denne type forstyrrelser i knogledannelsen, allerede kan findes i haseled og knæled hos nyfødte føl.
Osteochondrose er en arvelig lidelse
Hvilke heste rammes?
Osteochondrose ses oftere hos store, tunge og hurtigt voksende føl, end hos lettere hesteracer og ponyracer. En undersøgelse har også vist, at de heste, der får haseledsosteochondrose havde større mankehøjde og større omkreds af forbenets knæled end heste uden osteochondrose.
Symptomer på osteochondrose
I en del tilfælde giver osteochondrose ingen ydre symptomer, men i mange tilfælde er der tydelige tegn på galle, og i visse tilfælde udvikles der halthed med i værste fald alvorlige ledforandringer. Selv om osteochondrose allerede udvikles hos føllet, behøver symptomerne ikke at vise sig før langt senere. Det kan skyldes, at hesten først i en relativt høj alder udsættes for større pres og præstationskrav. I mange tilfælde kan heste, der kun bruges til lettere ridning, have lidelsen uden at vise symptomer på den.
Behandling af osteochondrose
Behandling af osteochondrose og ledmus foregår ved hjælp af kikkertundersøgelse og kikkertoperation (artroskopi). Ved hjælp af denne operationsteknik kan man fjerne beskadiget og overflødigt knogle- og bruskvæv, og det er et af de mest almindelige kirurgiske indgreb, der foretages på hest. Der laves et snit ind i ledkapslen, og her kan man med kikkertundersøgelsen få et godt overblik over leddet.
Osteochondrose er en arvelig lidelse.