Hvordan opdager jeg, at hesten er syg?

  • Hestens præstationsevne forringes.
  • Hestens begynder at hoste.
  • Hesten får næseflåd.
  • Vejrtrækningsfrekvensen øges (normal vejrtrækning i hvile er 8-16 åndedrag i minuttet).
  • Vejrtrækningen bliver besværet, især udåndingen.
  • Hesten taber sig.

Hoste

Det første symptom er nedsat præstationsevne. Hesten kan i øvrigt virke helt rask. Hvis man ikke udsætter sin hest for særlig anstrengelse, kan man fuldkommen overse dette stadie. 

Efterhånden opstår der hoste. Til at begynde med hoster hesten især, når man lige er begyndt på rideturen, eller når man begynder at trave eller galopere.

I længerevarende tilfælde kan hesten hoste hele tiden. Man vil også opleve, at hesten meget hurtigt bliver forpustet. Nogle heste vil også have forøget vejrtrækningsfrekvens i hvile (normal vejrtrækningsrytme i hvile er 8-16 åndedrag i minuttet).


Ridning i støvede omgivelser, som for eksempel i et støvet ridehus eller på en tør ridebane, kan få hesten til at hoste. Man vil også se, at hesten hoster i andre tilfælde, f.eks. når man fodrer med foder, der indeholder støv eller mug, eller når man fejer i stalden, mens hestene er inde. Ammoniakdampe kan også være en medvirkende faktor.

Omslag i vejret kan være en udløsende faktor, især når det bliver mere fugtigt udenfor. Mange heste med hoste er symptomfrie i sommerhalvåret, men bliver syge om efteråret. En forkølelse, der ikke vil gå væk kan også være tegn på COPD.

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt dyrlægen. Det er vigtigt, at hesten bliver undersøgt af en dyrlæge, sådan at man kan få stillet den rigtige diagnose, og hesten kan få den rette behandling. Behandlingen hjælper hesten til at få det bedre ved at mindske symptomerne. 

Sæt hesten på fold

Lad hesten være ude så meget som muligt. For følsomme heste er det en god løsning at stå i en udendørs boks eller gå i løsdrift. Om muligt kan man også bygge en boks i laden, hvor der tit er god luft, fordi der er så højt til taget.

Staldmiljø

Lad følsomme heste stå i den del af stalden, hvor der er bedst udluftning. Undgå det inderste hjørne. Sørg for at udluftningen fungerer, og ikke er lukket af, for at stalden skal blive varmere. Hvis der er problemer med udluftningen, bør man tilkalde en ekspert.  

Strøelse

Brug en strøelse, der hverken støver eller kan indeholde mug og svampesporer. Det kan f.eks. være spåner, tørv, papir eller hamp. Det bedste vil være, at alle i stalden bruger det samme materiale, men det kan også være godt nok, hvis bare den følsomme hest får skiftet strøelsen ud.  

Fodring

Alt foder skal have høj hygiejnisk kvalitet. Hvis man er usikker, kan man få råd og vejledning hos SEGES heste (rådgivende virksomhed med tilknytning til organisationen Landbrug & Førevarer) og sende en foderprøve til analyse f.eks. på Eurofins laboratorium. Hvis man fodrer med hø bør det lægges i blød, og man bør jævnligt kontrollere at der ikke er mug og svampesporer i høet.  Alternativt kan man fodre med wrap-hø. Hæld eventuelt vand over kraftfoderet.    

Tag hensyn til hesten

Undgå at feje i stalden, når hestene er inde. Hvis man er nødt til det, skal man gøre gulvet vådt først for at nedbringe mængden af støv. 

Skift stald

Hvis man har taget alle ovenstående forholdsregler, og hesten alligevel ikke får det bedre, bør man skifte stald. Selv i en tilsyneladende god og velholdt stald kan der være et eller andet, hesten reagerer på.

Der skal handles hurtigt

Det er utrolig vigtigt straks at sætte alt ind på at mindske risikoen for kroniske lungeforandringer. Jo hurtigere man får bugt med symptomerne, jo bedre er prognosen for hesten.

Sådan gør du:

  • Kontakt altid dyrlægen for at diskutere din hests symptomer. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose og at sætte ind med den rette behandling i tide.
  • Følg dyrlægens råd omhyggeligt.
  • Lad hesten være ude så meget som muligt.
  • Brug om muligt en udendørs boks eller hav hesten i løsdrift.
  • Sørg for godt staldmiljø.
  • Brug strøelse, der ikke støver, for eksempel spåner, tørv, papir eller hamp.
  • Sørg for at al foder har god hygiejnisk kvalitet og vand/opblød alt foder.
  • Hvis intet af dette hjælper – skift stald.

Hvad gør dyrlægen?

Dyrlægen undersøger hesten, for at stille den rigtige diagnose. Ved mistanke om allergi er hestens sygehistorie ekstra interessant. Det er derfor vigtigt, at du som ejer kan give en god beskrivelse af alle hestens symptomer.

Dyrlægen undersøger, om der er tegn på, at de symptomer, hesten udviser, kan skyldes noget andet, for eksempel en infektion med virus eller bakterier eller om det kan være allergi, der er årsag til sygdommen. Dyrlægen undersøger, om hesten har næseflåd, om den har feber, om lymfeknuderne mellem hestens ganacher er hævet eller ømme, prøver at fremprovokere hoste ved at trykke hesten over strubehovedet, lytter på hjerte og lunger, undersøger vejrtrækningsrytmen og hvordan hesten trækker vejret. Om nødvendigt tager dyrlægen også en blodprøve.

Hvis dyrlægen har adgang til et fiberendoskop, undersøges luftvejene også indefra.

COPD (der står for Chronic Obstructive Pulmonary Disease – kronisk obstruktiv lungesygdom) giver anledning til inflammation i luftrøret, slimdannelse, og får de små luftrør i lungerne (bronchierne) til at trække sig sammen. Behandlingen består derfor i at give medicin, som nedkæmper inflammationen og får bronchierne til at udvide sig.